Forår for dagpåfugleøjer og hvepse

Af Karna Maj, tirsdag, 2. april 2002

Hvert år i det tidlige forår er der pludselig liv i vindueskarmen i gavlvinduet i vores hus. Som regel på samme dag og tidspunkt er der både hvepse og dagpåfugleøjer, som forsøger at komme ud i lyset.

Dagpåfugleøje forsøger at komme ud i lyset. Foto: Karna Maj

Dagpåfugleøje

Dagpåfugleøje er en af de mest udbredte og flotteste af vores dagsommerfugle. Den hører til den lille gruppe af dagsommerfugle, der overvintrer som voksne. De sidder rundt omkring på lofter og i udhuse. Vi lægger som regel slet ikke mærke til dem, som de sidder der med sammenklappede, helt matsorte vinger et mørkt sted.

Når tiden er inde i foråret, vågner de op. Ofte allerede først i marts. I år var det den 30. marts, at den dagpåfugleøje, som havde haft vinterlogi på vores loft, baskede rundt i vindueskarmen og forsøgte at komme ud til parring og æglægning. Og efter at være blevet fotograferet, blev den sluppet fri sammen med hvepsen, som også var vågnet og kravlede rundt.

Hvepsedronningen er vågnet op, men er stadig lidt dvask og sidder og sunder sig i vindueskarmen. Foto: Karna Maj

Hvepsedronning

Måske bliver jeg upopulær hos mine naboer, hvis de læser dette, for jeg slipper også altid overvintrende hvepse ud vel vidende, at det er ubefrugtede dronninger, som hver vil grundlægge et hvepsebo. Hvis man ikke har små børn eller er allergisk overfor hvepsestik, er der al mulig grund til at have hvepse i haven, da de er rovinsekter. De henter masser af kålsommerfugleæg bag på kålbladene og er med til at reducere antallet af kållarver i eftersommmeren. Og er der nok animalsk føde i haven, så er det sjældent, at de finder vej til syltetøj og saftevand.

Hvis man er lidt hys omkring hvepse, så er det nu, at man har den bedste chance for effektivt at reducere antallet i nabolaget.