Havenyt uge 3

Så er det ved at være slut med frost og sne for denne omgang. Langsomt dukker det grønne og brune frem i haven igen, og med det også de første små spirer af vintergækker og andre af vinterens første blomster. Et livsbekræftende syn i en tåget, våd og grå have.

Er det for sjappet til at være ude, er der heldigvis en del, man kan tage sig til indedøre. Gamle frøposer kan gennemgås, og frøene testes. Bagefter kan man supplere beholdningen gennem frøbytte med andre haveejere eller købe nye frø, måske også nogle helt nye sorter, man ikke har prøvet før.

Man kan også fordybe sig i havebøger, haveblade og hjemmesider om at dyrke have. Mangler man inspiration til nye havebøger, kan man finde inspiration i den samlede oversigt over de havebøger, der er blevet omtalt på Havenyt.dk i løbet af det sidste år.

Start foråret indenfor

Når vintervejret ikke er særlig behageligt udenfor, kan man skabe fornemmelser af forår indenfor med drivning af de første forårsblomster.

Vintergækkerne står allerede med grågrønne skudspidser, og nogle har ligefrem synlige hvide blomsterspidser. De kan graves op i blokke og drives frem. Husk at lave en nænsom overgang gennem kølige rum eller drivhus til det varme og tørre indeklima.

De første erantis er også så småt på vej. Størstedelen gemmer sig stadig i jorden, men når de begynder at komme frem, er de mere velegnede til drivning, da de ikke bliver så ranglede, hvilket vintergækker kan have tendens til.

Er man ikke til drivning, kan forårsstemningen skabes med primula eller velduftende hyacinter.

Passer man primulaerne godt, kan de plantes ud i haven til foråret. Efter nedvisning kan hyacinternes løg lægges i jorden, hvor de vil komme frem med en mindre blomstring, som passer godt i en forårshave.

De købte hyacinter ser flotte ud både i glas og små krukker, men man kan også skabe en smuk effekt ved at plante dem i en skål og dække jorden med mos fra haven. Mos skal sprayes med vand hver dag for at holde sig smuk, men så kan den også bruges til flere hold hyacinter.

Læs mere om at drive forårsblomster >

Nyttigt mos fra plænen

Mos kan også bruges til andre ting og i denne vinter, er der meget flot, grønt mos at hente fra plænerne. Normalt irriteres en del haveejere over mos, men her er en chance for at bruge det til noget nyttigt.

Mosset kan nemlig bruges til at lave en japansk kokedama, der er en mosbold med dekorative planter, der kan sættes eller hænges op i stuen.

Princippet bag en kokedama er, at man former en fugtig jordklump omkring rødderne på en plante og efterfølgende bruger mosset til at dække med. Mosset beskytter mod sollys og holder på fugten, så planten holder sig flot og frisk, samtidig med at det giver et smukt udseende.

Se trin-for-trin hvordan man laver en kokedama >

Buske med blomster og bær i januar

Ude i haven er der også mulighed for at finde blomster, endda helt ude at drive dem. Det gælder, hvis man har plantet nogle af de mest sikre vinterblomstrende arter som vinterjasmin, troldnød, kejserbusk, og oktoberkirsebær, Prunus subhirrtella autumnalis.

Ikke mindst sidstnævnte leder uværgeligt tankerne hen på blomstrende kirsebærtræer i maj, når man på afstand får øje på store, hvide blomstrende kirsebærtræer i januar. Under beskyttede forhold kan den blomstre i hele vinterhalvåret.

Sjovt nok er det forårsbusken forsythia, der er den nok mest plantede i haverne, selvom de først springer ud om mange uger. Men de kan selvfølgelig drives i blomst inde i varmen på kort tid.

Måske skal vi til at overveje at plante flere af de vinterblomstrende buske og træer i vore haver?

Synet af forårsbebuderne får os næsten til at glemme de smukke stedsegrønne vækster med blomster og bær, som vi plejer at sætte så stor pris på her i vintertiden. Lige nu står vårlyngen og blomstrer meget smukt. Der findes rigtig mange sorter, der er både rødlilla og hvide sorter. Det er samtidig en god bunddækkeplante, som brugt i større flader virkelig er synlig i den grå vinter.

En af de planter som man slet ikke kan undgå at lægge mærke til, er den stedsegrønne vinterbær, Skimmia japonica med de knaldrøde bær. Det er dog kun, hvis man har plantet både hun- og hanplanter, at der kommer bær på. Den kræver sur jord og tåler ikke, at jorden tørrer ud i længere tid. Den bliver kun ca. en meter, og bliver derfor ofte brugt på gravsteder, hvor den lyser op hele vinteren med de røde bær.

Planlæg køkkenhaven

Selv om vinteren sagtens kan komme og ødelægge håbet om et tidligt forår, så kan man godt allerede nu begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre i år. Samt måske væsentligst – hvilke afgrøder, man vil dyrke i 2026.

Skal der afprøves nye grønsager og blomster eller måske plantes nye frugtræer og bærbuske? Hvis man har ønsker om særlige sorter, kan det være en god idé allerede nu at bestille frugttræer og bærbuske til levering senere på året. Barrodede løvfældende træer og buske behøver man ikke vente med. Dem kan man fint plante i vinterperioder uden frost.

Hvis der skal anlægges nye bede i en eksisterende græsplæne, og jorden ikke er alt for tung og våd, kan man benytte sig af vinterens milde perioder og begynde at grave græsplænen op. Vender man græstørven nedad nu, vil man i foråret fint kunne udplante eksempelvis kål, majs og græskar i bedet.

Her midt på vinteren er man også ved at få en idé om, hvad man sidste sommer dyrkede for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er praktisk at lave en slagplan allerede nu, så den er klar, når det går løs.

Find inspiration i Peter Norris havekalender >

Der skal i en plan for køkkenhaven også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte, så den samme plantefamilie kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et større udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner.

Har der ikke tidligere været dyrket køkkenhaven på stedet, kan man det første år frit vælge, hvor man vil dyrke de forskellige afgrøder. Men det er en god idé allerede fra start at planlægge sædskiftet.

Læs mere om sædskifte >

Også i blomsterhaven er det fornuftigt at veksle mellem de enårige sommerblomster, så de samme arter ikke står samme sted hvert år.

Prøv noget nyt

Det tiltagende dagslys og plusgrader får det til at rykke i mange haveejeres fingre for at så de første frø til sommerhaven. Det er dog alt for tidligt. Men selvom vi er et stykke fra at putte de første frø i jorden, så er det praktisk allerede nu at finde ud af, hvad der skal forkultiveres i marts og april og sås direkte i haven senere.

Der er rigtig mange slags sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsagssorter, som vi kan dyrke i haven, og det kan være svært at vælge. Ikke kun hvilke arter, der skal dyrkes, men der er ofte næsten uoverskueligt mange sorter både blandt grønsagerne og sommerblomsterne.

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, og naturligvis skal vi også dyrke det, som vi ved, at familien får spist. Men måske kunne det være spændende også at prøve at dyrke nogle helt andre grønsager? Det kan for eksempel være nogle af dem, som er vanskelige at få fat på, eller som er dyre at købe.

Mange dyrker kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvist billigt selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor, at grønsagerne er friske. Her kunne et lille areal måske inddrages til eksperimenter med mere specielle afgrøder som eksempelvis skorzonerrod, glaskål, knoldfennikel, tomatillo, kålroe, gule og stribede rødbeder, røde spidskål og gulerødder, der fås i mange andre farver end orange.

De samme tanker kan man gøre sig om sommerblomsterne. Også her er der utallige sorter, og der kommer nye til hvert år.

En del af sommerblomsterne er samtidig gode insektplanter, som både pynter og gør nytte, og derfor med fordel kan indgå i planen for køkkenhaven.

Tjek egne frø

Frøglæden kan hurtigt rive en med, men inden man går i gang med at bestille nye frø, så tjek husets frølager. Ofte har man glemt en del af, hvad man selv har høstet af frø eller byttet sig til, og hvor mange frø der er tilbage i poserne fra sidste år.

Det er dog ikke alle frø, der holder lige godt. Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år som bønner, kål og tomater. Andre som løg, porre, pastinak og salat mister spireevnen på 1–3 år.

Læs mere om holdbarhed i artiklen »Spiretest de gamle frø« >

Det kan man selvfølgelig bruge som en overordnet rettesnor, men hvis frøene har været opbevaret et fugtigt eller varmt sted, kan de sagtens have mistet spirevnen, selvom sidste brugsdato ikke er overskredet.

Det er ærgerligt at så nogle frø for efterfølgende at gå og vente forgæves i flere uger, hvor intet spirer frem. Derfor er det altid en god idé at spireteste frøene, hvis man vil bruge frø fra sit eget frølager.

Det er ikke nogen god løsning bare at så rigeligt med ikke-testede frø i bedene for at være på den sikre side. Spirer frøene fint, kommer kimplanterne til at stå alt for tæt og mistrives. Spirer de ikke, har man spildt tiden.

Taktikken med at så flere frø er til gengæld god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen kun er let nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke totalt i blinde.

Lav en spiretest

Spiretesten udføres ved at lægge 3–4 lag køkkenrulle gennemvædet med vand på en tallerken. Hæld overskydende vand fra. Inddel papiret i mindre områder, og sæt mærkesedler på kanten af tallerkenen med sortsnavn og eventuelt årstal.

Drys de relevante frø ud i de relevante områder og tryk dem let ned, så der er god kontakt mellem frø og det fugtige papir. Dæk tallerkenen med husholdningsfilm eller sæt den ind i en plastikpose, som lukkes.

Læs mere om at spireteste i artiklen »Spiretest de gamle frø« >

Efter 2–3 døgn vil spiringen af de fleste frø være godt i gang, og man kan bedømme spiringsevnen. Man får sjældent en spireprocent på 100. For købte frø kræves der ikke over 80%, og for visse arter er kravet kun 65%. Er spireprocenten i ens test under 50%, bør man kassere frøene og bytte sig til eller købe nye frø.

Er det sjældne frø, som man kun har få af, kan man naturligvis prøve at forkultivere dem senere på året, selvom spireprocenten er lav, og se, hvad der kommer ud af det. Men er det almindelige frø, der er nemme at erstatte med nye, kan det ikke betale sig.

Få inspiration til gode steder at købe frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Tag podekviste nu

Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste for eksempel fra en ældre sort, der ikke længere fås i planteskolernes sortiment eller måske fra et af barndommens æbletræer, så skal man skære podekvistene i vinterperioden, mens træerne er i absolut dvale.

Se mere i artiklen »Podekviste fra frugttræer« >

Træernes saftspænding og knopskydning begynder langt tidligere, end man bemærker det, hvilket man kan imødekomme ved at klippe podekvistene i januar i en frostfri periode.

Det er dog et godt stykke tid før selve podningen, som først sker i februar eller marts for unge grundstammer i dvale eller i april for ældre træer, der ompodes med nye sorter, så derfor skal podekvistene opbevares bedst muligt indtil da.

For at holde kvaliteten skal podekvistene opbevares køligt, indtil de skal i brug. De kan slås ind som bundter i fugtig jord på et skyggefuldt sted. En anden mulighed er at vikle dem ind i fugtigt avispapir tilsat en smule atamon, lægge dem ned i en platikpose og i køleskabet.

Læs mere i artiklen »Opbevaring af podekviste« >

Hvis man gerne vil lære at pode, afholdes der i de første måneder af året altid en række podekurser i hele landet. På nogle af dem, kan man medbringe egne podekviste til podning på nye grundstammer.

Få vist dit arrangement på Havenyt.dk

Vil du gerne have gjort opmærksom på dit podekursus – eller et hvilket som helst andet haverelateret arrangement – så kan du lægge det i Havenyt.dks arrangementkalender.

Det er ganske gratis og bliver vist for flere tusinde haveglade mennesker gennem vores hjemmeside og ugentlige nyhedsbrev.

Så har du et privat havearrangement, som du gerne vil finde deltagere til, så læg det i Havenyt.dks arrangementskalender her >

Bliv inspireret til farverige blomster i ny bog

Nogle gange kan det være svært at gennemskue, hvilken blomst det er, man står overfor i den danske natur. Men nu er der hjælp at hente i den nye bog i Koustrup & Co’s naturserie »Flora – Kend naturens blomster« af Kirsten Tind.

»Flora – Kend naturens blomster« er en veltilrettelagt og lettilgængelig guide i bogform til den danske vilde flora. Modsat andre bøger om samme emne, er tilgangen til at identificere de vilde blomster ikke traditionel botanisk systematik, men baseret på farver.

I bogen bliver man præsenteret for 600 arter, som man kan lære at kende ved først at se på blomsternes farver. Arterne er nogle af de mest almindelige vilde planter, samt nogle dyrkede eller invasive, som også er gode at kunne kende.

Der er tegninger af blomsterne eller andre genkendelige dele af samtlige planter. Dertil kommer tekster med oplysninger om de enkelte planters udseende, særlige kendetegn, voksested, anvendelse m.m. Derudover er der små ikoner, der viser, om der er tale om en plante, der er spiselig, giftig, insektvenlig eller kan bruges til snaps eller til at farve med.

Det hele er samlet på en overskuelig måde, der gør bogen nem at bruge i praksis. En solid og inspirerende flora, der vækker nysgerrighed og giver lyst til at se nærmere på naturens blomster.

Se også den nyeste artikel her på Havenyt.dk, hvor du kan finde inspiration til andre havebøger, der er kommet frem i løbet af 2025.

Læs mere her >