Der er stadig vinter i haverne. Vintergækker, erantis, krokus og de andre tidlige forårsblomster ligger klar til at vælte frem, når der igen kommer nok plusgrader til, at de kan vokse. Men indtil da må vi nyde det smukke syn af vinterhvide haver og gøre klar til det travle forår derud, som lige pludselig kan være der.
Trods sneen står nogle af buskene med grønne knopper, der bare venter på foråret. Foto: Heidi Kirk Nissen
Lige nu kan man sørge for at have alt klart til forkultiveringen, som går i gang for alvor om ikke så længe: jord, potter og frø. Husk at til såning skal man bruge så- og priklejord, og det må ikke være gamle poser fra sidste års produktion, da jorden her er nået at blive så omsat, at gødningsniveauet kan være alt for højt.
Man kan også blande sin egen såjord, og det er en god idé at gøre det i god tid.
Såjord skal være forholdsvis næringsfattig, da et for højt næringsindhold kan virke spirehæmmende og svide rødderne på kimplanter og småplanter, som ikke har brug for ret mange plantenæringstoffer de første uger. Det er derfor vigtigt at så i såjord og ikke i plantejord.
Få inspiration og opskrifter på at lave såjord >
Man kan også vælge at købe såjord, og det har den store fordel, at det er ukrudtsfrit.
Det er ikke så vigtigt, hvis det er store frø, man sår, da man her nemt kan luge. Hvis der er små frø, og man ikke kender udseendet af artens kimplanter, bør man overveje at købe ukrudtsfri såjord, da man ellers ikke ved, hvilke planter der er hvad, når de spirer frem, og man kan komme til at luge de ønskede planter væk.
Små fine frø bredsår man i såbakker eller potter og prikler ud i potter, når planterne har fået det første hold rigtige blade eller lidt senere.
Lidt større og store frø kan man også så i enten såbakker eller direkte i små potter. I potter sår man 2–3 frø i hver og fjerner de svageste planter.
Man kan eventuelt bruge såkaldte speedlingbakker med ret små rum til at så i. De bruges i erhvervet, hvor man har faste rutiner med vanding. Da rumfanget er meget lille til hver plante, skal man virkelig være på tæerne med vandkanden, når planterne bliver større, og forårssolen varmer vindueskarmen op.
Det er mere sikkert at vælge småpotter med et lidt større rumfang til prikling og såning af større frø.
En god type er rodudviklerpotter, som også kaldes roottrainers. De kan åbnes helt, når planten skal ud af potten igen, så rødderne er intakte.
Både potter, såbakker og roottrainers kan let vaskes og genbruges mange gange.
Hvis man genbruger plastikbakker til at så i, så er det nu, at de skal tages fra til formålet. Næsten alt kan bruges, og der er godt at genbruge i stedet for at købe nyt at så i.
De lave bakker kan bruges til at stille urtepotter i. Ofte er det en god idé at have to bakker oven i hinanden, hvis de er af tynd plastik. Så er de mere stabile, når de skal flyttes. Det samme gælder de lidt dybere bakker, som man kan bredså i.
Udover øget stabilitet, giver det større sikkerhed mod utætheder og dermed vand, der siver ud. Så har man også en reservebeholdning, hvis der opstår mangel i løbet af marts og april.
Hvide plastikposer er også gode at gemme til at sætte spirebakkerne ind i, indtil frøene spirer frem. Så her kan man også gå i gang med at opbygge et lille lager.
Man kan så småt også begynde at så de første frø uden brug af vækstlys, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt.
De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op før lidt inde i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden kunstigt plantelys.
Får de små spirer det for varmt i forhold til lysmængde, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og kunstlys. Foto: Heidi Kirk Nissen
Noget af det vigtigste for at undgå, at ens spirer bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for meget varme i forhold til lys.
Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15 grader er fin til de fleste arter, så længe der er begrænsede mængder dagslys.
De sommerblomster, som kræver lang forkultivering, kan sås nu. Se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de forskellige skal sås.
Men der er også mange sommerblomster, som kan sås i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april og maj. Hvis man ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så. Det vil kun forsinke planternes udvikling med 1–2 uger.
Bliv inspireret til sommerblomster i haven >
Der findes arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lys. En af dem er flittiglise. Så frøene ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden og spray med lidt vand. Sæt dem i sluttet luft, som eksempelvis en plastikpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20 grader.
Arter, som har meget småt og fint frø som petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.
Det er stadig koldt, og det er svært at vide, hvornår det bliver lunt nok til at plante ud i drivhuset. Nogle gange er det allerede først i marts, andre år – som dette – bliver det nok lidt senere.
Men vil man gerne tidligst muligt i gang, kan man godt så lidt frø nu. Blandt grønsagerne kan man satse ved at så et par potter med salat, som kan plantes ud i drivhuset, når det bliver lunt nok i marts. Tidlige spidskål, knudekål og blomkål er andre muligheder.
Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal man også så her i februar. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.
Man kan med fordel vente til marts med at så tomater til uopvarmet drivhus. De kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj, måske senere.
Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagsophold i lunt vejr.
Men indrømmet, det er fristende, og har man et meget lyst vindue eller vækstlys og masser af plads også i april, så kan man godt så en håndfuld planter nu. Men man skal lige vide, at de giver kun tomater få dage før de, der sås først i marts.
I marts kan de online frøbutikker have svært ved at følge med til at ekspedere ordrerne. Der er simpelthen ikke hænder nok til at sende fra dag til dag. Samtidig kan der blive udsolgt af de mest populære frø, og det gælder både i online og fysiske butikker.
Det kan være en god idé at købe de spændende frø, når man ser dem i løbet af året. Også selvom de måske først kan sås et halvt år senere. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvis man vil være sikker på at få de frø, man har planlagt at så, og undgå at risikere at skulle gå og vente på frø, som allerede skulle have været sået, så bestil hurtigst muligt.
I Havenyt.dks forhandlerguide finder man mange, gode online frøfirmaer, hvor man fra sofaen kan bladre gennem den ene slags tillokkende frø efter den anden.
Se frøfirmaerne i forhandlerguiden >
Jordskokkerne holder sig bedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet her i februar. De tåler sagtens frost, og når bare man kan komme i jorden og få dem op, så er de skønne at bruge i køkkenet nu.
Nyopgravede jordskokker er knasende sprøde og brugt rå i en salat, har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to gode retter, og der findes masser af jordskokkeopskrifter på nettet.
Jordskokker dyrkes som kartofler, og alle knoldene skal høstes hvert år. Men det kan være svært at fjerne alle knoldene, da nogle af dem sidder ret dybt, så man skal være forberedt på lidt ukrudts-skokker året efter, som nemt kan fjernes, men som godt kan gøre livet lidt besværligt for nysåede afgrøder.
Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes effektivt. Man skal også tage højde for, at planterne bliver endog meget høje og vil skygge for nogle af naboplanterne.
Den bedste måde at få gode jordskokker til dyrkning på, er ved at få dem fra én, der har en god sort, der producerer store knolde med få knuder.
Man kan også bruge dem fra supermarkedet – helst danske sorter, der er egnede til det danske klima. Jordskokker kan både være hvide og røde, og nogle sorter blomstrer med små, solsikkelignende blomster sidst på sommeren.
Fuglenes stadig stigende sang bliver ikke holdt nede af sne og kulde, og den giver os små glimt af forårsfornemmelser. Men den bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.
Har man ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op snarest og senest sidst i februar.
Det bedste er, at de har hængt nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem. Men hvis de er i bolignød, så begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.
Landsforeningen Praktisk Økologi står bag Havenyt.dk. Det er foreningen for dig, der er optaget af økologi, bæredygtighed, selvforsyning og biodiversitet i haven.
Læs mere og kom med i vores grønne fællesskab her >
Lige som det begyndte at tø, så kom der ny sne igen. Foto: Heidi Kirk Nissen
I drivhuset trives rosmarinen heldigvis godt. Våd jord er værre end kulde. Foto: Heidi Kirk Nissen
Timian klarer derimod som oftest fint at overvintre på friland. Igen kan en for våd jord dog tage livet af den. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvis man i løbet af året gemmer de potter, man får planter i, kan man skaffe en del til forkultiveringen. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bredsåning kan også ske i større bakker, som disse flamingokasser – i hjemmelavet såjord. Foto: Heidi Kirk Nissen
Når man går tur, kan man kigge nysgerrigt ind gennem de bladløse hække og finde inspiration til sin egen have. Det lille træ kvalkved med de røde bær vil være et flot syn i en vinterhave. Foto: Heidi Kirk Nissen
Man får også bedre øje på spændende bark om vinteren. Mange kirsebærtræer har smuk bark. Foto: Heidi Kirk Nissen
Løvemund er en af de sommerblomster, der kan sås fra sidst i februar. Man lan også vente til marts eller aprll. Foto: Heidi Kirk Nissen
Måske er man heldig og kan stadig hente vinterporrer i haven. En del af dem er dog bukket under for kulden. Foto: Heidi Kirk Nissen
De hårdføre vintersorter af kål har klarede det pænt i lang tid, men nu hænger bladene på de fleste. Nogle tynges også af sneen. Så er det en god idé at ryste dem blidt, så sneen falder af. Foto: Heidi Kirk Nissen
Fuglene har det svært i denne tid, og man kan hjælpe dem ved at fodre og tilbyde frisk vand. Foto: Heidi Kirk Nissen
Fuglekasser kan se ud på mange måder, og bygger man dem selv, kan man få lige den model og farve, man ønsker. Foto: Heidi Kirk Nissen