Alt det arbejde, man har lagt i haven i foråret og sommeren, betaler sig ofte her i august. Bedene står frodige og fulde af modne afgrøder, og det kan særligt i disse tider mærkes i husholdningsbudgettet, at man kan hente mange grønsager og bær i haven.
Køkkenhaven er på sit højeste, og i de fleste bede skal der ikke længere hakkes for ukrudt, når først planterne dækker jorden, eller der er etableret et brunt eller grønt lag jorddække. Men i alle nysåede bede eller bede med små planter skal der holdes hakket eller kultiveret. Ukrudt gror godt i en lun og fugtig sensommerjord – hvis man da har fået regn. Foto: Heidi Kirk Nissen
I mange drivhuse er der sprøde salatagurker, søde fuldmodne tomater og modne chili og peberfrugter i overflod. Ude i køkkenhavens bede er der masser af bønner, ærter, sommerkål, gulerødder, squash, salater og forårsløg m.m.
Blåbær, remonterende jordbær, brombær og efterårshindbær er også ved at være modne. Der er i det hele taget masser af gode sager, som ikke fås i bedre kvalitet og smag, end når de lige tages op ad jorden eller plukkes af planten.
Staudebedene står også imponerende med farverige solhatte i klassisk rosa eller hvid eller mindre traditionelle varianter i lime, rød, orange eller pink.
De høje riddersporer stråler med deres farverige blomster, men de har svært ved at klare sig i konkurrencen om opmærksomhed med de imponerende dahlia, de bi-eftertragtede stokroser og ikke mindst de farvestrålende lathryrus, som lige nu blomstrer og dufter i én stor herlighed.
Sommerblomsterne gror lystigt, og cosmos kan hurtigt farve et bed lyserødt, hvidt eller cremefarvet med sin gavmilde blomstring. Havens mange flotte blomster nærmest tigger om at blive plukket og forvandlet til buketter i den her tid.
En bagside af frodighed er, at haven godt kan se overfrodig og uoverkommelig ud efter en lang ferie. Det er deprimerende at vende hjem til højt ukrudt og græs, bærbuske, som ikke er blevet plukket til tiden, slyngplanter der har slynget sig ud over det hele og måske døde planter på grund af udtørring.
Men selv i en forsømt feriehave er der masser af fine blomster og dejlige grønsager. Man skal bare lige overvinde chokket og få gang i beskærersaksen og ikke mindst hakkejernet.
Ukrudtet kan have bredt sig ganske meget i løbet af sommerferien. Og har man holdt ferie væk fra haven, er det nu, man skal i gang med hakkejernet, hvis ikke efterårshaven skal blive en ukrudtshave.
Ukrudtet kan i august måned vokse både eksplosivt og frodigt, særligt hvis der kommer regn nok til at holde jorden jævnt fugtig. Det gælder både i blomster- og køkkenhavebede, hvis ikke planterne dækker jorden effektivt, eller der er lagt jorddække på.
Heldigvis vokser ukrudtet ikke så hæmningsløst som før Sankt Hans. Men det sætter frø på den her årstid, og frø skal helst ikke med i kompostbunken, med mindre man er sikker på, at man kan få den op på en temperatur på 60 grader i en lille uges tid, så varmen kan gøre det af med frøenes spireevne.
Har man plads, kan man lave en bunke specielt til ukrudt med frø. Den skal selvfølgelig ikke spredes ud i havens bede. Ellers må frøstandene hives af og kommes i en sæk til aflevering på kommunens genbrugsplads, hvor der komposteres ved høj temperatur.
Tidligere havde planteskolerne altid jordbærplanter til salg i august, men der er en tendens til, at de hellere vil sælge dem i det tidlige forår. Det er dog bedre at plante de næste uger, så planterne har fået godt fat inden vinteren.
Man behøver ikke købe. Har man gode planter, kan man tage nye planter af de udløbere, de gamle planter laver. Når man har taget de jordbærplanter, som man skal bruge, renses bedet for ukrudt og udløbere og gødskes, så planterne kommer i god vækst med det samme.
Det er vigtigt ikke at »rode« for meget i jordbærbedet, da de unge planter skal have lov til at danne rødder i fred. Men det er fristende i de her dage forsigtigt at hive rodukrudt som mælkebøtter o.l. op, der har etableret sig inde i jordbærplanter, som skal blive stående og give jordbær næste år.
Jordbær plantes normalt med minimum 50–60 cm afstand mellem rækkerne. Det giver både god luftcirkulation og derfor lidt færre skimlede bær, og derudover god plads til at gå og plukke bær.
Man kan dog vælge en tættere planteafstand som 3 rækker på et 120 cm bed, men så skal den midterste række eventuelt ryddes efter 1. år og senest efter 2. år. Bedet skal forberedes grundigt og gerne tilføres kompost, da planterne skal vokse her i 2–3 år. Efter plantning holdes bedet fugtigt, indtil planterne er kommet i god vækst.
Mellem 1. års jordbær er der god plads til at dyrke en række hvidløg. Hvidløg sættes fra sidst i september og senest midt i oktober.
Minusset er, at det er sværere at dække jordbærbedet med net mod fugle. Man kan mindske problemet ved at vælge blødnakkede hvidløgssorter fremfor de hårdnakkede med stive meterhøje stængler.
Man kan også vælge at så en 20 cm bred række med sneglebælg eller jordkløver mellem jordbærrene. Det holder på jordstrukturen vinteren igennem og giver en god jord, når det hakkes om i foråret.
Vindruerne vokser, og det er nu, man skal have beskåret rankerne, så der kan komme sol til drueklaserne. Der skal dog være 5–6 blade over den øverste klase på hver ranke, for at druerne kan udvikles tilfredsstillende.
Klaserne på vindruen ser fine ud, men ved nærmere eftersyn er der meldug på druerne. Tør jord kombineret med fugtig luft kan forværre det, så vand jævnligt og luft godt ud, hvis det er tilfældet. Angrebne plantedele skal også fjernes for at holde det nede. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det er vigtigt ikke at beskære nye ranker, som kommer fra stammen, da de skal bruges til at erstatte de gamle ranker. Kommer der derimod ranker uden ansatte druer fra det nuværende grenskelet, så fjernes de helt for at give lys og luft til druerne.
Druerne er stadig grønne, men netop saft af store grønne umodne druer kan bruges i madlavningen, hvis man har mange og nænner det, når de bliver store nok. Den grønne druesaft kaldes verjus, og den var udbredt i middelalderkøkkenet i hele Europa og var også en fast ingrediens i det danske overklassekøkken, hvor saften blev brugt som det sure indslag i madlavningen i stedet for vin eller eddike.
Læs mere i artiklen »Verjus – grøn druesaft« >
Hvis man har forkultiveret en tidlig sort af majs, vil der nu være kolber på vej. Men kolberne er endnu ikke fuldt udviklede og modne. Et tegn på modne kolber er, at silken i spidsen af kolben bliver brun og visner. Men eneste sikre måde til at afgøre det er forsigtigt at tage hul på svøbet ude i spidsen af kolben og se efter.
Hvorvidt kolberne bliver velformede og helt fyldt med majs, afhænger af, om de bliver bestøvet tilfredsstillende. Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten, og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne.
For at få en god bestøvning er det bedst, at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.
Læs mere i artiklen »Sådan dyrker du majs« >
Friske bønner er der derimod masser af lige nu, og de er af en helt anden kvalitet end de frosne fra pose. Især er de hjemmedyrkede bønner uovertrufne, når man er påpasselig og får dem taget fra kogningen, mens der stadig er lidt bid i bønnen. Det er dog vigtigt, at bønnerne altid gennemkoges, da de indeholder giftstoffer, som kan give madforgiftninger. Stofferne nedbrydes af varme.
Bønner er ikke længere bare grønne, men fås også i gule, lilla og marmorede farver. Har man ovenikøbet både sået flade og brede snitbønner, små fine haricot vert, almindelige grønne bønner og de gule voksbønner, så har man et udvalg af friske bønner, som ikke ret mange butikker kan tilbyde.
Det er vigtigt at høste alle bønner, inden de udvikler frø, da planterne ellers holder op med at blomstre og sætte nye bønner. Vil man selv høste frø af bønner, er det derfor bedst at udvælge et par planter til frøhøst. Det er også en god idé at lade nogle planter af valske bønner stå og udvikle modne frø.
Når de sidste sommerhindbær er spist, er det tid til at fjerne alle de gamle skud, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år.
De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge.
Det er lige nu let at se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade. Hvis man er heldig, er der et par sidste bær til at forsøde udtyndingen.
Læs mere i artiklen »Beskæring af brombær og hindbær« >
Hindbær skal kun gødes ganske lidt, og da hindbær er en skovplante, er det bedst at bruge kompost, og 2–3 l pr. m² pr. år er tilstrækkeligt. Hindbær kan godt lide at få lidt halvt omsat kompost lagt ud som jorddække. I skoven ligger der også et lag førne (dødt plantemateriale under nedbrydning), som skovens hindbær gror i.
Har man rigelige mængder mynte i haven, så kan man overveje at tørre noget af det til te, som kan nydes i vinterhalvåret. Mynteplanterne kan hænges til tørre et luftigt sted i skygge. Hvor effektiv tørringen er, afhænger af vejret.
Myntens blade smager bedst, hvis den ikke er gået i blomst. Men er den det, så er mange af havens insekter til gengæld virkelig glade for blomsterne. Foto: Heidi Kirk Nissen
Den sikreste metode er at bruge et tørreapperat, da urter skal tørres ved en ret lav varme omkring 35 grader. Nogle bruger også køkkenets bageovn, men det kan være svært at få indstillet en tilstrækkelig lav temperatur i den.
Læs mere i artiklen »Gem havens afgrøder ved at tørre dem« >
Citronverbena er en anden krydderurt, som kan tørres og giver en fantastisk velsmagende urtete. Den bevarer sin citronsmag også efter tørringen.
Citronmelisse har trods navnet ikke citronsmag, men dens blade kan fint tørres og bruges i en teblanding. For tiden er den i blomst til glæde for insekterne, men man kan nå at få en ny gang blade til frisk brug eller tørring, hvis man klipper den helt ned nu. Toppen kan bruges til jorddække.
Har man ikke net over sine kål, er det en god idé de næste mange uger at se efter larver på kålplanterne flere gange om ugen. Får man øje på friske ekskrementer, kan man være sikker på, at der er en stor larve et sted – medmindre man er så heldig, at en fugl eller hveps har ædt den efterfølgende.
Det er en god ide at kigge på kålbladenes underside, da det er her, at kålsommerfuglene lægger deres æg. Her kan man hurtigt aflive et halvt hundrede æg eller små larver, som endnu ikke har spredt sig ud på hele planten.
Men en del larver gemmer sig inde i kålhoveder, som er under dannelse eller tophovedet med små blade på rosenkål, og her skal man være lidt forsigtig, når man undersøger for kållarver, da de små blade let beskadiges.
Læs mere om »Lille kålsommerfugl« >
Hvis man er heldig, har man i haven den art snyltehvepse, som placerer deres afkom i kållarver, så de bliver til madpakke for snyltehvepsens larver.
Kållarver kan også angribes af bakterier, så de dør. Men desværre er det mere reglen, at kållarverne gnasker løs, og nyttedyrene ikke dukker op i et tilstrækkeligt antal til at følge med.
En forudsætning for at tiltrække flere snyltehvepse er, at haven har blomstrende gode insektplanter, især skærmplanter. Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, anisisop, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt.
Hvis man studerer de enkelte arter, kan man se, at nogle insekter foretrækker bestemte plantearter i højere grad end andre. Det ser eksempelvis ud til, at snyltehvepse tiltrækkes ekstra af blandt andet mynte, kinesisk purløg og karryplantens blomster.
Mariehøns er man også rigtig glade for i haverne. De er yderst nyttige insekter, hvis larver æder bladlus i hobetal.
Der er også masser af svirrefluer, hvis afkom kan gøre det af med blandt andet bladlus. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for.
Det er en god idé at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante den slags insektplanter, kan man få flere af de nyttige insekter, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum.
Lathyrus – ærteblomster – er flotte her i august og blomstrer længe, hvis man løbende fjerner bælgene. Her er det staudelathyrus, der kommer igen år efter år. Foto: Heidi Kirk Nissen
Dejlige solmodne tomater i massevis plukket direkte fra planten. De fås ikke tilsvarende, uanset hvor man køber dem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man været væk fra køkkenhaven, kan det være en god idé at efterse opbindingen af de klatrende planter som bønner og ærter. Foto: Heidi Kirk Nissen
Efter ferien kan man komme hjem til forvoksede grønsager. Her har glaskålen opnået en anselig størrelse på kort tid. Er den blevet trævlet, er det oftest kun det yderste lag. Fjerner man det, er det indre stadig godt. Foto: Heidi Kirk Nissen
De remonterende jordbær kommer med bær her i sensommeren også, og står derfor med blomster og nye bær på vej. Foto: Heidi Kirk Nissen
Vinbær er et lidt ukendt bær. Det er synd, for smagen er fin og let syrlig, og der går sjældent sygdom eller skadedyr i dem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man kan også komme hjem efter ferien til løg, der burde være høstet. I det her stadie skal man bruge dem friske og gemme dem, der ikke er sprækket til vinteren. Foto: Heidi Kirk Nissen
Nellikker fås i et væld af forskellige farver. Her er det en opsigtsvækkende rød sort. Foto: Heidi Kirk Nissen
De klistrede fangtråde på majskolberne er de hunlige blomster, som skal bestøves fra hanblomsterne i toppen af planterne. Der er tale om vindbestøvning. Foto: Heidi Kirk Nissen
Store, fede valske bønnerbælge med små, delikate bønnefrø indeni. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der findes både sommerhindbær og efterårshindbær. Sidstnævnte er først ved at give bør nu og gør det fortsat til langt hen på efteråret. Foto: Heidi Kirk Nissen
Citronverbena kan vokse sig pænt stor i løbet af sommeren, men den klarer ikke en dansk vinter på friland. Foto: Heidi Kirk Nissen
Kålsommerfuglen er nu køn, som den sidder her. Men dens larver på kålplanterne i køkkenhaven, se det er en helt anden sag. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man mange nyttedyr i haven, kan man måske undgå, at ens broccoli bliver angrebet af bladlus i samme grad som den på billedet. Foto: Heidi Kirk Nissen