Sol, vind og vand til køkkenhaven

Af Inge Havetip, forfatter, Inges havetips

Grøntsager har brug for masser af lys for at kunne give optimalt udbytte, og langt de fleste køkkenurter trives da også bedst på en lun og solrig plet i haven.

Verdenshjørner og rækker

Når vi taler om lys og skygge i køkkenhaven, så er det også en fordel at skæve lidt til verdenshjørnerne. Hvis du vælger at dyrke grøntsager på rad og række med retning fra øst til vest, så vil de høje afgrøder kaste skygge over deres lavere naboer mod nord. Den fejl har jeg desværre selv begået med det resultat, at jeg skal huske at så de laveste grøntsager længst mod syd. Bortset fra rødbederne – de må for min skyld gerne holde lidt igen med væksten.

Solåben køkkenhave i læ. Japanske kvæder og solbærbuske danner læ langs den ene side af min køkkenhave Foto: Inge A. Futtrup

Blæst og vind

De fleste grøntsager kan sagtens klare lidt vind. Det bliver de såmænd bare stærkere og sundere af, og desuden begrænser vinden mængden af skadedyrsangreb. Mange af de flyvende skadedyr foretrækker nemlig en vindstille krog, hvor de kan flagre rundt i fred og ro. Bare se på de hvide kålsommerfugle. Så hvis det af og til lufter lidt vel rigeligt i din køkkenhave, skal du altså ikke ærgre dig.

På den anden side så er det unægtelig sjovest at pusle i haven, når der er læ. Det er ligesom hyggen forsvinder, når det blæser en halv pelikan, så det drejer sig altså om at placere køkkenhaven tilpas åbent, men samtidig et sted hvor der ikke er alt for meget sus om ørerne. Som fx midt i græsplænen. Hvis du gerne vil skjule grøntsagerne lidt, så plant en lav lavendelhæk eller en række krydderurter foran dem. Det ser vældigt pynteligt ud.

Anisisop er en flot krydderurt, der dufter af lakrids og tiltrækker sommerfugle. Fås både i hvid og lilla. Her i Økologiens Have er den brugt som en lav blomstrende »hæk« langs køkkenhaven. Foto: Inge A. Futtrup

Hvis vi skal tænke lidt utraditionelt, så kunne køkkenhaven også placeres i forhaven. Her er ofte betydelig mere åbent og luftigt end i baghaven, hvor vi gerne vil have masser af læ. Og medmindre du bor ud til en trafikeret vej, vil det da være smart at udnytte arealet foran huset til noget fornuftigt i stedet for at fylde det op med kedelige granitskærver eller pyntebede, som alligevel gror til i ukrudt.

Tænk, hvis det blev kutyme at dyrke radiser og gulerødder i forhaven. Sikke en gemytlig atmosfære det ville skabe, når flertallet af vejens beboere kom ud til fortovskanten med hakkejern og frøposer. Så kunne der slås en (have)sludder af over lågen, udveksles erfaringer om kompost og jordbærnet – og vi kunne lære hinanden meget bedre at kende.

Regn, vand og tørke

Grøntsager har også brug for masser af vand for at udvikle sig flot, så derfor er det en fordel at holde god afstand til træer, buske og hække, der er slemme til at snuppe broderparten af vandet – og for den sags skyld også næringen i jorden.

Hvis du anlægger køkkenhaven langs med hækken, så hold en afstand, der er lige så bred, som hækken er høj. Det lyder umiddelbart af meget, men du kan jo bruge pladsen til noget fornuftigt. Hvis hækken kaster en del skygge, vil det være oplagt at anbringe kompostbeholderen og måske et kaninbur på stedet. Og ligger arealet i fuld sol, er det jo den perfekte plads til et par liggestole samt en samling krukker med krydderurter og sommerblomster. Desuden vil du hurtigt opdage, at en god bred sti langs med hækken er vældig praktisk, når hækken skal klippes – og sådan en sti får også haven til at virke større. I stedet for at stå midt i haven og kigge ud mod hjørnerne, kan du nu stå ude ved kanten og kigge ind over haven. Det giver et helt andet perspektiv, og selv min lille køkkenhave ser pludselig vældig stor ud.

Sommeren går på hæld i køkkenhavenDet kan være svært at nå det hele… også selvom krydderurter mv er plantet i oversavede tønder, så de ikke breder sig ukontrolleret. Foto: Inge A. Futtrup

Hvis grøntsagerne ikke skal kæmpe om vandet med træer og buske, og hvis de vokser i god muldjord, bør de kunne klare sig med det vand, som Vorherre tildeler. Alligevel er der mange haveejere, der i bedste mening render rundt med en vandkande hver aften.

Sjatvanding mellem bønnerækker i tør jord og uden plante- eller jorddække, så vandet vil fordampe meget hurtigt. Foto: Bolette Crossland

Det kan ikke betale sig. Den slags sjatvanding gør bare planterne dovne, for hvorfor dog sætte en masse rødder langt ned i jorden på jagt efter vand og næring, hvis det hele er tilgængeligt i overfladen. Det svarer jo til, at vi andre har en burgerbar liggende lige om hjørnet.

Men hvis burgerbaren lukker – eller rettere sagt: De fjorten dage, hvor du er på ferie og haven må passe sig selv, får planterne et gevaldigt problem. Hvis du derimod ikke forvænner dem med daglig servering, sætter de selv lange rødder, der kan hente vand fra nær og fjern.

Det er faktisk utroligt, hvor lange planternes rødder kan blive. Det er jo især noget, man forsker i indenfor landbruget, og forsøg har vist, at mens løg kun opnår en roddybde på 30 centimer, så kan gulerødder nå mere end en meter ned i jorden og sidst på efteråret har pastinakken en roddybde på 130 centimeter. Porrers rødder går generelt en god halv meter i jorden mens rødbeder snildt kan komme ned i halvanden meters dybde, og både ærter og kartofler har rødder i omkring 75 centimeters dybde. Squash kan nå omkring et par meter ned i jorden – og så er der hvidkålen, der kan sætte rødder helt ned i 2,5 meters dybde!

Hvis der skal vandes, så vand effektivt – her bruges der en vippevander på et stort stykke køkkenhave. Der vandes mens solen er på vej ned. Foto: Karna Maj

Hvis du vælger at vande i din køkkenhave – og hvis der vel at mærke ikke er vandingsforbud – så er der altså ingen grund til at vande de afgrøder, der er i stand til at sætte dybe rødder. De skal nok klare sig. Det gælder især planter fra korsblomstfamilien, altså kål, radiser, rucola, ræddike, majroe, knudekål og peberrod.

Og hvis du vander, så gør det ordentlig, så jorden bliver gennemvædet i et spadestiks dybde. Det svarer nogenlunde til en nedbørsmængde på 15–30 mm eller en halv times vanding med spreder. Sæt evt en regnmåler i køkkenhaven, så du kan kontrollere, hvor meget vand du har brugt, eller tjek vandmåleren. Så kan du jo samtidig spekulere på, hvor mange penge du har lyst til at bruge på køkkenhaven! Som sagt, flertallet af afgrøderne kan sagtens klare sig med den nedbør, som kommer på naturlig vis.

Radiser Foto: Inge A. Futtrup

Det er bedst at vande om aftenen. Så når vandet at trænge godt ned i jorden, inden solen står op, og du undgår en masse unødig fordampning i de varme dagtimer.

Du kan også præcisionsvande ved at bore små huller i en spand. Hullerne bores i kanten af spanden cirka en centimeter fra bunden. Dernæst sætter du spanden ved siden af den plante, du vil vande – fx en frilandstomat – og fylder spanden med vand. Hullerne skal ikke være mere end en millimeter i diameter. Så vil vandet sive ganske langsomt ned i jorden til glæde for den plante, der har brug for det. Det svarer til siveslanger, som også er gode at vande med i rækker.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Grønne Grunde

Dine Havedrømme bliver til virkelighed.

GrowCamp

Overdækkede højbede med insektnet.

Havegartneren

Ny have til gode priser.

Robinie.dk – SkovTrup

Robinie Træ – Miljørigtig træ til haven.

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Anlæg og inspiration > Sol, vind og vand til køkkenhaven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider