Bær – havens sikre leverandører af delikate vitaminer

Af Maren Korsgaard, hortonom, økologisk konsulent, www.kagerup5.dk

Havens bærbuske har ofte en lidt underspillet rolle i haven. De står ganske ubemærket og passer sig selv, og alligevel leverer de havens lækreste delikatesser, som endda er supersunde. De skønne bær kan plukkes og nydes direkte fra busken i store mængder, nærmest uden anden indsats fra din side end at du skal huske at plukke dem. Det største problem er faktisk, at fuglene har bedre sans for at finde bærrene i tide, så de kan nappe en stor del af høsten, inden du opdager, at det er høsttid.

Ribes-buske hvor som helst

Bærbuske stiller lidt forskellige krav til vokseplads. Ribs, solbær og stikkelsbær, der hører til Ribes-slægten, er oprindeligt skovplanter. De vil derfor trives godt i en jord, der minder om skovjord. Det er nemt at efterligne ved at blande jorden godt med velomsat kompost, bladmuld eller lignende.

Lysforholdene må også gerne ligne skovens, så et sted med vandrende skygge er fint for Ribes-buskene, f.eks. blandt havens frugttræer. De trives dog også fint i fuld sol og vil her give ekstra mange bær. I dyb skygge vil de også overleve, men kun give få bær.

Ribes-buske skal helst plantes lidt dybere, end de står i potten, så får de en god start. Den dybe plantning, f.eks. 5–10 cm dybere end i potten, vil give flere skud fra bunden. Skær også gerne grenene 1/3 tilbage ved plantningen, det vil give en velforgrenet busk. Plant buskene med mindst 1 ½ meters afstand og for ribsbuske gerne mere, de fylder pladsen ud efter 4–5 år. Ribes-buske kan også plantes som en hæk med ½-1 meters afstand mellem planterne og to meters afstand til siderne.

Blåbærbuske i savsmuld

Blåbærbuske, og her tænkes på de storfrugtede amerikanske blåbær, er mere kræsne med hensyn til jorden. De trives kun i meget sur jord med pH 4–5,5 og med et højt indhold af organisk stof. Jorden skal også være porøs og veldrænet, så en sur, sort sandjord er oplagt til blåbær. Er man den lykkelige ejer af en sådan jordtype, måske i en sommerhushave, så kan blåbærbuskene trives uden yderligere jordtilsætninger.

Hvis din have derimod består af tung lerjord, så må den erstattes med noget mere surt og porøst. Lys, grov spagnum har været den klassiske erstatningsjord til blåbærbuske, men spagnum bør blive i højmosen – det er bedst for klima og miljø.

Blåbær kan i stedet dyrkes i savsmuld og/eller grannåle. Et lag på 60 cm’s dybde og en meters bredde til hver blåbærbusk vil være tilstrækkeligt. Grav evt. hullet lidt mindre, f.eks. 40 cm dybt, så savsmuld/grannålelaget rager 20 cm op over den tilstødende lerjord. Det vil øge luftindholdet i blåbærjorden. Savsmuld fra alle trætyper kan bruges, men surest er fyrresmuld. Blåbær kan plantes med en meters afstand.

Blåbær får smukke blomster i maj–juni og er sjældent udsat for nattefrost. De har brug for insekter til bestøvning og en partner af anden sort. (Red: Billederne kommer på i en bedre opløsning senere på ugen) Foto: Maren Korsgaard

Blåbæbedet behøver gødning, sol og vand

Savsmuldet vil efterhånden nedbrydes, og den proces kræver kvælstof til mikroorganismerne. Blåbærrødderne er dermed i hård konkurrence om at få fat i noget kvælstof, især i de første år i savsmuldbedet. Der skal derfor tilsættes kvælstofholdig, sur gødning til blåbærbedet, ellers vil buskene få gule blade og vokse dårligt. Det er blevet nemmere at gøde surbundsplanter med økologisk gødning. I handelen findes nu organiske surbundsgødninger, ofte med tilsat svovl, som er med til at holde jorden sur. De er nemme at bruge og sælges i håndterbare mængder. Hornmel, som indeholder 13–14% kvælstof er også brugbart, brug f.eks. 50 g/m2. En blanding af svovl- og husdyrgødning vil også være en fin blåbærgødning, men svovlgødning sælges kun i 25 kg’s sække, så det er ikke til almindelig havestørrelse.

Nogle få blåbærsorter (‘Reka’ og ‘Hardyblue’) kan tåle at vokse i almindelig havejord, blot de gødes med surbundsgødning.

Blåbærbuske vil gerne stå i fuld sol, men ligesom Ribes-buskene kan de også leve med en vandrende skygge. Vand må de ikke mangle, og da de kræver en porøs jord, vil det betyde, at de jævnligt skal vandes. I perioden fra blomstring til høst skal de have ekstra opmærksomhed med vandslangen. En drypslange lagt ud på bedet kan gøre vandingen lettere. Slangen kan forbindes til en regnvandstønde, da det sure regnvand er ideelt til blåbær.

Sådan passes og plejes buskene

Som nævnt vil buskene ofte give dig et overdådigt tilbud af lækre bær, selv stort set uden pasning. Men vil du gerne gøre noget godt for dine buske og få flere bær til vitaminlageret, kan du gøre følgende:

  • Hold busken ren for ukrudt i ca. 1 m², eller dæk med flis
  • Giv 4–5 cm kompost rundt om busken hvert forår. Giv juletræets grannåle til blåbær.
  • Giv solbærbuske lidt hurtigt virkende gødning hvert forår, f.eks. hønsemøg.
  • Giv blåbærbuske lidt organisk surbundsgødning hvert forår.
  • Vand især blåbær i tørre perioder fra blomstring til høst.
  • Fjern evt. syge, døde grene, straks du ser dem.
  • Skær et par af de ældste grene helt tilbage hvert forår, eller lige efter høst, fra busken er 4–5 år gammel.
  • Dæk buskene med fuglenet, før fuglene har spist bærrene.
  • Hvis vinteren byder på sne i store, tunge mængder, så ryst straks dine buske fri for sne, ellers kan de knække sammen under vægten.

Opstammede buske

Ribes-bærbuske kan også købes som små opstammede træer, podet på en anden Ribes-art. De egner sig godt til mindre haver, da de slipper lys ned til jorden og dermed kan dyrkes sammen med en fodpose af f.eks. salat. De kan også bære mange bær – og netop den store vægt af en busk med bær og blade kombineret med en sommerstorm kan resultere i, at den tynde stamme knækker. Det kan undgås, hvis du giver den opstammede busk en ekstra stamme i form af en god solid pæl og planter den i læ. Så gider råbukken heller ikke at feje den.

Espalierede buske

De fine ribs- og solbærklaser, som kan købes i små bakker om sommeren, bliver dyrket på espalierede buske. En espalieret busk dannes ved at udvælge tre lodrette grene, der bindes til et sæt hegnstråde, så busken bliver til en smal, lodret væg. Overflødige grene skæres af. Fra de tre hovedgrene udvikles sideskud, og det er fra disse 10–15 sideskud, at bærrene udvikles. Bærvæggen overdækkes af et halvtag af klar plast, så bærrene holdes tørre, og det hele lukkes af med et fuglenet. På denne måde kan bærrene udvikles i fred for fugle og regnvejr og blive til fuldendte klaser, der let kan plukkes. I haven kan du gøre det samme, og hvis du allerede har en væg med et tagudhæng, kan en espalieret ribsbusk gøre den flottere.

Solbær i regnbedet

Jeg kendte engang en solbærbusk på en strandeng ved Limfjorden. Den blev af og til oversvømmet af brakvand, men overlevede altid og gav alligevel solbær. Den stod også i strid vestenvind, groede i ren sandjord, der tørrede ud i varme somre, men det klarede den også. Det var ikke en busk med optimal, struttende grøn, frodig vækst, men alligevel – en sej overlever!

Dermed er solbær en god kandidat til et regnbed. Den kan tåle at stå med rødderne i vand, når regnen styrter ned, og klare tørken, når solen bager. Bærrene er en bonus, og de duftende blade giver en dejlig te.

Bærbuske og bier hører sammen

Stikkelsbær, ribs og solbær blomstrer tidligt i april–maj. De er selvbefrugtende, så du behøver ikke flere sorter for at få bær, men de er afhængige af bestøvende insekter. I solbærblomster skal pollenet kun flyttes 1 mm fra støvknap til støvfang, men pollenet er klæbrigt, så insekter er bedre end vinden til at klare opgaven. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Biavlerforening (2018) regner man med, at 30–70% af udbyttet i solbær, 50-
70% af udbyttet i ribs og 65% af udbyttet i blåbær skyldes insektbestøvning.

Ribs blomstrer tidligt i april–maj og kan bestøves af både vind og insekter. Her har det resulteret i en flot frugtsætning. Foto: Maren Korsgaard

Storfrugtede amerikanske blåbær blomstrer i maj–juni og er normalt ikke selvbefrugtende. Foruden insekthjælp har de brug for pollen fra en anden sort for at danne bær. Så et blåbærbed skal dermed mindst bestå af to forskellige sorter.

Bærbuskenes blomster er heldigvis eftertragtede af både vilde bier og honningbier.

Læs mere om de gode bær

Dette er en del af en længere artikel om bær, skrevet af Marens Korsgaard og trykt i Tidsskriftet Praktisk Økologi 05 2022.

Resten af artiklen kan læses her:
Gode bærsorter > Kommer i uge 46
Hvad gik galt med bærrene? > Kommer i uge 47
Formering af bærbuske > Kommer i uge 48

Vil du gerne læse hele artiklen samlet og med det samme, kan du finde den i Landsforeningen Praktisk Økologis bladarkiv med de gamle Tidskriftet Praktisk Økologi, som du som medlem af foreningen har gratis adgang til.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Scandinavian Gardening

Klipper grene over med Ø op til 5,8 cm

Primabolig

Fældning af større og mindre træer

Gartneri Toftegaard

Stort udvalg af frugttræer og bærbuske

Naturplanteskolen

Frugttræer og bærbuske, mange arter

Assens Planteskole

Hos os finder du gamle æblesorter.

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Bær, druer og figen > Bær – havens sikre leverandører af delikate vitaminer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider