Snapseurter i september og oktober

Af Finn Cornelius

Med efteråret standser snapseblanderens muligheder for at indsamle friske planter og blomster, men så kommer i stedet for frø samt bær og frugter fra buske og træer.

Kommen, dild, anis, fennikel

Lad os tage frøene først. Det drejer sig om kommen, anis, fennikel og dild, og de er alle meget velegnede til at sætte god smag på snaps. Kommen og dild kendes fra de officielle snapse, og anis og fennikel giver begge en god variant i snapsene.

Der gælder samme fremgangsmåde for alle fire; et par teskefulde frø i et syltetøjsglas og 1–2 dl sprit over. Det står en uge. Efter filtrering gennem et kaffefilter har man en god essens til for-tynding, enten alene eller til blanding.

Slåen

(Prunus spinosa)

Slåen er en ret almindelig stor busk, hvis bær kan anvendes både til vin og bjesk. Bærrene skal være helt modne, næsten sorte, og så skal man vente med at plukke dem, til de har fået frost, men her kan en fryser komme ind i billedet, hvis frosten lader vente på sig. Umodne bær og bær, der ikke har fået frost, kan være meget bitre.

Kom bærrene i et glas med dobbelt så meget sprit, og efter mindst 2–3 måneder får man en smuk lilla essens, som fortyndes efter behag.

Havtorn

(Hippophae rhamnoides)

Havtorn, også kaldet sandtidse, vokser som navnet siger, i klitområder, hvor den i øvrigt er med til at binde sandet og forhindre sandflugt. Hunplanten, planten er tvebo, får nogle gule/orange bærlignende frugter, som skal have samme behandling som slåen; altså have været udsat for frost. Fremstilles på samme måde som for slåen, men giver en smuk gylden dram.

Rønnebær

(Sorbus aucuparia)

Den almindelige vildtvoksende røn findes overalt, men vær opmærksom på, at røn findes i mange varianter, og er man ikke sikker, så slå efter i floraen. Bærrene skal være godt modne, renses og puttes i glasset, overhældes med rigeligt sprit og prøvesmages efter en lille uges tid. Den er lidt bitter, og synes man, det er for meget, så justér med lidt sødt.

Snapseflasker

Efterårets frugter kan sætte smag på snapsen. Tegning: Sussie Jensen

Enebær

(Juniperus communis)

Enebær findes på heder og sandede områder, og man tager ikke fejl af de meget spidse kransstillede nåle. Den har tvebo, så man skal finde et huntræ, som bærer de små bær. Bærrene er to-årige, de er altså to år om at udvikle sig, og man skal bruge de gamle, næsten sorte bær. De er vanskelige at plukke. Det nemmeste er at medbringe et par aviser, som man breder ud under træet, og så slå på grenen med en stok eller kæp, så falder de modne bær af. Bærrene skal trække i sprit en halv snes dage, man smager sig frem.

Klitrose

(Rosa pimpinellifolia)

Det skal være hyben fra de hvidblomstrende klitroser. De vilde roser med de røde blomster og de store hyben kan faktisk kun bruges til marmelade, fordi de har nogle slim- og gelédannende stoffer i sig, og det dur ikke til snaps. De små sortrøde klitrosehyben derimod er gode til bjesk.

Prøv dem sammen med tørrede perikumblomster. 2 håndfulde hyben, 1 håndfuld perikum og så 4–5 porseblade, sprit så det dækker, og så trækker det 10–14 dage, en dejlig snaps.

Valnød

Frø og bær til at sætte smag på snapsen. Tegning: Sussie Jensen

(Juglans regia)

Valnødder hører rent faktisk ikke med til Danmarks vilde planter, men der er mange af dem i ældre haver og på
landejendommenes gårdspladser. De umodne, grønne valnødder plukkes, når de er på størrelse med en stor hasselnød og sættes på sprit. De skal stå lang tid, adskillige måneder. Resultatet er en mørkebrun essens, som med honning/sukker tilsat og tilpas fortyndet giver en dejlig likøragtig snaps.

Indsamlingstiden er slut, men har man samlet en beholdning af tørrede eller frosne blomster og plantedele, kan man jo fortsætte med at eksperimentere med snapsefremstilling.

Der findes adskillige udmærkede bøger om emnet, spørg på biblioteket. Specielt kan Holger Rasmussens Brændevinsgrisen anbefales; i den er der virkelig mange spændende opskrifter.

Kommentarer

Der er 24 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Urtegartneriet

Biodynamiske krydderurter og lægeplanter

Camilla Plums økologiske frø

Stort udvalg af Usædvanlige krydderurter

Impecta Fröhandel

Bredt udvalg av kvalitetsfrø.

Gartneri Toftegaard

Over 200 forskellige sorter krydderurter

Økologiens Have

Mange spændende krydderurter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Tiny Gardens

Sundhed i vindueskarmen.

Lottenborg Have

Bredt udvalg af økologiske krydderurter.

Urteskolen.com

Ingefær er godt mod bl.a køresyge/kvalme

Frødepotet.dk

Få frø fra de klassiske krydderurter her

Din Have Butik

Alt til haven – se vores store udvalg.

Egeskov

Stort udvalg af økologiske krydderurter

Frøtorvet

Stort udvalg af krydderurter fra frø.

Staudemarken

Timian er godt til stenbede.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Krydderurter > Snapseurter > Snapseurter i september og oktober

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider