Havenyt uge 16

Vi er midt i foråret, og det er tydeligt i haverne, hvor alting springer ud eller er lige på nippet til det. Hækkene er så småt ved at skifte farve fra brungrå til friskgrønne, og hassel, hyld, paradisæble- og piletræer står med spæde, nye blade. Blomme-, kirsebær og pæretræer står med knopper, der snart springer ud, og prydkirsebærtræerne er begyndt at vise de første af deres imponerende blomster.

Ompotning af chili- og tomatplanter

Indendøre er der også godt gang i planterne, i alle tilfælde hvis man har forkultiveret.

Det er meget forskelligt, hvor store chili- og tomatplanterne i vindueskarmene er lige nu. Nogen har sået chili først i februar, og her er det lige før, at de første blomsterknopper skal knibes af. Andre har sået sent, og her er chiliplanterne stadig små i størrelsen, og tomatplanterne måske først ved at være klar til at blive priklet over i egen potte nu.

Men under alle omstændigheder er det væsentligt for planternes trivsel, at de ikke står så længe i potten, at rødderne udvokser jorden. Man skal plante om i en større potte, når rodspidserne når ud til pottens sider. Planterne standser i væksten, hvis de ikke pottes om i tide. Det er især vigtigt ved tomater, da de ellers ikke udvikles optimalt.

Læs mere i »Udplantningsplanter skal plantes om i tide« >

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys, hvilket gør dem lange og ranglede. Hvis man har mulighed for det, er det fornuftigt at sætte de forkultiverede planter på dagophold i drivhuset. Det giver bedre planter, da de får meget mere lys.

Er planterne lige blevet omplantede, kan de eventuelt dækkes eller skygges med 1–2 lag fiberdug i de første dage efter omplantningen, hvor de er mere sarte.

Lav et pottebord

Når man skal så, prikle eller ompotte, er det en fordel at have et særligt pottebord. Her kan man have sine potter, så- og prikleredskaber og ikke mindst, har man styr på den løse jord. Et pottebord er en kasse af den slags, som har en lav kant på den side, man arbejder fra og højere kanter på de tre andre sider.

Pottebordet bør have håndtag, så det nemt kan bæres rundt, og man kan vælge, om man vil arbejde inde i stuevarmen, i drivhuset eller på havebordet på en lun plet i haven.

Læs mere i artiklen »Lav dit eget pottebord« >

Forkultivering af agurk

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår her midt til slut april, så har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok. De kan være lidt svære at udplante, hvis de er sået for tidligt og er blevet store.

Så agurkerne indenfor i eksempelvis 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, som ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25 grader. De vil efter cirka 1 måned have 3 blade og den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen.

Læs mere om agurker >

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og derfor er det som nævnt en god idé at sætte tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en idé at huske at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig.

Temperaturen i drivhuset skal være minimum 12 grader, så det kræver, at man holder øje med temperaturen. Under 8 grader skader planterne og får dem til at standse væksten, så husk at tage dem ind sidst på dagen. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen.

Hvis man allerede har gang i et hold agurkplanter og vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg for dem de første dage, eksempelvis ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. Planterne får let solskoldninger, hvor bladene bliver hvidgule.

Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding. Agurkerne skal også ind, når det bliver køligt.

Nogle planter står hele døgnet i drivhuset. Her er det en god idé at dække dem med 1–2 lag fiberdug e.l. om natten, så længe nætterne er kolde.

Jordtemperaturen i din have

Jordtemperaturen er, hvor varm jorden er, og den er afgørende for, hvordan og hvornår frø spirer og planter gror.

Jordtemperaturen måles som et døgngennemsnittet. Måler man temperaturen ved solopgang og sidst på eftermiddagen, får man minimum og maksimumtemperatur og kan finde en ca. gennemsnitlig jordtemperatur mellem de to målinger.

Et visuel måling uden jordtermometer er ukrudtets fremspiring. Nogle få ukrudtsarter spirer ved lave temperaturer, men hovedparten spirer først, når jorden er omkring 8 grader varm, og det kan ses tydeligt på de klargjorte bede, når det vrimler frem.

Det er i øvrigt en fordel først at så efter denne første fremspiring, da man kan få ødelagt en hel hær af små ukrudtsplanter inden såning. Det er mere besværligt, når de spirer sammen med det såede.

Prøv eventuelt at trække hakken hen gennem jorden, så kan man se alle de hvide spirer, som er på vej op mod jordoverfladen, hvis spiringen er gået i gang. Man kan fremme spiringen af ukrudtsfrø nogle dage ved at dække med klar plast.

Klargøring af jord til såning

Det er en god idé at klargøre bedene, når jorden er bekvem at bearbejde. Måske har man fået så meget regn, at den først skal tørre lidt, inden det er muligt. Men når man kan, så er det praktisk at få gjort, for derved giver man jorden mulighed for at »sætte sig« efter løsningen og inden såning af for eksempel rodfrugter. Det svarer til, at man i potter presser jorden let sammen, inden man sår.

Hvis man sår umiddelbart efter løsning af jorden, kan det være en god idé at presse jorden ganske let sammen i bunden af rillen, f.eks. med bagsiden af hakken. Det giver frøet bedre jordkontakt, og navnlig har man bedre styr på sådybden. I en rille i løs, men måske ikke perfekt smuldrende jord, kan frø dumpe ned mellem jordkrummerne.

Tidlige kartofler under plast

Har man er gået efter en tidlig høst af nye kartofler, og sat tidlige sorter af kartofler under plast, ser man alt det fremspirende ukrudt, mens man holder øje med, om kartoflerne er på vej op. Det er altid en oplevelse at se de første kartoffelskud bryde op gennem jorden. Lidt ligesom at se de første grønne spirer i potterne i vindueskarmen.

Plastdækket skal fjernes, når kartoflerne er på vej op, da der kan blive meget varmt under et lag klar plast, og det kan varmeskade de små ny kartoffelblade. I stedet bør de overdækkes med fiberdug, som giver et godt mikroklima og et par graders mere varme end udenfor. Det gælder også, hvis man udplanter forkultiverede kartoffelplanter.

Bliver det nattefrost senere i april eller endda i maj, som det er sket før, er det en god idé at supplere fiberdugen med eksempelvis en tynd presenning, noget plast eller tæpper. Er toppene kun lige på vej op, kan man hyppe jord op over.

Kombiner kartofler og valske bønner

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan godt sås nu.

Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. En af de laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler. Her skal sorten være en af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får en fin høst af de lækre valske bønner.

Se mere i artiklen »Så valske bønner mellem kartoflerne« >

Sætning af stikløg og skalotteløg

Det er vigtigt at få sat både stikløg af zittauerløg, hvide sommerløg, bananløg og rødløg samt skalotteløg inden alt for længe. Det har været for koldt mange steder indtil nu, men løg er kun i den vegetative fase, det vil sige vækst af grøn top, indtil Sankt Hans. Så begynder løgdannelsen, og løgenes størrelse vil afhænge af, hvor stor den grønne del af løgplanten er nået at blive inden da.

Stikløg kan man sætte tidligt, og de starter væksten allerede ved 4 grader. Men ved meget tidlig sætning øges risikoen for, at de bliver udsat for en kuldeperiode, som kan inducere stokløbning. Hvis sorten er stokløbingsresistent, og løgene er varmebehandlede, er riskoen mindre. Man må vurdere risikoen i sit lokalområde og følge vejrudsigten fremadrettet.

Det er vigtigt, at stikløg ikke udvikler fugtighed i posen. Derfor er det en god idé at brede løgene ud i eksempelvis en kasse, indtil de kan lægges. Så kan man samtidig sortere løgene. Der er altid nogle dårlige løg imellem, som er mugne eller beskadigede. Frasorter også løg, som ikke er faste. Har man nok sætteløg, så bør meget spirede løg også frasorteres. Inficerede løg spirer ofte hurtigere.

Forkultiver georginerne

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden i det sene forår, men allerede nu er der ved at være udsolgt af de mest populære, så det er en god idé at købe dem nu.

Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, skal de forkultiveres. Det kan for eksempel ske i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men husk at dække dem ved risiko for nattefrost.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

Læs også artiklen »Farvestrålende georginer« >

Ny stor bog om havens fugle

En af de bedste ting ved foråret er, når alle fuglene begynder at synge og blive mere synlige i haverne. Det er dog ikke altid, man ved, hvilke fugle det er, der bor i ens have. Her er der hjælp at hente i »Den store bog om fugle« skrevet og illustreret af Jens Overgaard Christensen. Gennem mere end 400 sider bliver man inviteret ind i et gedigent og smukt værk om Danmarks fugleliv.

I bogen bliver mere end 300 fuglearter præsenteret og beskrevet med udgangspunkt i deres udseende, levesteder, adfærd, fødevalg, yngel og udbredelse, og de mere end 1000 detaljerede akvarelillustrationer gør det nemt at genkende fuglene i haven eller ude i naturen. Men der er ikke tale om et opslagsværk, nærmere en grundbog. Teksterne er grundige og vil man fordybe sig, kan man også læse om blandt andet fuglenes anatomi, fænomener som vadefugletræk og kystfuglekolonier, og hvor man kan opleve dem her i landet.

»Den store bog om fugle« er inspirerende for både nybegynderen, der gerne vil blive klogere på fuglene i haven, og den mere erfarne fuglekigger. Bogen er så ny, at den udkommet netop i dag fra forlaget Gyldendal.

Bliv en del af et grønt fællesskab

Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.

Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >