Havenyt uge 31

Det er en dejlig tid i haven. Den står frodig og blomstrende farverig af højsommerens stauder og sommerblomster. Køkkenhaven bugner af grønsager, krydderurter og bær, og selvforsyningen er i top på den her årstid.

I køkkenhavens bede kan man på denne tid af året hente ingredienser til hele måltider. Der er blandt andet kartofler, løg, hvidløg, salater, rødbeder, bladbeder, flere slags sommerkål, glaskål, gulerødder, ærter, bønner og en mængde forskellige krydderurter og bær. I drivhuset er der masser af agurker, peberfrugter, chili og tomater.

Syltning og frysning af overskuddet

Lige nu er der nok af friske afgrøder i selv den mindste have, og ofte mere end man kan følge med at spise på daglig basis.

Hvis man har en fryser, kan det meste gemmes her til senere brug. Men det er vigtigt, at man har styr på, om grønsager skal blancheres før nedfrysning, da det er afgørende for, om de holder sig gode.

Bønner og ærter skal for eksempel blancheres. Bær kan nedfryses uden blanchering, men drys gerne med lidt sukker, så er det lettere at tage lidt bær fra en pose.

Men det er sjovere at sylte et par glas marmelade, lave et par flasker saft eller kaste sig ud i eddikesyltning af drueagurker eller asier.

Man kan også sylte surt med en blanding af løg, agurker, bønner, blomkål, rød peber og gulerødder i en krydret sauce – pickles. Pickles er i øvrigt fin at bruge til hjemmelavet remoulade. En anden mulighed er at lave pesto af havens krydderurter.

Hjemmegjort er velgjort og velsmagende og noget helt andet end at købe tingene.

Fjern toppen på kartoffelplanterne

I år er en del haver sluppet for kartoffelskimmel i lang tid, og mange steder er de tidlige kartoffelsorter ved at visne naturligt ned. Men hold øje med udviklingen, der er udbrud af kartoffelskimmel, og det ville være ærgerligt at få ødelagt kartoflerne.

Man kan overveje at fjerne kartoffeltoppen forebyggende, hvis kartoflerne er rigeligt store. så man er sikker på, at knoldene ikke udsættes for skimmelangreb. Kartoflerne skal blive liggende i jorden i omtrent tre uger, inden de tages op. De skal nå at afmodne og danne en god overflade, inden optagning, tørring og opbevaring.

Det kan ligefrem være en fordel at fjerne kartoffeltoppen nu, hvis man ønsker faste kartofler, som ikke koger ud. Hvis kartofler vokser færdig og visner naturligt ned, bliver de bedre til kartoffelmos, det gælder dog først og fremmest sorter, som i forvejen kan bruges til mos.

Læs mere om kartoffelskimmel >

Tomater angribes af kartoffelskimmel

Bekymringen for kartoffelskimmel på det her sene tidspunkt er især, om den angriber de store flotte tomatplanter, som netop er ved at få modne tomater på friland. Her er der god grund til at være på vagt og fjerne alle angrebne blade. I drivhuset kan der også forekomme angreb.

Sørg også for god luft mellem planterne ved at fjerne alt ukrudt, da ukrudtet giver mindre luftskifte i bedet.

Hvis frilandstomaterne angribes på mange blade, så er det ofte det mest fornuftige at fjerne alle blade og håbe, at frugterne ikke er nået at blive smittet. Er stænglen angrebet, så fjernes hele planten øjeblikkelig, og eventuelle store grønne og farvede frugter plukkes af og lægges i en kasse til eftermodning.

Skimmel på løg

Løg kan også blive angrebet af skimmel. Er de udsat for løgskimmel, er det vigtigt at sørge for en ekstra omhyggelig tørring. Fjern løse løgskæl inden tørring.

Alt plantemateriale skal desuden væk fra haven, da det ellers kan smitte næste års løgafgrøde.

Løgskimmel går også på pibeløg og forårsløg, og det kan derfor være en god idé at fjerne denne smittevej ved ikke at dyrke overvintrende løg i et eller flere år.

Læs også artiklen »Løg med løgskimmel« >

Tørring af løg

Løgene er ved at være høstklar. Tegnet er, at stænglen bliver blød, og toppen lægger sig ned.

Når årets løghøst skal tørres, er det lettest på dage med masser af sol og tørt vejr, hvor man kan lade løgene ligge på jorden og tørre. Det bliver godt vejr til netop det i denne uge.

Er vejret mere ustabilt og med byger, må løgene allerede fra høst hænges op til tørre et sted, hvor de ikke udsættes for regn. Det kan for eksempel være under et tagudhæng eller i en luftig carport. De kan også lægges på netrammer ude i sol og blæst, men må så dækkes mod nattefugt og regn.

Normalt kan løg tørres færdige udenfor i løbet af et par uger. Det er kun i ekstremt våde eftersomre, at det kan blive nødvendigt til sidst at tage dem ind til eftertørring.

Hyp gulerødder og porrer

Lige nu er det en god idé at hyppe jord op omkring gulerødderne, da det forhindrer grønnakkede gulerødder og samtidig gør det sværere for gulerodsfluen at lægge æg i bede, som ikke er dækket med net.

Også i porrerækkerne er det fornuftigt at hyppe, da det giver længere hvidt skaft, men ikke væsentlig længere skaft. Vil man have porrer med langt skaft, skal man købe sorter med denne egenskab. De langskaftede sorter er som regel sommerporrer.

Så grøngødning på ledige arealer

Allerede nu er der efterhånden høstet en del afgrøder i køkkenhavens bede. Det giver mulighed for at bredså grøngødning eller en efterafgrødeblanding eller måske så rækker med moderatvoksende kløverarter som jordkløver eller sneglebælg ind mellem rækkerne med grønsager. Fremfor at jorden ligger bar og gold, vil planterne tilføre jorden organisk materiale, når de muldes ned i jorden i efterår eller tidlig forår.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Læs mere om efterafgrødeblanding >

Det er vigtigt at bearbejde jorden, når den er bekvem. De fleste steder vil jorden sikkert være bekvem til at bearbejde i denne uge. Er den for tør, så vand 1–2 dage inden, så jorden er let fugtig og nem at bearbejde og så i.

Jordforbedringskur

Hvis jorden i ens køkkenhave ikke er særlig god, kan man også bruge grøngødningsplanter til at give den en jordforbedringskur.

En jordforbedringskur virker dels ved den direkte løsnende jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og dels ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning. En blanding med forskellige hurtigtvoksende grøngødningsplanter giver den bedste jordgennemvævning.

Læs mere om jordforbedring>

På en almindelig god havejord er der ikke brug for at give en jordforbedringskur. Men jorden indeholder stadig mange næringssalte, som udvaskes med regnen, hvis der ikke er planter til at optage dem. De udvaskede næringsstoffer går haven glip af, og når de udvaskes til havmiljøet, er de med til at skabe efterårets iltsvind.

Det er derfor en særdeles god idé at så en efterafgrøde på bar jord, som kan optage og oplagre plantenæringsstofferne vinteren over. En mindre del af grøngødningen kan være kvælstofsamlende planter, så man ikke kun opsamler næringsstoffer, men også tilfører haven nye ressourcer af kvælstof.

Visne blade på agurk

Begynder agurkplantens blade at blive lyse og gule, så er der stor sandsynlighed for, at der er et spindemideangreb i hastig udvikling. Spindemider er så små, at de nærmest ligner små sandkorn, og en lup er nødvendig for at kunne se dem.

Det er muligt at købe rovmider og sætte dem ud på agurkbladene, men det skal ske hurtigt, inden der bliver for mange spindemider.

Er angrebet allerede godt i gang, er er det nødvendigt først at reducere angrebet ved at bruge insektsæbe, inden man sætter rovmider ud, da de ellers ikke vil kunne overkomme antallet af spindemider.

Læs mere om væksthusspindemider >

En anden årsag til visne blade på agurkplanter er agurkskimmel. Sygdommen angriber planter indenfor græskarfamilien (også kaldet agurkfamilien), det vil sige arter af agurk, melon, squash og græskar. Men den går især ud over agurk, som i løbet af en uge eller to kan visne fuldstændig.

På agurk viser sygdommen sig hurtigt som gule, i starten klart afgrænsede og kantede, pletter på bladenes overside, som efterhånden flyder sammen og bliver brunlige. Syge blade bør fjernes med det samme.

Læs mere om agurkskimmel >

Så ny salat

Den først såede salat er nu ved at gå i stok. Hvis man ikke skal bruge jorden til at så ny afgrøde på, kan man eventuelt lade nogle af salatplanterne stå og blomstre. Hvis der kommer perioder med tilpas tørt vejr i eftersommeren, kan man så høste salatfrø til at så til næste forår.

Det er en god idé at så et nyt hold salat til efterårsbrug. Lige nu er det allersidste chance for at så, hvis salathovederne skal kunne nå at blive færdigudviklede. Det er vigtigt at så de hurtigstudviklende sorter til efterårsdyrkning.

Salatfrø spirer ikke, hvis temperaturen er over 21 grader, men med lidt snilde er det muligt at så salat ved sommertemperaturer.

Læs mere i artiklen »Såning af salat om sommeren« >

Flotte sommerblomster

Havens blomsterflor nærmer sig et højdepunkt, hvor især sommerblomsterne er overvældende flotte. Står de i krukker, kan det være tid til at overveje, om de skal gødskes, topdresses eller vandes med gødningsvand for at holde dem så smukke i de kommende måneder, som de har potentiale til.

Trods at vi har fået regn fra oven for nylig, kan det også være en god idé at holde øje med, om jorden i krukkerne bliver tør. De velvoksne planter er forslugne og kræver ofte ekstra vanding.

I staudebedene kan der i nogle haver være en lidt stille periode her i juli. Ofte køber man nye stauder med øjnene, og så bliver det let købt flest af dem, som blomstrer i de gode plantemåneder i april/maj og september.

Men vil man gerne have flere stauder, der blomstrer midt om sommeren, så gå en tur i området og kig over hækkene, tag til en af de mange haver, der er åbne for besøgende eller gå ind på planteskolerne og se, hvad der blomstrer nu.

Lav en planteliste og køb om en måneds tid, når det er plantesæson igen. Kan man ikke vente, så køb bare nu, men husk at holde de nyplantede i fugtig jord de kommende måneder, så de kommer godt i gang.

Grønne valnødder til snaps

Man får en udsøgt velsmagende snaps ved at lade grønne valnødder trække i neutral snaps i minimum 3 måneder.

Det er lige nu, at det er tid at høste et par grønne valnødder til formålet. De skal være på størrelse med en stor hasselnød, når de høstes, og de skal høstes senest 15. august. I år er de allerede til den store side på nuværende tidspunkt, så høst gerne allerede nu.

Hvis man ikke selv har valnødder i haven, kan man sikkert få lov til at høste et par på et træ i nabolaget, hvis man spørger pænt.

Bor man i de dele af landet, hvor valnøddetræer ikke trives, er det straks sværere. Måske har man forbindelser i de sydlige og østlige egne, så man kan få sendt nogle stykker.

Der er mange andre spændende urter og bær at lave snaps på, som man givet kan finde i sin egen have eller naturen i ens område.

Læs mere om urter til snaps og bjesk >.