Havenyt uge 33

Det er nu, man rigtigt kan nyde resultaterne af de mange timer, der har været lagt i haven hidtil. Det blomstrer og vokser og er frodigt som ingen anden måned end august kan gøre det.

Der høstes på livet løs, de friske grønsager og bær nydes, og overskuddet fryses eller syltes til vinterbrug. Det føles grundlæggende tilfredsstillende at sætte glas efter glas på hylden af hjemmegjorte produkter.

Men der er også meget andet, man kan kaste sig over i haven. Luge ferieukrudtet eller gå på jagt efter skadedyr, om det er dem, der er nemme at få øje på som dræbersnegle og bladlus, eller små æg som dem af kålsommerfugle og ikke mindst dræbersnegle.

Det er desværre ved at være for sent at så og plante ret mange nye afgrøder i køkkenhaven, men der er dog stadig nogle få muligheder.

Vil man ikke det, kan man i stedet så såkaldt efterafgrøde på de tomme arealer, og dermed forhindre at plantenæringsstofferne forsvinder fra haven, men gemmes i grøn plantevækst til gavn for næste års afgrøder. Det giver samtidig en bedre jordstruktur og dermed bedre jord.

En blomstrende august

Er man til blomster i haven, er det her i august, at man får det helt store blomstershow.

Jernurt, stolt kavaler, nelliker, salvie, løvemund, frøkenhat, pelagonie og mange af de andre sommerblomster er nu fuldvoksne og fyldt med blomster – hvis de blev vandet i de tørre sommerperioder i juli.

Og mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op med de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante.

Høstanemonerne er sprunget ud, både de stillige hvide, de farverige pink og de klassiske lyserøde. Floks har også startet med deres show med de hvide, blå, lyserøde og lilla farver.

De høje høstasters og de længeblomstrende solhat begynder samtidig at vise deres mange blomsterfarver frem. Det er holdbare stauder, som vil pynte i haven til langt hen på efteråret.

Køkkenhavens overflod

Køkkenhaven bugner også her i midten af august af grønsager, og man kan hente masser af tomater, bønner, sommergulerødder, sommerkål, squash, løg, chili og måske også små sommer- eller efterårsporrer.

I havens bær- og frugtafdeling er der modne efterårshindbær i gult og rødt, postkasserøde vinbær, dejlige søde brombær, de første remonterende jordbær og modne blåbær. De sidste solbær, ribs og stikkelsbær hænger også stadig på buskene, hvis ikke fuglene har været forbi.

Det er også lige før, der er et udvalg af moden frugt. De allerførste blommer og figner er modne, mens pærer som Clara Friis og tidlige æblesorter som Transparante Blanche også er ved at være på vej.

Man skal lige være opmærksom på, at de første modne æbler og pærer er dem, som er angrebet af larver – det man kalder orm i æbler.

Måske er frugterne ikke så pæne, men smagen fejler intet, og den overgår langt købeæbler og -pærer. Det er hurtigt at skære kernehus og ormehuller væk, inden frugten nydes.

De første blommer

Her i midten af august, er vi på vej ind i blommetiden. Men de allerførste modne blommer kommer næsten altid med en ekstra overraskelse i form af en lille, lyserøde larve.

Larvens indflytning i blommen gør, at den som regel falder hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår. Her kommer det voksne insekt – blommebladhvepsen – frem og lægger 20–25 æg.

Hver larve kan nå at ødelægge op til 5 blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god idé at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Komposter dem ved høj varme eller skaf dem helt væk fra haven.

Når man plukker dejlige, modne blommer, støder man måske på nogle ulækre blommer med en grim, hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal fjernes hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med. Hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.

Læs mere om gul monilia i artiklen »Rådne frugter på træerne« >

Plant nye jordbær snarest

Jordbærudløberne skal have et godt rodfæste, inden man kan grave dem op og plante nye jordbærbede. Det er fornuftigt at plante lidt ekstra planter i en række midt mellem de nye rækker, for der er næsten altid et par planter, som går til ved udplantningen eller i vinterens løb.

Hvis jorden er for tør til, at udløberne kan slå rod, er det en god idé at holde bedet vandet de kommende uger. Det giver også bedre genvækst til de jordbærplanter, som skal give bær igen næste år.

Når man har hentet det nødvendige antal planter i de gamle jordbærbede, så klip alle udløbere af og hiv de rodslåede planter op, så de gamle jordbærplanter kan få pladsen for sig selv og bruge al energi til at sætte nye blade, så de kan forsyne os med mange gode jordbær næste år.

Har man ikke allerede gødet de jordbærbede, som skal give jordbær igen næste år, så skal det gøres snarest muligt.

Høst kartoflerne

Hvis man ikke allerede har taget tidligt lagte kartofler op, kan man med fordel gøre det nu. Inden kartofler tages op, skal de dog have en periode på ca. tre uger efter nedvisning eller aftopning, hvor de kan danne et robust lag skind, så de er i stand til at holde sig efter optagning.

Kartoflerne tages op en dag med tørvejr og gerne sol og blæst, så de hurtigt tørrer i solen. Bortset fra denne lyntørring, må kartofler ikke opbevares i lys, da de så bliver grønne og kommer til at indeholde solanin, som kan give mavesmerter.

Hvis man vil gemme egne kartofler til lægning næste år, er det vigtigt kun at gemme knolde fra helt sygdomsfri toppe. Naboplanterne bør også være sygdomsfri. Knoldene må heller ikke have været udsat for smitte fra kartoffelskimmel. Derfor skal læggekartofler tages fra ved optagningen. Grønne læggekartofler er mere robuste, de angribes væsentlig mindre af råd under opbevaringen.

Når man har taget kartoflerne op, er der et dejligt stykke bar jord. Der er endnu ganske få ting, som man kan så. Men ellers er det en god idé at få sået efterafgrøde på kartoffelstykket.

Gem næringsstofferne til næste år

I jorden er der stadig masser af kvælstof, kalium og fosfor tilbage, som efterårets regn kan udvaske, når der ikke længere er planter på jorden efter høst.

Man risikerer derfor at miste en del af de plantenæringsstoffer, som man så møjsommeligt har tilført jorden i form af kompost og dyrt indkøbt gødning.

Men man kan så efterafgrøde på jorden, efterhånden som den bliver ledig, og på den måde gemme plantenæringsstofferne til brug for næste års grønsager.

Samtidig mindsker man risikoen for iltsvind i farvandene her i efteråret. Årsagen til iltsvindet er ofte de næringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjord og haver.

Det er derfor vigtigt hurtigt at så efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Efterafgrøden skal bestå af planter, som vokser hurtigt og godt her i efteråret og som helst ikke er i familie med de grønsager, man dyrker af hensyn til sædskiftet.

Næringsstofferne optages i planterne og frigives igen i foråret, når top og rod er helt formuldet. Efterafgrøden giver desuden en rigtig god og smuldrende jord til foråret. Køkkenhaven vil på den måde også kunne stå grøn og frodig helt frem til den første hårde nattefrost.

Valg af planter til efterafgrøde

Til efterafgrøde kan bruges plantearter, der ødelægges af frosten og formulder i løbet af vinteren. Har man kun små bede, som skal tilsås, er det lettest at købe en færdig grøngødningsblanding. Arter som havre, boghvede, honningurt og vintervikke er velegnede til mellemstore bede.

Til større arealer kan det bedre betale sig at købe havre og boghvede som fuglefrø (de plejer at spire godt) og honningurt i småposer. En god blanding til 100 m² er: 500 g vintervikke, 700 g havre, 250 g boghvede og 25 g honningurt. Mere enkle blandinger som havre/honningurt/boghvede og havre/vintervikke kan også fint bruges.

Sennep kan indgå i blandingerne, men kun hvis man ikke dyrker kål i haven, da det øger risikoen for kålbrok. I stedet for havre, kan man bruge rug, men rug overvintrer og skal omhakkes i foråret, mens de andre normalt ødelægges af vinteren. Vintervikke overlever dog, men er meget let at omhakke, mens rug giver sved på panden.

Læs mere i artiklen »Efterafgrøde« >

Såning af efterafgrøde

Ovennævnte grøngødningssorter kan sås en uge ind i september. Rug og vintervikke dog til omkring 20. september.

Inden såning af efterafgrøde løsnes jorden, og frøene bredsås i fugtig jord. Er jorden tør, vandes dagen før såning. Frøene hakkes ned i jorden med en rive. Til sidst klappes jorden let til eksempelvis med bagsiden af en skovl, så frøene får god jordkontakt.

Læs mere i artiklen »Såning af grøngødning« >

Så spinat og andre hurtige afgrøder

Men der er også enkelte andre ting, man stadig kan nå at så nu.

Spinat er en af de få arter, som man kan så endnu. Hvis man sår nu, vil planterne kunne nå at give en del spinatblade i det sene efterår, og rækkerne vil antagelig overvintre.

Til overvintring og høst af spinat næste forår er det en fordel at vente til en af de sidste dage i august med at så frøene. Det giver små gode planter til overvintring. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at planterne overlever vinteren, men chancen er bestemt værd at spille på.

Til overvintring kan man også så vårsalat og vinterportulak, som begge er sikre overvintrere. Vårsalat kan man endda høste af allerede sidst på vinteren, hvis vi får en mild vinter.

Desuden kan man stadig nå at så de orientalske bladgrønsager til høst som små blade i løbet af efteråret. Har man flere bladbedefrø i en pose, så så en række. De bliver ikke kæmpestore, men vil give små fine stilke og blade i efteråret, og de tåler let frost.

Radiser er også en mulighed sammen med japanræddiker, som vil kunne nå at give lange hvide rødder, men i en mindre størrelse, end hvis de var blevet sået for 2–3 uger siden.

Hvis man har et par ledige krukker eller store potter, kan man også så spinat og dild her til høst i det sene efterår. Det kan være en god idé at have dild og små spinatblade tæt ved køkkenet, når der snart skal smøres madpakker efter solnedgang.

Man kan også så tat soi, mizuna, namenia, som kan nå at give småblade. Vårsalat og vinterportulak kan også sås i krukker.

Tag frø af overmodne ærter

Hænger der overmodne ærter tilbage på planten, er de ikke meget værd spisemæssigt. Hvis man lader dem sidde og tørre, kan man imidlertid høste dem til frø, som man kan så næste år.

Ærter er som regel selvbestøvende, så hvis der er nogle meter mellem ærtesorterne, vil der som regel ikke ske krydsbestøvning mellem de forskellige sorter. Har man kun én sort i haven, er der ingen problemer.

Glæder og plager i sensommerhaven

I haven er der mange både glæder og plager. Her i sensommeren får man også sin del af plantesygdomme og skadedyrsangreb, som man dog kan begrænse, hvis man er ude i tide.

Hold øje med tomaterne. Fugtigvarm augustluft giver øget risiko for kartoffelskimmel på både blade og tomater. Fjern eventuelt de ældste, store blade, så der kommer mere luft omkring planterne.

Ud over at dræne jorden for fugt og plantenæringsstoffer, giver højt ukrudt et dårligt luftskifte. Planterne er dugvåde om morgenen, og det høje ukrudt forhindrer, at de tørrer hurtigt. Det er derfor en god idé at få fjernet ukrudtet omkring afgrøderne, så det ikke forårsager skimmelangreb.

Dræbersnegle er i nogle haver et stort problem. Her gælder det, at en varig og vedholdende indsats er det, der hjælper bedst. Og det er nu, der skal samles og destrueres dræbersnegle, inden de når at lægge de æg, som bliver til næste års startpulje af små snegle.

De flotte dagsommerfugle på besøg i havens blomster er altid en oplevelse. Kålsommerfugle lægger man især mærke til, hvis man har kål i haven, og her midt i august kommer stor kålsommerfugl for alvor på banen. Tjek udækket kål flere gange om ugen for ægkolonier og larver og fjern dem, så snart de ses.

I øjeblikket begynder gedehamse (hvepse) at dukke op, hvor der er blommer, mirabeller og vindruer, som de kan helt eller delvis ødelægge, hvis de er mange nok. Man lægger mest mærke til det, hvis frugterne på træet er begrænsede i antal, og man gerne vil have dem for sig selv.

Gedehamsene er dog også nytteinsekter, da de æder kållarver. Vi bør tænke på dem som nytteinsekter og lade dem leve, hvor vi overhovedet kan.

Det er den dobbelt virkning, som mange af havens insekter har. Inden man begynder jagten på dem, bør man derfor overveje, om de har en nytteværdi, som opvejer den skade, de eventuelt forvolder.