Havenyt uge 13

Ugen præges af et omskifteligt forårsvejr, hvor vi møder både regn og sol, blæst og nattefrost. Det handler om at tilpasse sig og observere haven og jorden og kun gå i gang med det, der giver mening.

Helt stille behøver man dog ikke at forholde sig. Man kan stadig gøre klar og rydde op og naturligvis nyde alt det, der trods nogle kølige nætter, pibler frem i haven.

Indenfor i vindueskarmene er der også noget at se til. Her spirer og gror det med små, grønne planter, der skal blive til sommerens blomster, krydderurter og grønsager. Nogle gik i gang med forkultiveringen tidligt og har allerede halvstore planter, mens andre endnu ikke er startet. Det er dog langt fra for sent, og man kan stadig godt nå at så tomater m.m.

Vind og vejr bestemmer

Jorden er begyndt at tørre ud, og det er nødvendigt for, at man kan bearbejde den til fint smuldrende jord. Der kommer dog lidt regn i ugens løb, men man kan eventuelt overdække det areal, hvor de tidlige kartofler skal sættes, eller hvor man gerne vil så tidlige afgrøder, så det ikke bliver mere vådt end højst nødvendigt.

Mens det regner, kan man hygge sig i drivhuset med at gøre såkasser og potter klar til at forkultivere udplantningsplanter i. Eller man kan så frilandstomater, selleri, krydderurter og sommerblomster til forkultivering inde i vindueskarmen.

Ude i haven kan man forberede køkkenhavens bede ved at fjerne vinterdækket og køre kompost ud og løsne jorden, hvis den falder godt for kultivator og rive.

Derimod er det stadig en risikabel affære at så de fleste frø og sætte kartofler på friland.

Har man opvarmet et bed med plastoverdækning, og jorden her kan holdes på minimum 8 grader i gennemsnitstemperatur, kan man godt gå i gang med at sætte lidt kartofler. Men er nattetemperaturen lav, og det bliver den nogle nætter i løbet af ugen, så er det svært at holde temperaturen høj nok.

Kribler det for at få frø i jorden ude i haven, kan man godt lave en første lille såning af de tidlige grønsager, som spirer ved lave temperaturer, som eksempelvis spinat, salat, dild, persille, majroer, radiser og gulerødder.

Men man skal ikke satse og bruge alle frøene. En lille første såning kan man dog godt vove, vel vidende at det kan nå at blive køligt vejr i løbet af april, så en del af planterne går til.

Man kan med fordel forvarme jorden, hvor der skal sås, ved at dække den med klar plast nogle dage før såning. På meget solskinsrige dage bliver jordtemperaturen dog hurtigt for høj under klar plast efter såningen. Det sikreste er derfor ved såning af skifte plasten ud med fiberdug, gerne i to lag om natten.

Sæt de tidligste kartofler inde i varmen

Hvis man insisterer på, at man vil have kartofler så tidligt som muligt, men ikke tør satse på, at ens jord er varm nok endnu, så er man nødt til at sætte kartoflerne i jord indenfor, så de kan komme i gang med at udvikle rødder. Og de tidlige kartofler er så rigeligt forspirede og trænger til at komme i jord.

Man kan plante i spande, kartoffelpotter, almindelige potter, spireposer og alle mulige andre beholdere. Hvis man planter i mindre potter, skal de plantes ud, og det kan være lidt vanskeligt uden at beskadige dem, så det handler om at være forsigtig.

Brug ventetiden til at rydde op

Mens man venter på, at jorden bliver så varm, at man kan komme i gang med at så for alvor, kan man bruge tiden på at luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roserne eller rive grene og kviste af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når foråret for alvor kommer i løbet af april, og græsset begynder at vokse.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Klematis ser visne ud, men det er kun de sentblomstrende, der skal beskæres her i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede sat blomsterknopper på skuddene, så hvis man klipper dem, fjerner man samtidig de kommende blomster.

Læs mere i »Plantning og pleje af klematis« >

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er ved at starte, og knopperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes, indtil knopperne brydes, så det kan nås lidt endnu. Man kan også stadig lige nå at beskære efterårshindbær, brombær og vin.

Jorden skal være bekvem

Når man rydder bede for gamle planterester, er det en god idé at efterlade et ganske tyndt lag jorddække, som kan beskytte jorden mod slagregn, indtil den skal løsnes, kultiveres og rives inden såning m.m. engang i april eller maj.

Havejord er meget forskellig, og det er ikke nok, at den er varm nok til at så og plante i. Det er mindst lige så vigtigt, at den er bekvem, det vil sige, at den falder fint for kultivator og andre haveredskaber. Gør den ikke det, ødelægger man jordstrukturen, og det kan tage år at genskabe den gode jordstruktur. Desuden vokser planterne ikke så godt i en knoldet jord som i en fintsmuldrende jord.

Hvis man overvejer at sætte fræseren i jorden, skal man vise mådehold med antallet af gange, jorden køres over. Man skal ikke køre, til jorden er som mel. Jo finere den bliver, jo mere falder den sammen, når regnen kommer. Har man sået i en meget findelt jord, pakker jorden let så meget, at der bliver iltmangel, og det kan betyde, at frøene ikke spirer. Det er den gentagne maskinelle påvirkning, der slår krummestrukturen i stykker. Bruger man kultivator og rive, så har ingen energi til at gå så voldsomt til værks.

Lug aspargesbedet

Køkkenhavens bede skal man ikke begynde at bearbejde med haveredskaber, før jorden som sagt er bekvem. Der er dog et bed, som skal luges, så snart det er muligt, og det er aspargesbedet. Der er kun en god måneds tid, til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund bør man håndluge.

Hvis man vælger at bruge hakken, så skal man nærmest blot skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste aspargesskud, der ligger under jordoverfladen. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man nu tilføre grov kompost som jorddække, eller man kan gøre det, efter man er stoppet med at stikke asparges i juni.

Kør kompost ud og gød efter behov

Er jorden bekvem, er det en god idé at gøre bedene klar til at sætte løg og kartofler. Har man kompost, kan man køre den ud og mulde den ned i overfladen nu. Der er antagelig kun et par uger til, at der skal sættes løg og kartofler.

Alle løg i vækst i køkkenhaven har god brug for plantenæringsstoffer her i det tidlige forår, hvor de skal danne ny grøn top. Det gælder både purløg, hvidløg, overvintrende zittauerløg og forårsløg.

Når man er i gang, så giv også rabarberbede, persillerækker og efterårshindbær en gang kompost. Det er alle planter med stor nyvækst. Har man overvintrende kål, skal de også gødes nu.

Forkultivering af grønsager

Dem der gik tidligt i gang, kan nu glæde sig over alt det, der spirer og gror i vindueskarmen. Drivhustomaterne står allerede med fine grønne blade og lyser op inde i vindueskarmen, hvis de er sået i februar eller først i marts. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland.

Mange har sikkert allerede sået selleri og bladselleri indenfor sidst i februar eller først i marts måned, for de er længe om at blive til udplantningsklare planter. Man kan dog lige nå at så dem nu. De kan ikke plantes ud, før jorden er godt varm og al fare for nattefrost er overstået, med andre ord tidligst omkring 1. juni.

Frø af både bladselleri og knoldselleri skal have lys for at spire. De skal derfor sås ovenpå jorden. Pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, for eksempel i en plastikpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20 graders varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultiveringen, da køligere forhold ellers kan resultere i stokløbning på et senere tidspunkt.

Man kan også begynde at forkultivere krydderurter. Hvis man skal nå at få en lang brugssæson med havemerian, skal den sås nu. Første hold basilikum er det også en fordel at starte i vindueskarmen. Næste hold kan sås i drivhuset om nogle uger.

Forkultivering af sommerblomster

En lang række sommerblomster kan sås indenfor nu, så de når at blive store nok til at prikle i kasser i drivhuset midt i april, når faren for nattefrost derude er minimal. Man kan i tilfælde af frost dække med fiberdug eller sætte varme på nogle enkelte nætter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster vil først være store nok til udplantning sidst i maj eller først i juni, når de først sås nu, men det er også først på det tidspunkt, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost.

Hvis man går på jagt på frøfirmaernes hjemmesider, er det ikke svært at finde en håndfuld nye arter eller sorter af flotte sommerblomster, som man har lyst til at prøve at dyrke i år i bede eller krukker.

Bliv inspireret til køb af frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Prikle og omplante

Hvis man har forkultiveret allerede i februar, er der sikkert en del, som skal prikles enkeltvis i potter. Det kan godt give trængsel i vindueskarmene, for med de kølige temperaturer kan småplanterne endnu ikke flyttes ud i drivhuset.

Tidligt såede tomater, chili, peberfrugter m.m., er ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for mere plads, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Læs mere i »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Gør klar til forkultivering i drivhuset

I drivhuset kan man gøre såkasser og potter klar til forkultivering, så der kan sås, så snart risikoen for nattefrost er over, og der er udsigt til lunere temperaturer også om natten.

Ved forkultivering i drivhuset vil man normalt ikke prikle de fremspirede planter, men plante dem direkte ud på deres blivende sted i maj. Det er derfor vigtigt, at planterne har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og dække med et lag af mere næringsfattig såjord til at så i. De klargjorte såkasser og potter dækkes med klar plastik, så jorden kan blive lun og klar til såning om forhåbentligt ikke alt for længe.

Læs mere i »Såtips til forkultivering« >

Det, som det haster mest med at få sået, er sommerporre, løg, spidskål og sommerhvidkål. Er der plads i vindueskarmen, kan de eventuelt sås indenfor nu og prikles ud i såkasser eller potter i drivhuset, når de har fået det første hold blade, og det er blevet lidt varmere.

Der er ingen grund til at forkultivere flere planter, end man skal bruge. Udnyt pladsen i såkassen eller potten og sæt hvert frø, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også udplantningsplanter med en god rodklump.

Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode planter, mens porrer og løg kan stå lidt tættere. Ærteblomster kan forkultiveres i potter til direkte udplantning med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Rengør drivhuset

Hvis man ikke allerede har klargjort drivhuset, så er det nu, det skal gøres – i hvert fald hvis man vil bruge drivhuset til forkultivering.

Læs mere i »Klargøring af drivhuset« >

Der er tre ting, man skal tænke på ved klargøringen: algerne skal fjernes, skadedyrene udryddes, og jorden forbedres og eventuelt udskiftes med frisk jord, hvis man dyrker i selve drivhusjorden.

Udskiftning af jord kan dog vente, til lige inden tomater og agurker skal udplantes. Og det er ikke nødvendigt at udskifte jorden hvert år, hvis man hver sæson tilfører et par trillebør kompost til et 8–10 m² drivhus.

Læs mere i »Udskiftning af jord i drivhuse« >

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >