Pleje af vilde haver

Af Jens Thejsen, konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

2020 er udnævnt til at være Naturens år, og »Vores Natur« er et projekt, hvor Friluftsrådet, DR, Naturstyrelsen m.fl. sammen vil give danskerne større viden om og mere lyst til at bruge og passe på naturen.

Landsforeningen Praktisk Økologi er med i en del af projektet, og i den anledning bringer vi en artikelserie i vores medlemsblad om, hvordan vi kan bruge og fremme naturen i haverne. Her på Havenyt.dk bringer vi uddrag af nogle af disse artikler.

Denne artikel er et uddrag af artiklen »Pleje af vilde haver«, som er bragt i bladet Praktisk Økologi 04–2020.

Hvordan vildt

Man kan have forskellige formål med at skabe en vild have. Der kan være æstetiske grunde, det kan være for at skabe større biodiversitet eller både og. Det kan også være fordi, man er lidt doven – og ikke et ondt ord om det. Men vildt i naturforstand bliver det kun, hvis man anlægger og passer sin vilde have ud fra en habitatsynsvinkel. Man skal altså vurdere, om det er en have, som mest ligner en løvskov, en hede, en sump, en strand eller et overdrev. På den måde kan man lettere få haven til at fungere som vild og ikke som rod, sjusk og ligegyldighed.

I den vilde have er leen et vigtigt og driftssikkert redskab. Foto: Mia Stochholm

Forskellige havetyper – forskellige indgreb

Oprindeligt betyder have en indhegning – måske for at holde dyr ude eller for at holde dem inde. Det er en afgrænsning fra naturen. Skal haven være vild, men stadig afgrænse sig fra den omgivende natur, så må man gribe ind.

Hvor store indgreb man gør, er både et spørgsmål om havesyn og temperament. Ønsker man, at haven er helt tæt på naturen, er der én type indgreb, ønsker man mere have end natur, er der andre og flere indgreb.

I naturhaver eller naturnære haver ønsker man haver, som er meget natur – både at se på og måden de fungerer på, og det kræver altså også bestemte plejemåder. Her følger eksempler på pleje af forskellige vilde havetyper med udgangspunkt i bestemte plantesamfund.

Hedehave

Er jorden gruset og sur, er det oplagt at skabe en hedehave med planter, som passer til den danske hede. Det kan være planter som ene, alm. røn, hedelyng, blåbær, tyttebær, hedemelbærris, guldblomme og engelsød, og er der en fugtig plet, trives klokkelyng, rosmarinlyng, mosebølle og porse.

Det kan være nødvendigt at fjerne planter, som vil overtage stedet, såsom græsser og eksotiske træer og buske. Her kan plejen også være at supplere med planter, hvor der er for mange huller i bevoksningen. Der må dog gerne være enkelte steder med bart grus, som vil give gode forhold for flere vilde biarter.

Vild hedehave primært med hedens egne planter som tyttebær, hedelyng, blåbær, mosebølle, ene, birk m.m. Foto: Jens Thejsen

Skovhave

Med en mere næringsrig jord er det en helt anden naturnær have, der skal til. Det kan være en skovhave, som bygger på hjemmehørende, danske træer, buske og urter.

Er haven stor, kan træerne eksempelvis være vintereg, stilkeg, avnbøg, navr, æble og buske som tørst, kvalkved, hassel, alm. gedeblad, alm. benved, ribs og urter som hvid anemone, skovmærke, vårfladbælg, skovjordbær og krybende læbeløs. Der kan også være brombær og hindbær, og her bliver kunsten at sikre, at især brombær ikke overtager hele haven.

Brombærplanter er dejlige og gode for både fugle og insekter, men de kan også være besværlige. Når de først er kommet i gang, vokser de kraftigt, og ønsker man dem ikke mere, er det noget af en opgave. Den kan forgrene sig voldsomt og blive op til fem meter høj, og den har tornede stængler, som bliver træagtige. Planten vil med tiden optage meget plads, og hvis man ikke ønsker det, skal man hvert år fjerne de gamle skud, som har båret frugt. Hvis de når at blive helt træagtige, er de et stikkende helvede.

En græsplæne i en skovpræget have får lov at blive lang og slås første gang med le sidst i juni måned, når løgplanterne, engkarse og korsknap er visnet ned. Kun stierne klippes regelmæssigt. Foto: Mia Stochholm

Skal haven udvikle sig nogenlunde naturligt, skal man begrænse beskæring af træer og buske. I naturen er det dyr og vind, som beskærer. I haven er det ofte slet ikke nødvendigt at beskære, men nogle steder er det oplagt at stamme lidt op, så der bliver plads/lys til skovurterne, og måske skal en gren væk, for at man kan komme rundt i haven.

Men behold afklip og grene i haven. Det er ophobet energi, som giver liv til svampe, bakterier, biller, fugle og andre levende. væsner. Hvis man ikke synes om at lade det ligge tilfældigt i skovbunden, kan man lave grenbunker eller kvashegn til glæde for pindsvin og gærdesmutter. I næste nummer af Praktisk Økologi vil plejen af gamle træer og træruiner blive behandlet grundigere.

Dette er et uddrag af artiklen »Pleje af vilde haver«, som kan findes i medlemsbladet for Landsforeningen Praktisk Økologi, der også står bag Havenyt.dk. Vil du have adgang til hele artiklen og meget mere viden om pleje af vilde haver og havetyper som overdrevshaven, steppehaven, den fugtige enghave eller den blomstrende slette eller plæne, så meld dig ind i Praktisk Økologi.

Du kan låne bladene på biblioteket, men du kan også købe gamle årgange af medlemblade fra Praktisk Økologi samtidig med, at du melder dig ind som medlem af foreningen. Som medlem får du desuden tilsendt seks nye medlemsblade i løbet af et år.

Læs mere om fordelene ved at være med i Praktisk Økologi og meld dig ind her >

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Biodiversitet > Pleje af vilde haver

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider