Lakrids i haven

Af Hanne Søgård, jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent og Gunvor Maria Juul, forfatter og urtespecialist

På Gartneri Toftegaard har vi gennem mange år haft et samarbejde med lakridsproducenten Johan Bülow om levering af chili til de stærke lakridser.

På et tidspunkt blev vi opfordret til at lave en testdyrkning af lakridsplanter under danske forhold. Det viste sig, at hjemmedyrket lakridsrod faktisk er en mulighed, hvis man er villig til at investere lidt tid og tålmodighed i projektet. Man bliver ikke selvforsynende, men det er sjovt at kunne høste sit eget fredagsslik.

Brug lakridsrod som sundt fredagsslik, sødemiddel i te eller til en hjemmelavet lakridssirup. Foto: N. Teerink

Den ægte lakrids er Glycyrrhiza glabra (glat lakrids). Den har den reneste søde smag, og det er normalt den, man kan skaffe frø til.

Planten har en 1 m høj forgrenet buskagtig vækst. Den er løvfældende om vinteren. Bladene er små, elliptisk formede og sidder parvis. Blomsterne er blåviolette, og frøstandene er bælge med sorte frø. Rødderne har en tydelig sødlig lakridsaroma.

Der findes også andre arter, der dyrkes verden over, blandt andet russisk lakrids/kinesisk lakrids Glycyrrhiza uralensis. Den er hjemmehørende omkring Uralbjergene og minder i udseende om ægte lakrids, men har en noget kraftigere vækst. Rødderne har ud over den velkendte lakridsaroma også en snert af bitterhed i eftersmagen.

Lakrids tilhører ærteblomstfamilien og er hjemhørende i middelhavsregionen.

I middelalderen var lakrids en sjælden vare, som blev dyrket på klostrene i Sydeuropa, hvor den var en skattet lægeplante. Afkog af rødderne bliver til en sød lakridssirup, som kan inddampes til engelsk lakrids eller rålakrids og bruges i hostemedicin.

Glycyrrhiza betyder sød rod. Rødderne indeholder stoffet glycyrrhizin – et saponin, som giver den søde smag uden at være sukker. Ny viden er, at glycyrrhizin kan give øget blodtryk. Spis derfor ikke mere end 50 g lakrids på én gang, og en kur med lakrids (hostesaft eller te) bør højst strække sig over 1–2 uger.

Dyrkning

Lakrids skal dyrkes i et lunt hjørne af haven og have god plads i haven til sine lange udløbere. Den er en langsom starter, som skal bruge et par år på at vokse sig stor, men herefter kan rødderne nå ned i en meters dybde.

På gartneriet afprøvede vi dyrkning i lerjord og sandjord. Planten trives bedst i lerjorden på grund af den høje næringsværdi, men er helt klart lettere at høste i sandjord. Så en sandblandet jord med masser af kompost kunne være en gylden middelvej.

Lakrids kan dyrkes fra frø eller aflæggere. Nogle planteskoler har lakrids til salg, men den ægte lakrids trives ikke i potte. En indkøbt lakridsplante skal plantes ud så hurtigt som muligt, så dens hovedrod (en pælerod) ikke beskadiges.

Forbered et solrigt og veldrænet bed uden rodukrudt. Tilsæt gerne sand til jorden, men sørg samtidig for, at den er meget næringsrig. Tang er en god kilde til gødning af lakrids, da det samtidig kan øge indholdet af glycyrrhizin (sødme) i planten.

Lakrids kan forkultiveres fra februar. Det bedste resultat får man dog ved såning på voksestedet i maj–juni. Frøenes hårde skal gør, at de kan være længe om at spire. Det kan hjælpe på spirings-hastigheden at gnide frøskallen mod et stykke sandpapir.

Læg nu frøene i en beholder med lidt fugtigt, køligt sand, og vend jævnligt rundt i sandet et døgns tid. Frøene (med sandet) sås i 1cm’s dybde med 10 cm’s afstand. Hold såbedet fugtigt.

Man kan også genplante 10 cm lange skudender af opgravede underjordiske udløbere (rhizomer) fra de gamle lakridsplanter. Læg eventuelt rhizomerne ned i en stor potte med jord i efteråret, og lad dem danne nye smårødder, inden de udplantes igen i foråret.

Høst

Første høst kan ske, når planten er 2–3 år gammel. Ældre rødder har mest sødme. De lodrette rhizomer er de bedste, men også vandrette kan bruges. Høst i efteråret efter blomstring. Genplant de rhizomer, som ikke skal bruges.

Vask rødderne godt, og dup dem tørre. Lad dem eftertørre et par uger ude i solen. Vend dem dagligt, så de tørrer ensartet. De skal være helt gennemtørre, før de pakkes i papir og gemmes væk. Tjek dem for skimmel efter nogle uger. Tørre lakridsrødder kan holde i flere år.

Farlig forveksling

Lægestregbælg, Galega officinalis, ligner lakrids-planten, og vi har set, at den fejlagtigt bliver solgt som lakrids i flere planteskoler.

Lægestregbælg indeholder det giftige stof galegin og må ikke bruges som menneskeføde.

Galega officinalis Foto: Bogdan Giusca

Lægestregbælg har ofte rent hvide eller lyslilla blomster og har en tuedannende vækst. Typisk vil dens rødder udfylde potten fuldstændigt. Roden dufter ikke af anis og mangler sødme.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Bjarne’s frø og planter

Alt fra hele verden

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Ærter og bønner > Lakrids i haven

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider