Særudstilling om giftplanter

På Botanisk Museum kan man i perioden 25. juni til 14. august og 10. oktober til 23. oktober 2005 se særudstillingen »Gift« om giftplanter. Der er gratis adgang til udstillingen.

Giftplanter

Guldazalea (busk med gule blomster), der giver giftig honning. Foto: Botanisk Museum

Mennesket har altid været afhængig af planterne, og her gennem positive og negative erfaringer lært, hvilke der er spiselige, uspiselige eller giftige. Alle planter indeholder mere eller mindre giftige stoffer, men giftstoffernes art og koncentration varierer. De fleste af de vegetabilske fødevarer er i praksis ganske ufarlige. Andre, som f.eks. mange af vore krydderier, bør kun indtages i små mængder. En del planter er dødeligt giftige selv i meget små mængder, farlige at berøre, eller kan forgive mennesker på andre måder. Giftkoncentrationen kan også variere stærkt indenfor den samme art, afhængig af genetisk variation, årstid, jordbund og vejr.

Giftplanter er ikke kun skadelige. Mange bruges til fremstilling af medicin (f.eks. hjertemedicinen digitalis). Andre bruges eller til jagt og fiskeri. Giftige planter misbruges dog også som narko (f.eks. opiumvalmue, koka og hamp) eller til mord.

Udstillingen præsenterer kun et lille antal af de giftige planter i vore omgivelser. Der er mange andre stærkt giftige plantearter i naturen, i marker, i haver og indendørs i vore hjem. Mange af disse kan man se i Botanisk Have.

Udstillingens emner

Udstillingen er bygget op omkring en række emner:

• Giftig mælk og honning har forårsaget sygdomsudbrud og forgiftninger op gennem tiderne. Årsagen hertil har været giftige planter, som køer har afgræset og bier har hentet honning i.
• Grusomme nælder. Nælderne har hår indeholdende kiselsyre, et stof der også indgår i glas. Når hårene berøres brækker spidsen af, mens den øvrige del som en kanyle trænger ind i huden og injicerer giftige stoffer.
• Danmarks farligste giftplante er gifttyde, som kan forveksles med harmløse slægtninge.
• Bjørneklo og allergiplanter. Planten, der hedder kæmpebjørneklo, indeholder høje koncentrationer af et stof som giver alvorlige skader på huden i kombination med sollys. De fleste mennesker er mere eller mindre overfølsomme over for enkelte planter og planteprodukter, især pollen og fødevarer.
• Pilegiften curare. Det er den bedst kendte og måske mest effektive pilegift og bruges af indianerne i Amazonas.
• Rejser til Bloksbjerg. Nogle »hekse« påstod at de havde gennemført denne rejse, hvilket måske skyldtes brug af en heksesalve med indhold af hallucinogene planter. I heksesalverne indgik bl.a. bulmeurt, pigæble, galnebær eller alrune. De indeholder giftige alkaloider (hyoscyamin, atropin og scopolamin) der kan optages gennem huden.
• Smukke men farlige souvenirer. Nogle af de souvenirer, som turister bringer med hjem fra rejser i tropelande, kan være farlige. De giftigste er måske halskæder med paternosterbønner. Ét frø kan dræbe et voksent menneske, og deres stærke farve tiltrækker børns opmærksomhed.
• Sigøjnerblad. Mange af vore almindelige stueplanter er stærkt giftige. Dette gælder blandt andet Sigøjnerblad (Dieffenbachia). Når planten brydes udslynger den saft der angriber øjne og hud.
• Historiske giftmord med bla. stormhat, som er en staude, der er almindelig i danske haver.

Mikroskopibillede af ampulformet stencelle, der findes i bladene hos stueplanten sigøjnerblad. Inde i disse celler er der nåleformede krystaller, der kommer ud ad cellerne. De er meget ubehagelige, hvis man spiser af planten. Foto: Botanisk Museum

Omvisninger i Botanisk Have

I forbindelse med udstillingen arrangeres der også 2 omvisninger i Botanisk have om emnet af en times varighed (deltagerpris: 20 kr). Omvisningerne er 14. august og 11. september.