Naturens materialer – Oversete muligheder for mere liv i haven

Af Maja Møholt, biolog

2020 er udnævnt til at være Naturens år, og »Vores Natur« er et projekt, hvor Friluftsrådet, DR, Naturstyrelsen m.fl. sammen vil give danskerne større viden om og mere lyst til at bruge og passe på naturen. Læs mere om Vores Natur >

Landsforeningen Praktisk Økologi er med i en del af projektet, og i den anledning bringer vi en serie på fem artikler i vores medlemsblad om, hvordan vi kan bruge og fremme naturen i haverne. Her på Havenyt.dk bringer vi også disse artikler, da Havenyt.dk ejes og drives af Praktisk Økologi.

Dette er artiklen »Naturens materialer – Oversete muligheder for mere liv i haven«, som er bragt i bladet Praktisk Økologi 04–2020.

Naturens materialer – Oversete muligheder for mere liv i haven

Der er mange materialer i vores haver, som vi slet ikke tænker over også bidrager til en øget biodiversitet på matriklen. Det kan være fliserne på terrassen, brolægningen under tagudhænget og resterne fra belægningsarbejdet, der ligger i en bunke bag skuret. Eller græstørven fra det nye bed, der ligger ved siden af den glemte brændestak, hvor begge dele måske ligger under den delvist udgåede hyldebusk bag komposten. Det kan være kvashegnet, som er placeret, så det skjuler udsigten til komposten eller de visne staudetoppe, der bare væltede i bedet og fik lov at blive liggende.

Ofte er det ting, som vi får dårlig samvittighed over ikke at få ryddet op i, men meget af »rodet« gør stor gavn og kan samtidig indgå som elementer i en have.

Ved at lade os inspirere af naturen kan vi, når vi etablerer vores have, direkte fremelske levesteder for planter, insekter og smådyr, som alle danner fødegrundlag for fuglene og de større pattedyr.

Sten – i bunker, som mure og befæstelser

Sten af alskens slags lagt i bunke, giver ly for dyr i vinterhalvåret, men kan også være hjem for forskellige bier, biller og firben i yngletiden. Sådan en bunke kan have mere end én funktion i haven, og eventuelt laves til en mur.

Støttemur af genbrugssten og jorddække af knust tegl. Foto: Hanne Søgaard/Maja Møholt

En kampestensmur er klassisk, men mure kan laves af andre materialer. På en fritstående dobbeltmur med en kerne af jord, kan der etableres en spændende beplantning imellem stenene og på toppen. I en skrånende have vil en støttemur være oplagt.

En traditionel dansk kampestensmur. Den kan også laves som en dobbeltsidet, fritstående mur. Foto: Hanne Søgaard/Maja Møholt

Et element, som findes i alle haver, er befæstelser. Det kan være arealer med grus, belægninger af brosten, fliser eller en kombination af disse.

Områder med knust granit, perleral og nøddesten er ofte for groft til insekternes brug til bo og ynglested, men fungerer fint som et varmt sted til at generere energi.

Sommerfuglen kløvermåler nyder varmen fra jorden sammen med en syvplettet mariehøne. Sommerfugle, der stikker snablen ned i jorden, er på mineraljagt. Foto: Hanne Søgaard/Maja Møholt

Finere materialer som stenmel og grus kan bedre bruges som bosted, og de danner samtidig perfekt grobund for mange af vores vildtvoksende danske planter – planter, der stortrives på den tørre, næringsfattige og sandsynligvis kalkholdige jordbund. Disse planter er fødegrundlag for mange insekter, både dem der spiser de grønne plantedele og rødder, og dem der har brug for nektar og pollen.

Man kan blot afvente, hvad der spirer frem af sig selv, eller så en egnet frøblanding på arealet og på den måde hjælpe grusbedet på vej. De engelske haveentusiaster arbejder bevidst med et begreb, de kalder gravel garden, og det kan vi lære noget af.

Et eksempel på en plante, som vil trives på sådan et grusareal, er almindelig kællingetand, som er vært for larverne af otte forskellige danske sommerfugle, blandt andet almindelig blåfugl og seksplettet køllesværmer.

Almindelig blåfugl suger nektar på kællingetand. Løvet er føde for blåfuglens larver. Foto: Hanne Søgaard/Maja Møholt

Bar jord eller jorddække?

Bar jord, der hverken bearbejdes, tilplantes eller tilsås, men blot får lov til at ligge urørt hen i mindst et år, giver samme muligheder som et areal med grus.

Området kan være fladt, der kan modelleres i højden eller den bare jord kan være belægningens fuger. En vold eller en høj lavet af græstørv med jordsiden udad, er blot én idé.

Om det er et par kvadratmeter med bar jord alene eller blot sprækker på få centimeter mellem sten, er ikke afgørende – alle steder har sit potentiale for liv. Her kan blandt andet myrer, biller, gravehvepse, jordbier og alle dem, der snylter på disse finde et hjem. Fugle kan støvbade og tør, bar jord opvarmes hurtigt, til fordel for mange insekter og de koldblodige dyr som firben.

Over halvdelen af vores vilde arter af bier er jordbier. De bruger et tørt og varmt sted til afkommet. Det kan være under fliser, i kanten af en grusvej, i en jordvold eller mur. Foto: Hanne Søgaard/Maja Møholt

Bar jord giver tilbud til nogle, mens dækket jord giver chancen til andre former for liv. Jorddække af dødt organisk materiale kan antage mange former. Mest kendt er nok træflis, barkflis og kakaoflis. Vi kan tilføje grønflis, som er sønderdelt materiale af grene med frisk løv. Der er også blade og nåle, græsafklip, halm, visne blomster og »ukrudt«. Man ser også jorddække af muslingeskaller, ferskenkerner, nøddeskaller og kogler.

Alle disse typer er nedbrydelige og giver dermed føde til forskellige organismer. Eksempler på ikke nedbrydelige materialer er grus, småsten, lava og sågar glas – glas, der er genbrug og bearbejdet til formålet.

Det primære formål med at bruge jorddække er at mindske fordampning fra jordoverfladen, hindre større udsving i jordtemperaturen og tilslemning af jordens porer ved regn samt hæmme fremspiring af ukrudtsplanter. Samtidig fodres jordens mikroliv, og dermed tilbageføres næringsstoffer til jorden.

Et lag jorddække giver gode skjulesteder for rigtig mange forskellige slags insekter, blandt andet edderkopper, biller, fluer og sommerfugle. Samtidig holder det på jordvarmen om vinteren, så smådyr og planter har bedre chancer for at overleve perioder med barfrost, og det holder på fugtigheden, så smådyr, svampe og planter ikke tørster.

Edderkoppen keglerumpe bruger gerne de nedfaldne blade på jorden som beskyttelse, når den skal fra a til b. Foto: Hanne Søgaard/Maja Møholt

Planter i vækst byder på rodaktivitet til forskel fra alle de døde materialer. Rodaktiviteten er med til at binde næringsstofferne, give en løsere jordstruktur og dermed sikre, at vandet nemmere passerer samt giver føde til jordboende organismer.

Alle plantearter, der dækker jorden, beskytter jorden og favoriserer nogle former for liv i jordniveau, uanset hvor de står. Ved at lade »ukrudt«, som ofte er vildtvoksende danske planter, få fred et sted i haven giver vi mange livsformer et fødegrundlag.

Andre levende organismer foretrækker den bare jord, så lad der være områder, hvor der sker noget forskelligt. Jo større variation, des flere livsformer får muligheden.

Døde træer og andet dødt plantemateriale

Dødt ved er en stor mangelvare i Danmarks natur, og derfor er mange af de arter, der lever af det, truede. Et dødt træ eller en stor tyk træstamme, byder på mad til rigtig mange forskellige organismer i mange år, eksempelvis læderporesvampe, barkbiller, borebiller og mange forskellige andre vedædende insekter og svampe – hver med sit speciale og sin plads i fødekæden.

Mange svampe er afhængige af dødt ved, heriblandt den smukke almindelig guldgaffel. Den trives på dødt nåletræ. Foto: Hanne Søgaard/Maja Møholt

En glemt brændestak, en grenbunke til pindsvinet eller et kvashegn giver et mangfoldigt liv af kryb og kravl, som fluer, sommerfugle, snegle, biller og bier. Kvashegnet er et praktisk element i haven, som kan aftage ganske meget »affald«.

Sorthovedet kardinalbille er lige klækket fra puppen og har endnu ikke fået sin karakteristiske røde farve. Larven lever af dødt ved, især bøgetræ, og som rovdyr. Foto: Hanne Søgaard/Maja Møholt

Dødt plantemateriale som visne staudetoppe bør blive i haven. Du kan blot lade dem stå uforstyrret, da planterne klarer sig fint uden nedklipning. Skal de ned, er det meget bedre blot at vælte dem og lade dem danne et luftigt jorddække i bedene. Alternativt kan de afklippede stængler lægges på kvashegnet.

Du kan gemme havens materialer væk i maven af en bænk, der samtidig kan fungere som et fint insekthotel. Foto: Hanne Søgaard/Maja Møholt

Mange smådyr overvintrer i dødt ved og i hulheder på eller i staudetoppe, eksempelvis fluer, hvepse og sommerfugle, som det hvide c og dagpåfugleøje. Dertil kommer, at urternes frøstande kan hjælpe især fugle, men også pattedyr, med at overleve vinteren.

Vand

Vand er grundlag for alt liv, og er derfor et vigtigt element i haven. Der er mange muligheder i fuglebad, vandbassin, spejlbassin, sø, vandløb eller regnbede.

Regnbedet kan for eksempel blot være en lavning i græsset eller et tilplantet bed eller en grøft, der er tørlagt i de perioder, hvor det ikke regner og våd, når det regner og måske også lidt tid efter. Sådan et regnbed giver former for liv, som ikke trives i søen eller vandbassinet, der jo ikke tørrer ud.

Snogen soler sig. Den henter sin føde i vand og overvintrer i en mødding eller kompostbunke, hvor den også lægger sine æg. Foto: Hanne Søgaard/Maja Møholt

Vi ved, at fuglene ynder at bade og drikke i en vandpyt, og ved at tilbyde et fuglebad kan vi have fornøjelsen af at have dem tæt på. At tilbyde vand er vigtigt, fordi alle har brug for drikkevand.

Mange dyr lever i vand eller er afhængige af at være i vand i en periode af deres liv, så elementer med vand giver derfor mulighed for en fauna og flora, man ellers ikke ville få. Eksemplerne er mange, men lad os nævne i flæng: Frøer, guldsmede, vandkalve, rygsvømmere, bugsvømmere, dafnier, vårfluer, slørvinger, vandnymfer, dovenfluer, snegle, skøjteløbere, snog, vandedderkop og skorpionstæge.

I planteverdenen er der mange planter, der kun kan gro i eller under vand, og endnu flere der ynder fugtige forhold. Eksempel på en plante, der altid vil have sine rødder dækket af vand, er den gule åkande. Engkabbeleje er et godt eksempel på en plante, der gror på fugtig jord.

Døde dyr

Det, der gælder for dødt ved, gør sig også gældende for kadavere. De er også vigtige for tilbageførsel af næringsstoffer til jorden.

Døde dyr er en mangelvare i Danmarks natur, og derfor er mange af de arter, der lever af døde dyr, truede, for eksempel fjersvamp, hovsvamp, flere ådselbiller, stor uldtorbist, bred vandkalv, brillevandkalv, kongeørn, havørn og rød glente.

Håndteringen af døde dyr er omfattet af lovgivning og forordninger. De siger blandt andet, at selskabsdyr som hund, kat, marsvin, kanariefugl, krybdyr, padder og kanin kan begraves i haven, men spørg altid din kommune først – der kan være restriktioner. Hullet til begravelsen skal være mindst 0,5 m dybt for at hindre ådselædere i at grave liget op.

Heste, fjerkræ, kælegrise, kælegeder og lignende er ikke selskabsdyr og skal bortskaffes ligesom alle produktionsdyr, det vil sige destrueres.

Et tal fra 2003 siger, at der dør ca. 5 millioner dyr på de danske veje hvert år. Tallet dækker dyr i størrelserne fra gråspurv til kronhjort. I det øjeblik du flytter et trafikdræbt dyr, skal det destrueres, så du må ikke tage det med hjem eller flytte det ind i skoven.

Dyr, der må nødaflives i naturen, må gerne blive liggende, blot ikke tæt på veje eller stier. Og så er der alle de dyr, der dør »helt af sig selv«, hvad enten det er af sygdom, sult, varme eller kulde, ligger, hvor de falder. Undgå at røre ved dem, der er en smitterisiko fra dem til dig eller til andre dyr, så hold hunden i snor.

Disse omstændigheder levner ikke mange muligheder for kadavere i vores haver. Stort set er det kun de fugle, der dør efter mødet med vores vinduer, gnavere som mus og muldvarpe, der er fanget i fælder og pindsvin, der køres ihjel af robotplæneklippere om natten, som vi må lade ligge i haven til gavn for de levende.

Et hjemmelavet rådnebur med et dødt pindsvin. Liget er buret inde, for at ådselsædere som hund og ræv ikke skal fortære eller bortføre dyret. Selve processen med, at det døde dyr forsvinder, er spændende at følge, og der findes nedbrydende organismer til alle dele af et dyr – selv knogler og hår findes der biller, som er helt afhængige af. Foto: Hanne Søgaard/Maja Møholt

Vil du læse artiklen i trykt format, så kan du gøre det i medlemsbladet nr. 4–2020 fra Landsforeningen Praktisk Økologi.

Du kan låne bladene på biblioteket, men du kan også købe gamle årgange af medlemblade fra Praktisk Økologi samtidig med, at du melder dig ind som medlem af foreningen. Som medlem får du desuden tilsendt seks nye medlemsblade i løbet af et år.

Læs mere om fordelene ved at være med i Praktisk Økologi og meld dig ind her >

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Inspiration > Miljø > Naturens materialer – Oversete muligheder for mere liv i haven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider