Valg af stikkelsbærsort

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Når man ønsker at plante stikkelsbær, Ribes uva-crispa, i haven, er der flere forhold, man skal tage hensyn til ved valg af sort:

  1. Skal stikkelsbærene spises modne eller bruges grønne til kompot eller grød. Nogle sorter modner ikke rigtig – de er kun velegnede til brug som grønne stikkelsbær.
  2. Frugterne har meget forskellig smag, men også farve og størrelse, og de kan være mere eller mindre dunede eller ligefrem hårede. At finde en sort, man synes er velsmagende, kræver, at man i sæsonen går på en smagsrunde hos venner og bekendte. Måske kan man få lov til at lave en aflægning til senere afhentning. Det gøres ved at lægge en gren lidt ned i jorden og lægge en sten henover.
  3. Sorterne har forskellig tidlighed – det har betydning, hvis man skal have flere buske og ønsker en lang brugstid.
  4. Stikkelsbærdræber er en langt den alvorligste sygdom på stikkelsbær og man kan få sorter, som er delvis resistente overfor sygdommen. Denne svampesygdom angriber både blade, stængler og bær. Den svækker planten, og bærrene ser uappetitlige ud med de brune belægninger. Angreb forebygges ved at plante et lyst og luftigt sted, gøde behersket og kun i foråret, fjerne ukrudt og undgå, at grene ligger hen ad jorden. Sporerne overvintrer dels i jorden, dels i skudspidser, specielt de nye, der dannes om sommeren efter angreb.

I skemaet nedenfor kan du sammenligne de forskellige sorter med hensyn til udseende, tidlighed og resistens overfor stikkelsbærdræber.

Sorter af stikkelsbær

SortFrugtenTidlighed Stikkelsbær- dræber
‘Achilles’ * grøn/rød – stor – dunetsen delvis resistent
‘Green Willow’ * grøn – stor – glat middel tidlig ikke resistent
‘Gul Hinnomaki’ gul – små – let dunet middelret resistent
‘Hönnings Früheste’ * gul – middel – hårettidlig ikke resistent
‘Invicta’ * lysegrøn/gul-stor middeltidlig den mest resistente
‘Rolanda’ rød – stor middel middel-sen ret resistent
‘Rokula’ rød – middel – glattidlig ret resistent
‘Rød Hinnomaki’ rød – små – glat middel tidlig ret resistent
‘Yellow Lion’ gul – håret meget tidlig ikke resistent
‘Whinhams Industry’ rød – stor- glattidlig ikke resistent
‘Whitessmith’ hvidgrøn – små – dunetmiddeltidlig ikke resistent

(*) Anbefales af Frugt- og Bærudvalget, Danmarks JordbrugsForskning, i »Frugt- og bærsorter til haven, maj 2000«

Kommentarer

Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Blomstergården

Frugttræer på vildstamme

Gartneri Toftegaard

Stort udvalg af frugttræer og bærbuske

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Primabolig

Fældning af større og mindre træer

Naturplanteskolen

Frugttræer og bærbuske, mange arter

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Frugttræer og -buske > Bær, druer og figen > Valg af stikkelsbærsort

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider