De korsblomstredes følgesvende

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Det ikke kun mennesker, som finder kål velsmagende, også skadedyr finder kålplanter tiltrækkende, og kålafgrøder er ret så følsomme overfor skadedyrsangreb.

Den sikreste forebyggelse er overdækning med insektnet – enten Bionet eller fiberdug. Bionet er mere åbent og tillader bedre luftcirkulation og bør foretrækkes i højsommeren, hvor fiberdugen giver et for varmt og fugtigt klima.

Men ofte kan man nøjes med at sætte forebyggende ind med dyrkningstekniske metoder, enten generelt eller i forhold til den enkelte art af skadedyr

Fangafgrøder – en generel forebyggelse

En enkelt række kinakål kan sås eller udplantes som fangafgrøder for skadedyrene. Der kan udplantes planter spredt mellem de øvrige kålplanter. Herved lettes skadedyrstrykket på andre, mindre følsomme kålarter. En række skadedyr ses også på andre planter indeholdende sennepsglycosider og alkoholer f.eks tallerkensmækker, Tropaeolum sp.

Jordlopper

Disse små springfyre på 2–4 mm’s længde er i større antal i stand til at ødelægge nyspirede rækker af kål fuldstændigt ved at suge og gnave i de spæde kimblade. Jordlopper hører til bladbillerne og er i stand til at foretage små karakteristiske spring i kraft af deres veludviklede springbagben. Der findes både sorte og gulstribede arter. I maj kommer de overvintrede individer frem og begynder at suge på bladene. I varme, tørre perioder kan de anrette alvorlige skader.

Æglægningen sker langs de kraftigste bladripper på bladundersiden. De udklækkede larver kommer frem efter ca. 10 dages forløb, og gnaver sig ind i bladene og minerer. Disse blade fjernes. Da ‘lopperne’ foretrækker varm og tør jord, kan bedet med fordel holdes fugtigt. Jorddække mellem rækkerne med græsafklip kan have en vis effekt. En kraftig urtethe af stærkt smagende planter som malurt eller hvidløg kan have en vis afskrækkende effekt kombineret med en rigelig vanding af nyudplantede små kålplanter.

Larverne optræder oftest i juni, undertiden også i juli. Særlig udsat er radis og ræddike, men de har også opdaget, at der nu dyrkes rucola i haverne.

Kålsommerfugle

De er smukke, de flagrende hvide sommerfugle med sortplettede vinger. Ingen tvivl om det. Men deres larver kan give store skader og på kort tid afribbe store dele af kålbedet.

Kålsommerfugle hører som citronsommerfuglen til hvidsværmerne. Der er 3 skadegørende arter i Danmark: stor, lille samt grønåret kålsommerfugl. Mest udbredt er stor kålsommerfugl, Pieris brassicae, der har et vingefang på op til 6,5 cm. Særlig larver af stor kålfugl kan anrette store skader. Denne art lægger sine gullige æg i hobe på bladundersiden, mens lille kålsommerfugl, Pieris rapae, lægger sine æg enkeltvis på forskellige planter i et langt mindre antal. Det betaler sig at se efter æg i god tid. Store blade vendes forsigtigt, og undersøges for æg. Disse skrabes af og fjernes med en negl eller lille kniv, uden at bladet beskadiges. Et sådant eftersyn bør foretages regelmæssig med nogle dages mellemrum i juni og juli samt i august, hvor 2. generation flyver. I visse år ses 3. generationer.

Larver af stor kålsommerfugl er ret hårede, hvidgrå med gul ryglinie og gule sidelinjer. Alle led har talrige sorte prikker og pletter. Den lille kålsommerfugls larve er fløjlsagtigt behåret, matgrøn i farven med en smal gul ryglinie. Alle fundne larver fjernes fra de angrebne planter.

Inden for biologisk bekæmpelse anvendes bakterien Bacillus thurengiensis var kursak, der indeholder et stof, der hæmmer larvernes fødeoptag og fordøjelse. Midlet sælges under navnet Dipel, og er tilladt i økologisk jordbrug. Ingen roser er dog uden torne. Nye danske forskningsresultater tyder på, at Baccilus thurengiensis kan give fordøjelsesproblemer hos mennesker efter indtag af behandlede afgrøder.

Kålsommerfuglene angriber en lang række af korsblomstrede, men undertiden sker også angreb på Tropaeolum i august–september, hvor kun de tykke stængler står tilbage.

Kålfluer

Halvslappe planter, der går i stå i væksten er typisk angrebet af kålfluens larve, der minerer i rodhalsen. Skaderne kan særligt iagtages i varmt vejr, hvor den delvist overgnavede rod ikke er i stand til at forsyne planten tilstrækkeligt med vand. I Danmark findes 2 arter af kålfluer.

Den lille kålflue, Delia radicum, er kåls vigtigste skadegører. Den lægger sine æg i jordoverfladen ved kålplanternes rodhals. Herfra søger den klækkede larve ind i stænglen og minerer denne. Den lille kålflue har en lang række korsblomstrede arter på spisesedlen, med blomkål og kinakål som de mest foretrukne. Rødkål og grønkål synes mindst udsatte. Af og til rødfarves angrebne planter. Dette skyldes anthocyandannelse pga. interne vækstforstyrrelser i planten. Kragefugle kan pille angrebne kålplanter op af jorden, på jagt efter disse larver, hvilket fejlagtigt har givet dem skyld for generelt at efterstræbe kål. Sunde planter rører de ikke.

Den anden art, stor kålflue, Delia floralis, minder i alle væsentlige træk om den lille, bortset fra, at larven er lidt større. Arten er tilmed mindre udbredt, og lever ud over enkelte spredte lokaliteter primært på jyske sandjordsarealer. Den har samme værtsplanter som den lille kålflue, men synes at foretrække peberrod og kålroe.

Forebyggelse sker ved at forhindre kålfluen i at lægge æg på jorden omkring rodhalsen. Enten ved jorddække (græsafklip, papskiver o.l.) eller brug af insektnet.

Undersåning med f.eks hvidkløver har vist sig at kunne reducere antallet af angrebne planter. Dels på grund af bedre levevilkår for nyttedyr (rovbiller, edderkopper, løbebiller), og dels fordi kålfluen har sværere ved at finde bar jord til æglægning. Anvendes hvidkløver bør denne klippes ned regelmæssigt til ca. 10 cm’s højde, så konkurrencen om vand og næring mindskes. Alternativt kan lavtvoksende jordkløver anvendes. Bruges en lav, flerårig kløverart, kan den etableres året før i juli–august. 8 dage inden såning klippes dækafgrøden og der kultiveres et 15–20 cm bredt bælte i kløveren. Ved udplantning kan dette ske i bælter eller ved at vende jorden, hvor kålplanterne skal udplantes.

Kløver kan også rækkesås i april i række imellem kålrækkerne, hvorfra den breder sig efterhånden.

Kålbladlus

Kålbladlus er små, gråligt udseende bladlus, der suger saft på unge blade og skudspidser. Findes også på ældre blade, hvor de suger langs bladnerverne. Sprøjtes evt med insektsæbe. Man kan lave sin egen sæbe ved at opløse 25 g brun sæbe i 1 ltr lunkent vand, tilsat 1 dl. sprit. Midlet virker kun så længe sæben er fugtig.

Andre skadegørere

Kåltæger, kålpyralider, cikader, kålugler og agerugle (knoporm), krusegalmyg og andre skadedyr kan også anrette skader. Men angrebene her er almindeligvis af mindre omfang, dog variende fra år til år, alt efter klimaet.

Fugle

Duer kan ødelægge et kålbed på kort tid ved at æde af de saftige grønne blade. Det betaler sig at have net over bedene. Brug af grønne plasticnet bør så vidt muligt undgås og i hvert fald skal dette afmærkes tydeligt med farvestrålende røde bånd, så fuglene er i stand til at se nettet i tide. Herved undgås at småfugle, vikles ind i nettet. Bionet eller fiberdug er en bedre løsning, som ikke koster fugleliv.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Forhandlerguide

Tiny Gardens

Mikrogrønt, sunde spirer.

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

OPJ A/S

Vitavia opfylder dine drivhusdrømme

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Solsikken

Alt til den økologiske have

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Kål > De korsblomstredes følgesvende

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider