Pieris rapae
Den lille kålsommerfugl tilhører de såkaldte hvidsværmere. De voksne individer ligner den store kålsommerfugl Pieris brassicae meget, og deres levevis minder om hinanden. Den lille kålsommerfugl er dog lidt mindre. Hannen kan mangle sorte pletter på forvingerne, mens hunnen har to sorte pletter og mørk vingekant, der dækker mindre end halvdelen af forvingerne. Første generation har mere grålige aftegninger end de følgende generationer. Larverne er lettere at skelne fra hinanden: Her er den lille kålsommerfugl ensfarvet matgrøn med en smal gul ryglinie og fløjlsagtig behåring. Den store kålsommerfugls larve er broget (sort-gul). Den voksne sommerfugls vingefang varierer mellem ca. 39–52 mm.
Den lille kålsommerfugl er som andre hvidvinger knyttet til korsblomstrede plantearter (kålfamilien), men også slægten Tropaeolum fungerer som værtsplante. Arten efterstræber således planter med indhold af stærkt smagende allylsennepsolier. Især planter i slægten Brassicae udgør yndede ammeplanter for larverne. De voksne individer henter nektar og pollen hos mange forskellige planteslægter. Sommerfuglene foretrækker åbne områder, især dyrket land, men er også almindelige i haver. Arten er meget almindelig og er som den store kålsommerfugl udbredt i Nordafrika og hele Europa, fra Middelhavet til Lapland. Den lille kålsommerfugl er desuden spredt med mennesket til Nordamerika, Australien og New Zealand.
Når de overvintrende pupper klækkes i forårets løb, kommer de første voksne sommerfugle frem fra sidst i april og begynder deres flyvning. Herefter opsøger hunnen vilde eller dyrkede korsblomster og lægger sine æg spredt på planternes bladundersider. Den store kålsommerfugl placerer derimod sine æg i hobe og optræder af samme grund mere talrigt på den enkelte plante. Første generation er ikke så skadevoldende som senere generationer.
Kålsommerfuglenes æg er meget små og vanskelige at få øje på, da de sidder på bladenes underside Foto: Karna Maj
Larverne æder af værtsplantens blade, inden de forlader denne og forpupper sig på lodrette flader. Især 2. generation, der flyver i juli–august kan være talrig og give skader på dyrkede kål. I varme somre udvikles en 3. og muligvis en 4. generation. De sidst klækkede individer overvintrer som pupper på grene, sten, pæle eller vægge. Det betaler sig at være ekstra opmærksom i forsommeren efter et stort kålsommerfugleår.
Kålsommerfuglene lægger deres æg på undersiden af kålbladene. Foto: Karna Maj
Afrippede blade. Jo senere larvestadium jo større og voldsommere skade. Larverne gør i haven størst skade på hovedkål, da larverne søger ind mellem bladene i de små kålhoveder, når de dannes. Ekskrementer fra larverne kan inde mellem kålblade i fugtigvarme perioder i eftersommeren være årsag til at ellers små kålhoveder pludselig begynder at rådne.
Især arter af kålfamilien fungerer som værtsplante for lille kålsommerfugl.
Peberrod (almindelig peberrod), kål (Brassica barrelieri, abessinsk sennep, agerkål, blomkål, broccoli, buskkål, fodermarvkål, grønkål, havekål, hvidkål, indisk sennep, kailankål, kinakål, knudekål/Glaskål, kålroe, majroe, mizuna, pak choi, palmekål, raps, ribbekål, rosenkål, ruvosennep, rybs, rødkål, sareptasennep, savojkål, sort sennep, spidskål, spinatsennep og syvhovedkål), strandkål (abessinsk strandkål, almindelig strandkål, kæmpeslør og tatarisk strandkål), salatsennep/rucola, levkøj (natlevkøj, sommerlevkøj og vinterlevkøj) og blomsterkarse/tallerkensmækker/landløber.
Den grønne larve kan være svær at få øje på, men er der hullede eller afrippede blade, så er der god grund til at se nærmere efter. Foto: Karna Maj
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Larver > Lille kålsommerfugl