Højbede og den gode jord

Af Susanne Mørk-Jensen, agronom, Susannes have

Mit forhold til mine højbede har ikke noget religiøst over sig. Ikke spor. Men jeg kan godt blive stram, hvis gæster bare vader ind i dem. For – og her citerer jeg Sten Porse frit fra hukommelsen – »medmindre man er sylfide eller monteret med snesko, så trykker man jorden sammen, når man går på den«.

Hvad er et højbed?

Hele pointen ved højbede er, at man har særligt fokus på at få en god, løs jord, som rødder kan boltre sig vildt og voldsomt i. Midlerne er skånsom jordbehandling og meget jorddække. Det kan være nødvendigt af starte højbedet med en dybdeløsning af jorden.

Navnet til trods behøver et højbed ikke være højt, men alene jordløsning og jorddække gør, at bedet hæves ca. 5 cm. Nogle tror, at højbede skal bygges højere. Det er en misforståelse. Det hævede bed giver selvfølgelig et tykkere muldlag, som rødder kan lægge beslag på, men det naturlige jordlag med en god struktur er normalt tykt nok. Når bedet hæves ekstra, bliver det øverste lag nemmere tørt til skade for jord og planter – men ofte til glæde for myrer! Man kan så have specielle grunde til at hæve bedet: Vandlidende jord, dårlig ryg og endelig æstetiske overvejelser. Men det er en anden snak.

Højbede anlægges

Billede fra anlæggelse af mine nuværende højbede. ­Bedene er afsat med hjørnepæle og snore og dækket med et tyndt lag kompost. Herefter blev jorden i bedene ­løsnet med greb ned i et spadestiks dybde og revet pænt – og var dermed klar til ibrugtagning. Foto: Susanne Mørk Jensen

Anlæggelse på tung lerjord

Jorden skal løsnes.

Arbejdet med at løsne jorden skal igang. Først er der spredt et tyndt lag champignonkompost. Herefter starter processen med at dybedeløsne bedet. Foto: Susanne Mørk Jensen

Hvis man har hård lerjord, bør højbedet startes med en dybdeløsning af jorden. Det er et stort arbejde. Trøsten er, at det lønner sig.

Dybdegravningen må ikke ske i våd lerjord, hvor den i bedste fald er nytteløs. Den må udsættes til forsommer eller sommer. Det medfører, at man kan miste en dyrkningssæson i pågældende bed. Hvis man er villig til dette for at give bedet en optimal start, gør man som følger:

  • Sæsonen startes med at så en hurtig grøngødning – f.eks. gul sennep.
  • Når denne er blevet 10–20 cm høj, er jorden passende tør til den dybe jordbehandling.
  • Grøngødningen skæres af og fjernes, inden man går i gang.
  • Efter gravearbejdet sås igen grøngødning, meget gerne en blanding af flere arter – f.eks havre, ræddike og enårig blå lupin.
Jorden løsnes til højbedet

Første spadestik lægges op i trillebøren, så man kan komme til at løsne i dybden. Næste spadestik lægges oven på det løsnede. Indholdet i trillebøren lægges ovenpå den sidst løsnede jord i bedets modsatte side. Foto: Susanne Mørk Jensen

  • Resterne af dette dette fjernes først ved såtid i næste sæson.

Anlæggelse på sandmuldet og let jord

Hvis jorden ikke er fælt knoldet eller skadet med en hård sål nede i bunden af muldlaget, slipper man for det store arbejde beskrevet ovenfor. Her rækker det at dække jorden med 2–3 cm kompost og så løsne jorden med en greb ned i et stiks dybde. Dette kan gøres i foråret, lige forud for det almindelige såarbejde.

Placering af højbede

Længderetningen skal helst være nord-syd. Man skal holde sig en meter fra hæk af hensyn til rodukrudt og skygge. Og så vil jeg slå et slag for flytning af nogle nyttebede væk fra den fjerneste del af haven og tættere på huset. Det giver større glæde af grønsagerne og ikke mindst krydderurterne, fordi det er hurtigt at hente dem. Man vil også få passet bedene bedre, fordi man dagligt provokeres af de ting, som trænger.

Det er tydeligt, at den knoldede lerjord trænger til at blive løsnet og få tilført organisk materiale. Her er der tilført champignonkompost og dybdeløsnet. Bemærk, at bedet er blevet højere alene derved. Foto: Susanne Mørk Jensen

Jeg ærgrer mig hver sommer over, at min køkkenhave ligger bag prydhaven. Hvis jeg i en periode er meget optaget af noget andet, hvilket nemt kan ske, fortrænger jeg nemt køkkenhaven i lovlig mange dage af gangen – for jeg kan jo ikke se den. Men de udskudte opgaver bliver altid større, end hvis de var ordnet i tide!

Størrelse og afgrænsning

Hensynet til ryggen dikterer et smalt bed. Hensynet til et fornuftigt antal rækker taler for mere bredde. Jeg synes 110 cm er bedst. Bliver det smallere, er det f.eks. umuligt at dyrke 2 rækker kartofler i bedet, fordi de bør kunne hyppes. Bliver det større, kan jeg ikke nå midten.

Smag og økonomi er afgørende for det materiale, man vælger at afgrænse med. I princippet behøver man ikke afgrænse bedet med andet end 4 solide hjørnepæle, men psykologisk og æstetisk virker det meget godt med en fast ramme. Det er også rart, at jorddækket bliver holdt på plads. Rammer af robinie- eller egetræ er flotte og meget holdbare (over 10 år). Lærk er langt billigere – og mindre holdbart (3–7 år).

Bedkanter af træ

Frodige højbede i »parcelhushaven« i Den Økologiske Have. De er her anlagt med bedkanter i græs. Fotografi:  Karna Maj Foto: Karna Maj

Højbede indhegnet med sneglehegn

Hvis man har problemer med iberiske snegle i haven, kan man slå to fluer med et smæk ved at indhegne højbedene med sneglehegn.

Højbedene i denne bornholmske have har fået monteret et sneglehegn. Foto: Karna Maj

Gange mellem bedene

Gangene mellem bedene skal ikke være bredere end højst nødvendigt. Jeg synes, at vore på 35–40 cm fungerer fint, men hvis vi nemt kunne tage mere jord ind fra marken, ville vi måske udvide gangene til 50–60 cm.

Uanset bredden på gangene, hvad stiller man så op med dem? Hvis de ikke afdækkes, er der fare for senegræs og andet af samme skuffe. Det nemmeste på lang sigt er at lægge fliser – dermed har man også effektivt afgrænset bedene. En lidt nemmere løsning på kort sigt er at lægge træflis på stierne, evt. ovenpå et lag fiberdug for at forsinke nedbrydningen. Men det betinger, at der er en kant på bedene, så flis­materialet ikke kommer ind i bedene. Jeg har i årevis brugt at lægge halm på stierne – dels af økonomiske grunde, dels fordi jeg synes, det er så dejligt at gå og sidde på. Det kræver et tykt lag, og det skal lægges på hvert år sidst på sæsonen, for så er det godt komprimeret og nemt at færdes på i den nye sæson.

Pasning af højbede

Når bedet er anlagt, handler det om at holde overfladen dækket det meste af året. Dette er et »must«. For selv om man går pænt udenom bedet eller udstyrer sig med både snesko, ski og vinger, så vil alene regnen vaske jorden sammen, hvis den får lov at plaske lige ned på den. Jorddække med organisk materiale forsyner desuden jordens egne muldfabrikker (bl.a. orme med alt, hvad de behøver: Masser af råvarer plus stabil fugt og varme.

Et levende jorddække af grøngødningplanter mellem rækkerne kræver nogen omtanke fra havepasserens side, for at de ikke generer selve afgrøden. Jeg finder, at det er for bøvlet at få dem passet ind imellem rækkerne, så jeg bruger kun grøngødning som efterafgrøde. Det hænger sammen med, at rækkeafstandene i et højbed er mindre end normalt. Det er de, fordi jorden bliver så god, at planterne kan klare sig med mindre plads. Man arbejder med 3–5 rækker afgrøder i et ca. 110 cm bredt højbed.

Højbed sidst i juli

Højbede sidst i juli. Stien er afdækket med halm, og i det ene bed ses gulerødder i blanding med tagetes. I det andet bed skimtes en række slangehoved – en sommerblomst, som trives eminent på ikke-tung jord. Foto: Susanne Mørk Jensen

Forårsarbejdet

Hen under såtid fjernes vinterens jorddække, og jorden gøres såklar. Efter såningen ligger jorden faktisk bar, indtil planterne er kommet godt i vej. Når rækkerne er så høje, at solsorte og krager ikke kan ødelægge planterne ved at rode i jorddækket, begynder man igen at dække jorden mellem rækkerne. Først med 2–3 cm, og så kan man øge op til 10 cm, efterhånden som afgrøderne vokser til. Det kan godt kræve fantasi at få materiale nok. Jeg bruger ikke kun kompost, men går på jagt i resten af haven efter ting, der bør klippes ned eller rykkes op. Det kan blive en helt sport. Jeg har f.eks. klippet mange løbske mynter, citronmelisser og brændenælder til jorddække. Man kan bruge næsten al afklip (minus frø og torne) fra haven. Det er tidskrævende – men til gengæld får man jo mindre lugearbejde, fordi jorddækket hindrer, at det enårige ukrudt spirer frem.

Højbed i juni med jorddække

Højbede med ­jorddække først på sommeren Der er lagt frisk grønt jorddække af oprevet ukrudt mellem de lidt større planter, mens de mindste afgrøder endnu ikke tåler jorddække. Midt i billedet ses stien mellem de to bede. Foto: Susanne Mørk Jensen

Efterårsarbejdet

De bede, som er høstet færdige inden 10. september, sår jeg til med efterafgrøder. Resten af bedene bliver efter endt høst dækket med grov kompost. I min have er dette hentet på vores staldmødding, der mest består af halm, men deri hestemøg og lidt hønsemøg. Bedene kalkes, før der lægges vinterdække på.

Og hvordan med efterårsgravning? Ja, den springes let og elegant over. Hvis man under høsten har erfaret, at jorden nogle steder føles for hård, løsnes de steder med en greb ned i et stiks dybde uden at vende jorden. Dette gør jeg, efter at vinterdækket er lagt på, så det får en god jordkontakt uden ligefrem at blive gravet ned.

Det er en skøn oplevelse at komme ud i køkkenhaven om foråret og fjerne det tiloversblevne jorddække for at finde bedet frit for ukrudt og i topform til at blive tilsået. Fræseren er helt overflødiggjort.

Blandingskultur og sædskifte

Med til pasning af den sunde jord i bedene hører også at blande afgrøderne og sørge for gode pauser i bedene – især mellem kålplanter, mellem kartofler og mellem ærter. Blandingskultur kræver, at man tænker sig lidt om, så planterne ikke generer hinanden. De vigtigste kombinationer lærer man hurtigt, og så er det spændende at prøve sig frem. Ikke mindst fordi man kan gøre disse nyttebede lige så flotte som mange af prydbedene. Det kræver lidt fantasi og sans for farver: Sølvbeder erstattes f.eks. med de orange og røde bladbeder. Også andre grønne grønsager kan udskiftes/blandes med rødlige sorter (grønkål, salat, havemælde, bladfennikel), og der kan sås flotte sommerblomster.

Højbede mod særlig sejlivet rodukrudt

Som havekonsulent har jeg mødt grædefærdige haveejere med padderokke eller snerle i køkkenhaven. Folk, som har luget i årevis med begrænset succes. Nogle fik jeg lokket til at lave højbede, og tilbagemeldingen var som håbet: Den forbedrede jordstruktur reducerede ukrudtsproblemerne; måske fordi disse arter trives dårligere i god jord, og med sikkerhed fordi det bliver muligt at rive dybere dele af deres rødder op.

Reklamespot for højbede

Som det skulle fremgå, reklamerer jeg gerne for højbede. Anlæggelse og pasning kræver en indsats, men belønningen er sunde, flotte afgrøder og en dejlig overskuelighed i arbejde og planlægning – samt fornøjelsen ved at arbejde med en levende, god jord. Kort sagt: Kom bare i gang!

Kom godt i gang med højbede

Dybdeløsning af bed

  1. Dæk jorden med 2–5 cm kompost.
  2. Start i den ene ende af bedet med at grave en rende i hele bedets bredde ned i et spadestiks dybde. Jorden herfra lægges op i en trillebør.
  3. Løsn nu jorden i bunden af renden med en greb.
  4. Grav en ny rende lige op og ned af den første, og vip jorden herfra ovenpå den løsnede jord i første rende.
  5. Løsn nu jorden i bunden af rende 2 med en greb.
  6. Sådan fortsættes, indtil hele bedet er gravet igennem. Jorden fra trillebøren fyldes i sidste rende.

Kompost til jorddække
Jorddækket er i første omgang mad til jordens nyttedyr. Jo mere komposten er gnasket igennem af orm o.a. på kompostpladsen, jo mindre glæde får jordbundens fauna af det. Så brug komposten, mens den endnu er halvgrov.

Materiale fra kompostbeholdere tilsat orm er ikke ideelt som jorddække. Dette materiale er jo i sagens natur »spist igennem« på forhånd. Til gengæld er det rigt på hurtigvirkende plantegødning. Det bruges som gødning – dvs. lægges på bedene i et tyndt lag (ca. 1 cm) først på sommeren, hvor planterne er mest sultne.

For kompost fra kommunen eller champignondyrkning gælder stort set det samme som for ormekomposten.

Hvis man gerne vil gøde med frisk staldgødning, bør det bruges som vinterdække, og det skal være blandet med meget halm.

Blandingskulturer i højbede

Her er en række eksempler på gode blandingskulturer:

  • 2 rækker buskbønner + 2–3 rækker af noget tidligt/hurtigt (f.eks. salat, radiser eller spinat)
  • 2 rækker førsteårsjordbær + 2–3 rækker hvidløg
  • 2 rækker kål + 2 rækker ærter
  • 1 række trompetkatost + 2 rækker bladfennikel
  • 1 række orange og røde bladbeder + 1 række guldvalmuer + 1 række dild
  • 1 række anisisop + 2 rækker gulerødder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Lynge Naturgødning

Naturgødningskompost, dækbark, muldjord

Dansk Hjemmeproduktion

Få bedre udbytte fra haven med Champost

Havehandel.dk A/s

Havefolkets muld & jord.

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Jordbehandling > Højbede og den gode jord

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider