Naturens spiselige bær

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Økologi er at tænke lokalt og udnytte nærmiljøets ressourcer. Der er ganske enkelt ikke bæredygtighed i dagligt at slæbe eksotisk, importeret frugt i massevis hjem fra supermarkedet. Mange tusinde tons eksotisk frugt flyves ind med brændstofkrævende fly eller fragtes gennem Europa i dieselhostende last­vogne. Alene banan tegner sig i følge Dagbladet Politiken for et salg på ikke mindre end 40 mill stk. årligt alene i COOP-­Danmarks butikker.

Vel er det er nemt at fylde indkøbsnettet med sydfrugter, men lige uden for vinduet, på fritidsgrunden eller i det vilde hegn findes en række spændende bær og frugter, der hverken belaster naturen med fossile brændstoffer eller CO2. Findes de ikke, kan de plantes. Til gavn for dyr og fugle, syltekrukken, kryddersnapsen og samværet i familien.

Plantning i krat, hegn og have

Havtorn, slåen og hæg er naturligt hjemmehørende i Danmark og egner sig på grund af størrelsen og tendensen til rod­skud mest til hegn eller fritidsgrunden. Disse tre utæmmede egner sig til krattet.

Lidt mindre og sirlige er buske som mahonia, virginiarose, surbær, eller små træer som rønnebær (i form af Sorbus aucuparia) og paradisæble. Disse mere elegante buske og træer egner sig derfor til mindre, eller mere friserede haver.

Her kan du kort læse om de forskellige arters egenskaber og brug, så man kan danne sig et overblik, inden man vælger arter til krat, hegn og have. I artiklen Få smag for naturens spiselige bær kan du læse mere om udførligt om havtorn, slåen, hæg, rønnebær og surbær.

Lavere buske

Guldbær

Rubus xanthocarpus

Lav Busk, fin med gule hindbærlignende bær. Op til 40 cm høj. Bærrene har en sød, krydret samg. Plant flere kloner for at få bær. Planten er tornet.

  • Lyskrav: Sol til vandrende skygge
  • Beskæring: Ingen, men med års mellemrum nedskæring
  • Jord: Almindelig jord, fugtighedsbevarende
  • Rodskud: Ja
  • Prydværdi: Middel. God til til bunddække
  • Bæranvendelse: Syltetøj

Havtorn

Hippophae rhamnoides

Fordringsløs, tåler både havgus og blæst. Højt C-vitaminindhold i bær. Tiltrækker fugle. Fladedækkende.

  • Lyskrav: Meget lys.
  • Beskæring: Moderat.
  • Jord: Sand, ler
  • Rodskud: ja
  • Prydværdi: Orange bær lyser op. Bunddække
  • Bæranvendelse: Marmelade, suppe og snaps

Glansbladet rose

Rosa X virginiana

Rosen har blanke blade. Den bliver op til 1,5 m høj. Tåler vind.

  • Lyskrav: Meget lys.
  • Beskæring: Moderat.
  • Jord: Sand, ler.
  • Rodskud: Ja
  • Prydværdi: Smuk i hegn eller hække
  • Bæranvendelse: Marmelade, suppe.

Æblerose

Rosa × rubiginosa

Æblerosen har duftende blade.

  • Lyskrav: Meget lys.
  • Beskæring: Moderat.
  • Jord: Muld.
  • Rodskud: Ja.
  • Prydværdi: Smuk i hegn eller hække
  • Bæranvendelse: Marmelade, suppe.

Mahonie

Mahonia aquifolium

Stedsegrøn busk, der bliver 1–2 m høj.

  • Lyskrav: Sol til skygge
  • Beskæring: Moderat
  • Jord: Muld.
  • Rodskud: Ja.
  • Prydværdi: Køn lille busk, gule blomster m. duft, blå bær
  • Bæranvendelse: Marmelade.

Højere buske

Brombær

Rubus fructicosus

Brombær har lange ranker, som kan opbindes. Bliver 1,5–2 m høj. Vælg tornede sorter.

  • Lyskrav: Sol til skygge.
  • Beskæring: Bærende grene fjernes efter høst.
  • Jord: De fleste jorde.
  • Rodskud: Ja
  • Prydværdi: Lav, men god om komposthjørnet.
  • Bæranvendelse: Snaps, syltetøj, kager.

Surbær

Aronia melanocarpa

Surbær er løvfældende. Tåler vind og havgus. De sorte bær modner i august. Op til 2 m høj.

  • Gode sorter: ‘Aron’ eller ‘Viking’
  • Lyskrav: Halvskygge, men sol for at udvikle blomster.
  • Beskæring: Behersket.
  • Jord: De fleste jorde.
  • Rodskud: Nej
  • Prydværdi: Stor prydværdi. Også solitært. Orangerød høstfarve.
  • Bæranvendelse: Saft, snaps, marmelade.

Mispel

Mespilus germanica

Mispel er dekorativ, meget ru og bitre frugter. Modner i september–oktober. Bør have frost. Overmodne frugter syltes.

  • God Sort: ‘Monstreuse de Hollande’
  • Lyskrav: Lys
  • Beskæring: Kan opstammes.
  • Jord: Robust. Ingen særlige krav
  • Rodskud: Nej.
  • Prydværdi: Stor prydværdi. Blomstring i juli. Høstfarve.
  • Bæranvendelse: Friske, marmelade, gele.

Slåen

Prunus spinosa

Slåen bliver en 1–3 m høj busk, tornet. Blåduggede bær, som er bedst efter frost i november. Tåler vind. God for insekter og fugle.

  • Lyskrav: Lys.
  • Beskæring: Unge buske tåler bedst beskæring
  • Jord: Muld, tør lerjord og kalkbund.
  • Rodskud: Ja, kraftige.
  • Prydværdi: Hvide blomster i maj, blå frugter.
  • Bæranvendelse: Syltetøj, gele, snaps, snaps.

Hyld

Sambucus nigra

Hyld bliver 2–5 m høj. Blomster og bær kan bruges til saft. De grønne dele er giftige. Blomstrer på årsskud.

  • Lyskrav: Sol til skygge, men sol giver flest bær.
  • Beskæring: Moderat til hård. Kan opstammes.
  • Jord: Næringsrig.
  • Rodskud: Nej.
  • Prydværdi:Duftende hvide blomster, dekorative sorte bær.
  • Bæranvendelse: Saft, snaps.
  • Blomsteranvendelse: Saft og snaps.

Almindelig hæg

Prunus padus

Hæg kan blive op til 15 m høj og kan danne krat. Tiltrækker insekter og fugle. God i krat eller som solitært træ i plæne.

  • Lyskrav: Sol, er dog skyggetolerant.
  • Beskæring: Moderat til hård, kan opstammes.
  • Jord: God muld.
  • Rodskud: Ja
  • Prydværdi: Smuk hvid blomstring i maj. Duften er voldsom.
  • Bæranvendelse: Saft, snaps.

Træer

Rønnebær

Sorbus Aucuparia

Røn bliver et 6–15 m højt træ. Sure røde bær, egnet til syltning. Bitter til efter frost. C-vitaminrige bær.

  • Lyskrav: Sol til skygge.
  • Beskæring: Ingen eller sparsom.
  • Jord: Næringsrig, drænet.
  • Rodskud: Nej
  • Prydværdi: Hvide blomster i maj–juni. Uligefinnet løv. Orangerøde frugter. Høstfarve.
  • Bæranvendelse: Tørret som rosin, snaps, gele.

Paradisæble

Malus floribunda

Små farvestrålende »æbler«. Kan ikke spises rå.

  • Sorter: F.eks ‘Brandkjaer’
  • Lyskrav: Sol.
  • Beskæring: Ingen eller sparsom.
  • Jord: Almindelig god jord.
  • Rodskud: Nej.
  • Prydværdi: Meget dekorative frugter i kronen.
  • Bæranvendelse: Gele, snaps, syltede, smagsgiver i æblegrød (en frugt giver smag som 1 kg æbler).

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Blomstergården

Frugttræer på vildstamme

Primabolig

Fældning af større og mindre træer

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Naturplanteskolen

Frugttræer og bærbuske, mange arter

Gartneri Toftegaard

Stort udvalg af frugttræer og bærbuske

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Naturens spiselige bær

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider