Måske kan kamdyrkning også i haven give større høstudbytte. Foto: Karna Maj
I 2003 blev der foretaget nogle forsøg med kamdyrkning af forskellige afgrøder på KVL og Jyndevad Forsøgsstation, bla. med fodermajs og sojabønner. Afgrøderne blev sået ud på toppen af kammene med en speciel såmaskine.
Resultaterne var gode. For majs var der et merudbytte på 60% ved at dyrke på kamme. Også sojabønner gav et højere udbytte, men selve udbyttet var noget begrænset. Ved dyrkning af hestebønner så man, at dyrkning på kamme gav et større rodsystem.
Årsagen til merudbyttet på kamme har man ikke afklaret, men man mener, at flere faktorer kan spille ind:
En højere temperatur og et bedre luftskifte vil ved en tilpas fugtighed give en øget mineralisering – og vil dermed forbedre afgrødens forsyning med næringsstoffer tidligt i vækstsæsonen.
De planter, som dyrkes på kamme får et større rodsystem, så det er muligt at kammene både stiller flere næringsstoffer til rådighed og samtidig stimulerer rodudviklingen.
Læs mere om førsøgene og se fotos
Det er jo altid spændende med nye metoder, og denne er enkel at afprøve i sin egen have. Den kan antagelig også bruges ved udplantning af majs. Der er endnu ingen forsøg, der viser, hvor høje kammene skal være for at få den ønskede virkning, så måske er det ikke nødvendigt at bruge så høje kamme som i forsøgene, hvor kammene er 20–30 cm høje.
Det vil også være oplagt at forsøge at forsøge kamdyrkning med havebønner, som trives bedst i en let og luftig jord. Her kan man f.eks. forsøge at så bønnerne i 2 cm dybe riller og derefter hyppe volden op. I landbruget sætter man kammene op i foråret og sår senere.
Man se mere landbrugets erfaringer med majsdyrkning på kamme på her i projektet »Kamdyrkning af majs«, der er iværksat af den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) i et samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning og Sejet Planteforædling.
Søg i forhandlerguiden:
Frø og udplantningsplanter, samt have
Øko planter til den spiselige have
Flerårige spiselige planter til haven
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Alt til den økologiske have
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Alt fra hele verden
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Majs > Kamdyrkning af majs og bønner
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…