Havenyt uge 24

Her midt i juni ændrer havelivet sig fra at plante og så til at hakke ukrudt, klippe hæk og jorddække både i blomsterbede, i køkkenhavens grønsagsbede og under frugttræer og frugtbuske.

Men der skal også være tid til at nyde høsten af de første grønsager, krydderurter og bær og synet af de mange smukke blomster, der vokser frem i hastigt tempo her i forsommeren.

I køkkenhaven er masser af spinat, salat, purløg, dild og rabarber at hente. Stikkelsbærrene og de andre bær vokser hurtigt, og måske er de første jordbær ved at være røde, hvis man har tidlige sorter.

I drivhuset er der ikke ret længe til nye lækre agurker. Tomaterne er små og grønne endnu, og der er en måneds tid til den første røde tomat, medmindre man er startet meget tidligt.

Staudebedene kan være utroligt flotte i denne tid, hvis man har de klassiske junistauder som bonderose, sibirisk iris, hvid okseøje, storkenæb af flere slags, akelejer, klokkeblomster og dagliljer.

I krydderurtebedet blomstrer salvie, timian og purløg, som tiltrækker mange bier og insekter.

Oprydning i blomsterbedet

De sidste forårsløgblomster er ved at være helt visnet ned, og de slappe blade kan fjernes, hvis de skæmmer. Det giver samtidig en god anledning til at få ryddet op i bedene og luget og løsnet jorden.

Det er bedst at gøre i en fugtig jord, da det gør arbejdet lettere og gavner planterne. Lige nu er derfor et godt tidspunkt at luge bedene på.

Hvis ikke planterne i blomsterbedene allerede står at tæt, at de udgør et grønt jorddække, kan man jorddække med for eksempel barkflis. Det vil sænke behovet for vanding af bedene hele sommeren. Kommer det på i et lag på 15 cm, vil det samtidig hindre ukrudt i at spire.

Plant det sidste ud

Det er ved at være tiden til at få plantet de sidste udplantningsplanter ud. Det gælder både sommerblomster, grønsager og krydderurter. Man kan også efterplante de steder, hvor noget er gået ud, hunden har gravet det op, katten har lagt det ihjel, eller fasan og rådyr spist det.

Porrer udplantet efter grundlovsdag skulle ikke blive angrebet af 1. generation af porremøl. Er der ingen haver med porrer i lokalområdet, slipper man måske også for 2. generation, da de ikke har haft værtsplanter i første omgang.

Der er muligvis også nogle store planter, der plantes ud. Vand godt efter udplantning, så rødderne får god jordkontakt. Jorddæk efterfølgende også gerne omkring planterne.

Når man planter ud, så skal man de næste par uger holde øje med planterne. Kommer der ikke regn i løbet af 3–4 dage efter plantningen, er man nødt til at vande inde omkring planterne, da rødderne er et stykke tid om at komme i gang med at søge udad.

Udtynd i rækkerne

Står planterne i køkkenhavens rækker for tæt, hæmmes de i udviklingen.

Særligt rodfrugter bliver aldrig rigtig til noget, hvis konkurrencen om pladsen er for hård. Derfor bør man holde øje med rækkerne og vurdere, om det er påkrævet med en udtynding.

Det er især galt i gulerodsrækkerne, hvor de små frø er umulige at så med den rigtige afstand og en udtynding derfor en nødvendighed.

Læs mere i artiklen »Plantafstand og rækkeafstand i grøntsager« >

Udtynding giver færre planter, der skal dele vandet i jorden. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor bør man altid vande rækkerne efter udtynding.

Dårlig fremspiring af bønner

Har man sået bønner på friland, så er der måske bønner på vej op. Især hvis man har dækket med fiberdug. Men ikke alle er lige heldige med såningen, måske er der kun få bønneplanter i rækkerne.

Det er ærgerligt især for stangbønnernes vedkommende, som helst skal i gang så tidligt som muligt, så man kan få en stor høst.

Når bønner sås i en rigtig varm jord, kommer de op på en uge, og man får flotte hurtigvoksende planter. Men ofte er fremspiringen dårlig ved det første hold, som er blevet sået, inden jorden er rigtig varm.

Mange har sikkert også oplevet, at de grønne tykke »kimblade«, som i virkeligheden er bønnen delt i to, er brune og helt eller delvis ødelagte, når de dukker op af jorden. Hvis man trykker på det brune, vælder snasket brunt indhold ud, og undersøger man det nærmere, finder man små larver. Det er bønnefluens larver, som går efter ærter og bønner, hvis man sår dem i en jord, hvor bønnefluen har lagt æg.

Men den manglende fremspiring kan også skyldes, at jordtemperaturen har været nede på 10–14 grader i spiringsperioden, hvis man har været tidligt i gang.

Heldigvis kan man så bønner frem til juli, så man skal nok nå at få bønner. Det bliver bare lidt senere.

Det vigtige vand

Efter den seneste tids regn er jorden nu dejlig fugtig, hvilket alt det nyplantede nyder godt af. Men på denne årstid kan jorden hurtigt tørre ud, når der igen kommer varme og sommerlige dage, og det er vigtigt at være opmærksom på, hvor meget vand der er i jorden.

Mange af forårets såede og plantede planter er endnu ikke veletablerede med dybe rødder, og de er stadig så små, at der er meget bar jord mellem dem. Her er fordampningen ret høj, indtil planterne dækker jorden, eller man får etableret et godt jorddække. Mangel på vand kan få udplantningsplanterne til at stå i stampe.

Kravet om en tilpas fugtig jord gælder også for kartoflerne, jordbærrene og løgene, så de får de bedste muligheder for at udvikle sig godt i den afgørende fase, hvor bærrene, knoldene og løgene vokser.

Dild og salat tåler heller ikke at undvære vand. Salat bliver bitter, og dild bliver småt og går i blomst. Ærter tåler heller ikke at mangle vand ret længe.

Lige nu er der som nævnt en god fugtig jord mange steder i landet, og så gælder det om at forhindre, at vandet fordamper igen – eksempelvis ved at jorddække.

Jorddæk og hold på vandet

Efter den her periode med regn er det en god idé, hvis man jorddækker eller som minimum kultiverer det øverste jordlag, så det danner et løst, isolerende lag, der er med til at holde på vandet i jorden.

Man kan bruge alt muligt til jorddække, men det bedste er at jorddække med et lag organisk materiale. Det forhindrer, at vandet fordamper samtidig med, at jorden er fugtig helt op under jorddækket. Med andre ord, så får plantens rødder et meget stort område at hente vand fra, og de er ikke så udsat for skader, hvis vandingen udebliver et stykke tid.

Alt organiske materiale kan bruges – græsaklip, blade af skvalderkål mv. Selv et lille lag virker, men det skal helst være 4–5 cm tykt, da det hurtigt tørrer ind. Udlæg løbende nye lag jorddække i løbet af sommeren, da de komposterer på stedet.

Læs mere om jorddækning i artiklen »Vand og jorddæk« >

Brug hækafklip til jorddække

En del haveejere klipper hækken sidst i juni, men i stedet for at smide det afklippede hækaffald i komposten eller på genbrugsstationen kan det gøre stor nytte som jorddække.

Hvis hækaffaldet er for langt, er det svært at lægge ned mellem grøntsagerne uden at skade dem. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken.

Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade.

Den allerletteste løsning er dog at lægge hækaffaldet ud et sted, hvor længden er underordnet for eksempel under frugttræer, bærbuske eller prydbuske.

Hækafklip af nåletræer, som taks og thuja skal ikke bruges i køkkenhaven som hverken jorddække eller kompost, da de indeholder nogle spirehæmmende stoffer. Den type hække skal desuden heller ikke klippes før sidst på sommeren.

Pas på fuglene, når hækken klippes

Tidligere sagde man, at hækklipningen skulle være afsluttet inde Sankt Hans. Der er dog mange fugle, der har æg eller unger i rederne nogle uger endnu og af hensyn til dem, er det en god idé at udskyde hækklipningen til juli.

I dag bruger de fleste en elektrisk maskine og får hækklipningen overstået hurtigst muligt. Men har man tiden og en overskuelig mængde hæk, kan håndklipning med en hækkesaks være en hyggelig beskæftigelse. Bruger man en saks med udveksling, bliver arbejdet lettere.

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er samtidig, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man opdager reden, inden det er for sent. Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hele hækken grundigt først.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får meget lidt lys. Den skal derimod være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes ikke i toppen, før den har nået at få den ønskede højde.

Skadedyr og sygdomme i juni

De fleste angreb fra skadedyr og sygdomme på planterne i haven er som regel kun mindre angreb, der ikke svækker planterne nævneværdigt. Men ind i mellem sker der større angreb af forskellig slags. Noget af det kan og bør man gøre noget ved. Andre gange må man melde pas og lade naturen gå sin gang, eksempelvis hvis planterne er træer, der er så store, at bekæmpelse er umulig. Og nogle gange er der slet ingen grund til bekymring.

Allerede i maj begyndte man at kunne se visne blade indspundet i kraftigt spind fra spindemøllene på æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle. Inde i spindene finder man masser af spindemøllenes larver, som er i gang med at æde bladene på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne, men tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektivt. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne.

Bladlusene kan også husere i så store mængder, at træernes blade bliver helt klistrede af det sukkerholdige stof, som lusene udskiller. Det sukkerholdige stof drypper videre, så har man havemøbler stående under angrebne træer og buske, er det en god idé at flytte dem til et andet sted i haven for en tid.

Roserne bliver også næsten altid angrebet af bladlus. Man kan vælge at lade lusene være og nyde roserne på afstand, så man kun ser det smukke. Normalt kommer der nyttedyr og æder lusene, så roserne efter en uges stort set er fri for bladlus. Eller man kan gå i krig og spule de fleste af lusene af med en hård vandstråle og mase resten med fingrene.

To af de træsygdomme, hvor man er nødt til at lave en aktiv bekæmpelse, er svampesygdommene grå monilia og ildsot. Lige nu kan man se skudspidser, som er helt visne på et ellers sundt træ med grønt løv. Her skal man ikke slå sig til tåls med, at det nok er væk næste år. Det er det ikke, hvis det er grå monilia eller ildsot. Det smitter oven i købet fra træ til træ.

Alle angrebne skud skal skæres af og brændes, og man skal skære så langt tilbage, at man er sikker på, at hele det smittede område er væk.

Styr skadedyrene med en naturlig have

Jo mere haven er indrettet med få slags planter, sirligt revne bede og bar jord, jo større er risikoen for, at der kommer alvorlige angreb af skadedyr og sygdomme.

De fleste angreb af skadedyr og sygdomme kan forebygges ved at lave en mangfoldig have, så der kommer flere insektædende fugle, flere svirrefluer, mariehøns osv.

Hvis man vælger at bruge insektgift i haven, så dræber man også de nyttige insekter, og så har bladlus og andre skadedyr frit spil. Der overlever altid nogle, eller de flyver ind udefra, og så er man dårligere stillet.

Det handler om at efterligne naturens måde at indrette sig på. Mange plantearter, mange slags vegetation, skjulesteder og fødeplanter til de nyttige insekter, fuglekasser og redemuligheder til fuglene. Desuden er det vigtigt, at der er lys og luft omkring planterne, og at de har optimale voksesteder.

Læs mere om havens nyttige dyr i »Lær nyttedyrene at kende« >