Havenyt uge 43

Så er efterårsferien vel overstået, og forhåbentlig har man nået en del af de opgaver, der var i haven.

Det milde vejr i starten af måneden har givet muligheder for at ordne ting i haven i langt højere grad end andre år, og det er bare om at udnytte det, for det kan hurtigt slå om og blive mere køligt efterårsvejr med lave temperaturer, regn og blæst – som det allerede så småt er på vej. Og der er stadig nok at gøre i de fleste haver.

Det lidt vemodigt at se planterne sige farvel og tak for denne sæson. Men så meget mere grund er der til at nyde de dage, hvor vi kan være ude i haven og få plantet, luget, vinterdækket og ryddet lidt op inden vinter. De sidste vinteræbler skal også plukkes. Og hvidløgene skal i jorden senest inden for de næste to uger.

Efterår i haven

Det er tydeligt, at haven er ved at takke af for i år. Der er stadig lidt sommerblomster i bede og krukker, men nogen overdådighed er der ikke tale om. I køkkenhaven er de sidste bønner, ærter og salat klar til at blive plukket. Det gælder dog kun de steder, der endnu ikke har haft nattefrost, som tog livet af det sidste sommergrønt.

I drivhuset hænger der enkelte agurker, et par store tomater og stadig en del cherrytomater og chilier, som langsomt ændrer farve fra grønt mod orange og rødt.

Men ellers er der snart kun vintergrønsagerne tilbage i køkkenhavens bede. Dem er der til gengæld en del af, og i kasser ligger både de spiseklare pærer og æbler og dem til senere brug.

Man skal bare lige huske at hente både grønsager og frugt ind i tide, da det bliver tidligt mørkt nu.

Fra søndag bliver det endnu tidligere mørkt, når sommertiden slutter. Det giver færre timer til at gå i haven, for det er svært at arbejde i haven om morgenen, når efterårsduggen har gjort det hele grundigt vådt.

Det er fortsat så lunt, at græsset stadig vokser og måske skal slås endnu en gang. Så sent på året er det svært at få græsplænen helt tør til slåning, da solen står lavt, og der ofte kommer en regnbyge forbi.

Det bliver ikke lettere, hvis der ligger et lag blade på græsset fra de mange træer, som lige nu smider bladene. Saml dem gerne sammen og brug dem andre steder i haven.

Status på køkkenhaven

Havearbejdet aftager så småt, og i køkkenhaven er det vigtigste at få høstet de sidste frostfølsomme afgrøder og beskytte blivende afgrøder mod frost. Heldigvis kan der endnu være lidt tid, inden vinteren sætter ind, og der bliver grund til at dække for alvor. Men det er godt at være forberedt, så man kan handle hurtigt, når det sker.

Inden man erklærer, at man er færdig med årets køkkenhavedyrkning, er det dog en god idé at lave status over årets dyrkning. Tag en tur rundt i køkkenhaven og skriv ned, hvor de forskellige ting har været dyrket, hvordan dyrkningen gik osv.

Det er også praktisk at lave en vurdering af antallet af de forskellige slags grønsager. Dyrkede man for lidt, lige tilpas eller for meget?

Vintergrønsagerne må man selvfølgelig vente med at vurdere, men for sommergrønsagernes vedkommende, er der allerede fare for, at man begynder at glemme detaljerne.

Alle disse oplysninger er vigtige, når køkkenhaven 2027 skal planlægges. Man kan ikke huske det om nogle måneder, så skriv det ned nu. Beskriv også gerne sommeren 2026. Det er altid rart at kunne trække de gamle erfaringer frem til sammenligning.

Læs også artiklen »Gør status over køkkenhaven« >

Status over sommerblomsterne

Der er efterhånden ikke så mange blomster tilbage i haven, men så meget mere nyder man de sidste glimt af sommerblomsternes farverige verden.

Også her er det en god idé lige at stoppe op og overveje sommeren, der gik. Hvilke sommerblomster var gode i år, og hvilke skal skrives på listen til at komme med i haven til næste år?

Man har sikkert også i andre haver set sommerblomster, måske med en speciel blomster- eller bladfarve, som man gerne vil have næste år. Det er nu, man skal huske at spørge, hvad det var for en sort. Om nogle måneder er det allerede gået i glemmebogen hos mange haveejere. Det er meget praktisk at lave noterne nu, så de let kan findes frem, inden der skal bestilles frø i det nye år.

Det er ved at være sidste chance for at høste frø af egne eller andres sommerblomster. Husk, at det kun er frøægte sorter, der giver samme flotte planter, og kan de have krydset med andre sorter af samme art, er man ikke sikker på blomsterfarve og udseende. Det samme gælder F1 sorter. Her er det bedre at købe nye frø næste år.

Vælg den lette oprydning af haven

Her sidst i oktober griber oprydningstrangen mange haveejere. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned, og bladene skal fjernes.

Men hvis man vil rydde op i haven her i efteråret, så bør det gøres med omtanke, da det ellers let kan gøre mere skade end gavn.

Problemet er, at den grundige oprydning måske nok får haven til at se ryddelig ud, men den kan have nogle uheldige virkninger:

– Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren, hvis den er bar.

– Stauderne klarer overvintringen dårligere, hvis bladene fjernes.

– Der bliver færre regnorme, da blade og planterester er deres føde.

– Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.

– Man snyder sig selv for synet af flotte frøstande og rim- og isbelagte planter på kolde vinterdage.

Det er en god idé at være nænsom i oprydningen i haven om efteråret og finde en balancegang mellem en pæn vinterhave og hensynene til jorden og havens beboere.

Et eksempel er havens blade, der ikke bør puttes i plastiksække og køres væk, men i stedet bruges til at beskytte både planter og dyr gennem vinteren. Samtidig vil naturen af sig selv rydde op i løbet af vinteren ved at lade regnormene æde bladene, og fuglene æde nedfaldsfrugter og frø.

Behold bladene i haven

Man ødelægger naturens kredsløb i haven, hvis man fjerner bladene fra den. Og det er bedre at lade bladene ligge på jorden end at kompostere dem.

Bladene kan gøre gavn hen over vinteren som:
– Føde for regnorme og smådyr
– Overvintringssted for nyttedyr
– Beskyttelse af jorden mod kulde, udtørring og slagregn.

Blade er et stort gode, der kan bruges til mange ting i haven, men naturligvis skal man ikke lade dem ligge, hvor de kan være til gene.

Efterhånden som de falder af træerne, kan man rive dem sammen på eksempelvis gangarealer og græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at grave dem op i frostvejr.

Er der stedsegrønne buske med store grønne blade som for eksempel rododendron, mahonie eller storbladet laurbærkirsebær i haven, skades disse planters flotte blade let, når jorden fryser til. Der kan opstå bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, at der sker svidningsskader.

Hvis man lægger et tykt lag blade under buskene, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade.

Læs mere i artiklen »Behold bladene i haven« >

Skab gode overvintringsteder

I løbet af sommeren har man sikkert ønsket, at der havde været mange flere nyttedyr til at æde lus og andre skadedyr i haven. Men det er ikke nok at tiltrække nyttedyr ved at dyrke en masse insektplanter. Nyttedyrene skal også kunne overvintre i haven.

Det gælder både snyltehvepse og svirrefluer, men også andre nyttedyr som rovfluer, jagt- og rovedderkopper, mariehøns, løbebiller, skolopendere og rovmider.

Fælles for alle disse nyttedyr er, at de behøver planteaffald og grenbunker at gemme sig under om vinteren. Hvis man rydder for godt op i haven i efteråret, får man helt sikkert færre nyttedyr næste år.

I en have med liv er det derfor en kompromis mellem en pæn have og en have med gode overvintringssteder. Det gælder også pindsvinet, som sætter pris på en kæmpe grenbunke, gerne kombineret med en trillebørfuld blade eller to. Har man ikke plads til den slags bunker, kan man også både købe og selv bygge et pindsvinebo.

Plant for fugle og insekter

De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god idé at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have ved at plante træer og buske, som fuglene kan bygge reder i, og som får bær og frugter, som fuglene kan æde i vinterhalvåret.

I artiklen nedenfor kan man finde en oversigt over træer og buske, som er til gavn for fuglene i form af forskellig slags føde eller til redebygning.

Få inspiration i artiklen »Plant en fuglevenlig have« >

Man kan også skele til, om blomsterne indeholder nektar og pollen til glæde for insektlivet i haven.

I artiklen »Oversigt over biplanter«, kan man finde 54 forslag til blomstrende stauder, løgplanter og en-årige urter samt 38 træer og buske, der alle er insektvenlige planter. I oversigten er også vist deres nektar- og pollenværdi, samt hvornår de blomstrer, så man kan plante, så der er føde til insekterne i haven fra det tidlige forår til det sene efterår.

Læs mere i »Oversigt over biplanter« >

Overvejelser om hække

Efteråret er det bedste plantetidspunkt. Men inden man planter eksempelvis ny hæk i haven, bør man tænke sig godt om. Man bør gøre sig overvejelser om, hvorvidt det skal være en fritvoksende hæk eller en klippet hæk, hvor høj den skal være, og om den skal være løvfældende eller stedsegrøn.

Derfra kan man udvælge nogle arter og blandt dem vælge den, der passer bedst til ens yderligere behov og de specifikke forhold i haven.

Man kan også tage værdien for fugle og insekter i betragtning ved at undersøge blomsternes indhold af pollen/nektar til insekterne, frugter og bær til fuglene, og om den valgte hæk vil give gode redemuligheder for havens fugle.

Læs mere i artiklen »Vælg din hæk med omhu« >

Plantning af hække

Når man skal plante ny hæk, kan det blive en bekostelig affære, hvis hækken skal være lang. Der fås både barrodede og pottede hækplanter, hvor de barrodede er de billigste.

Hækplanter fås også i flere højder, hvor prisen afhænger af højde og kvalitet.

Man kan vælge en billig løsning med små og unge planter, der har den laveste pris, større og ældre planter der koster lidt mere pr plante, eller en færdighæk som er den dyreste løsning. Her må man veje økonomi op mod ønsket om at få omkranset haven med en fuldvoksen hæk hurtigst muligt.

Det er ikke altid en fordel at vælge den højeste hækplante. En mindre og godt forgrenet plante er oftest at foretrække for en lang ranglet plante, da det giver en tættere hæk.

Færdighæk er formet som hæk og har været klippet på siderne i et par år. De sælges i højder på for eksempel 1,5 eller 1,8 m. Hvor mange planter man skal bruge pr. m er helt afhængig af arten.

Læs mere i artiklen »Plantning af hæk« >

Det er for sent at plante stedsegrønne buske og hække nu. Det kan man ikke gøre igen før i foråret. Men husk at tage dem med i planlægningen. Ikke mindst, hvis der kommer en mindre pæn udsigt til syne efter løvfald, hvor en stedsegrøn busk eller hæk vil gøre underværker.

Desværre vokser de stedsegrønne generelt lidt langsomt, så det er langtidsplanlægning, medmindre man køber en stor plante. Men en klippet takshæk eller hæk af en anden stedsegrøn er smuk, og man vil kunne glædes over den i rigtig mange år.

Desuden er de stedsegrønne hække lettere at holde pænt klippet end mange af de løvfældende hække.

Kål og vinteropbevaring

Kål er traditionel vintermad, men det er ikke alt kål, der er lige vinterhårdfør.

Grønkål og vintersorter af rosenkål, kan blive stående ude på roden hele vinteren. De mest frosttålsomme sorter af savoykål tåler ned til 7 graders frost, mens hovedkål skal høstes til opbevaring, inden frosten kommer for alvor. Ved let nattefrost kan de beskyttes med fiberdug.

Der er flere måder at opbevare kålhovederne på. En af dem er at skære roden af og lade kålen blive i sine store dækblade og lægge hovederne ind i et frostfrit, men koldt skur, garage eller lignende.

En anden er at hive kålen op med rod og fjerne alle de løse blade og dække den med et tykt lag vissent løv. Man kan eksempelvis opbevare den under et tagudhæng, hvor kålhovedet lægges ind mod væggen og dermed undgår at blive våd af nedbør.

Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med blade, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod en del nattefrost i efteråret.

Mange broccolisorter sætter efter det store hoved en del mindre broccolihoveder på sideskud, så måske skal man overveje at vente med at fjerne de afhøstede broccoliplanter. I efteråret kan man løbende høste en hel del sideskud. Udviklingen er langsommere end om sommeren, så der er mindre risiko for, at de når at gå i blomst, inden man får høstet.

De frostfølsomme krydderurter

Det er fornuftigt her sidst i oktober at overveje, hvordan de forskellige krydderurter skal klare vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri vindueskarm, udestue eller udhus. Det gælder for eksempel rosmarin, laurbær og citronverbena.

Læs mere om hvordan krydderurter kan klare vinteren >

Andre kan man nøjes med at slå ind i drivhuset. Det gælder også rosmarin og laurbær, hvis vinteren bliver mild, og de beskyttes med fiberdug. Og atter andre klarer fint vinteren på friland.

Hvis man bor i de meget milde dele af Danmark, kan man vælge at satse på, at eksempelvis rosmarin og laurbær overlever vinteren derude, hvis de er plantet i en veldrænet jord og står et beskyttet sted. Men det er usikkert. De vil måske kunne skyde nedefra, selvom de fryser ned, men det er ikke noget, man kan regne fast med.