Majs og matematik

Af Lila Towle, formand for Frøsamlerne, Frøsamlerne

Planter er eksperter i at regne – og sukkermajsen er ligefrem et matematisk geni. Med ét øje på kalenderen og det andet på majsens indbyggede regnebræt, kan vi finde ud af, både hvor tæt vi kan så, og hvornår vi skal så for at få en kontinuerlig høst fra august til oktober.

Folk siger forresten, at majs er besvær­lig, nogle opgiver ligefrem at dyrke den. Men i virkeligheden »snakker« majs­plan­ter højere end nogen anden køkkenurt – og de »taler« et klart og tydeligt sprog.

Majsplanter plantet i firkant for at sikre bestøvning.

Hver sort sås i en firkant, da vinden skal kunne føre pollen fra toppens hanblomster til kolbernes silke. Foto: Lila Towle

Næring, varme og lys

Når majsplanter mangler næringssalte (især kvælstof) bliver de gule, og når de får et lag kompost, bliver de grønne igen næsten med det samme.

Når små majsplanter står i kold jord og blæst, ser de ligefrem så lidende ud, at man selv får kuldegysninger. Når det endeligt bliver varmt, ser de glade ud. Majs tæller varmegrader ligeså nidkært som en udlejer vogter over brug af fyringsolie. I den varme del af sommeren går der 21 dage fra de første kolbers silke viser sig, til majsene er modne.

Når majs får for lidt lys, gider den ikke at vokse. Jeg har haft et langt majsbed med planter ude i solskinnet, 2 m høje, og planter nede mod hegnet i skyggen af naboens træ, 1 m høje. De lignede de gamle billeder af en stor børneflok, trip-trap-træsko. Majs siges at være taknemmelig at forædle, en udvælgelse af de bedste og tidligste kolber giver snart resultat (jeg har dog ikke afprøvet det).

Så selv om majs er på sin nordgrænse hos os og godt kan stille nogle krav til teknikken, er den en fantastisk plante at observere og lære af. Det er næsten altid muligt at regne ud, hvordan den har det. Man kan lære utroligt meget ved at kigge på sine majsplanter hver dag.

I øvrigt fik én af det 20. århundredes største videnskabs»mænd«, Barbara McClintock (1902–1992), den første Nobelpris for medicin givet udelt til en kvinde for hendes genetiske opdagelser baseret på arbejde med majs – lavet ikke med laboratorieudstyr, DNA-sekvenser, genmanipulation eller lignende teknik, men udfra observationer af avlsforsøg med majs og de historier, majsplanterne kunne »fortælle« om deres gener. Søg på Internettet under hendes navn, eller hvis du er til bøger på engelsk, prøv »A feeling for the organism – the life and works of Barbara McClintock« af Evelyn Keller.

Majsplanter med gule blade

Majsplanterne i det bagerste bed mangler kvælstof – de er helt gule. Det er samme sort, sået og plantet ud samme dag. Bedet blev derefter tilført en gang ormekompost. Foto: Karna Maj

Pæne majsplanter.

Her ses virkningen af ormekomposten – planterne i bedet til højre er blevet pænt grønne og gror godt, men er lidt mindre end planterne i bedet til venstre, som hele tiden har været velforsynet med plantenæringsstoffer. Foto: Karna Maj

Såafstande

Majsplanterne regner selv ud, hvor megen plads de skal have for at give godt. Man skal bare »spørge« dem. Jeg sår altid spirede majs på et stort bed, men har hidtil taget lidt hensyn til de anbefalede planteafstande, som f.eks. hos Runåberg er 20–30 cm i rækken og 70–80 cm mellem rækker. På et velløsnet bed med god jord selvfølgelig noget mindre.

I sommer prøvede jeg at så meget tættere, mest fordi der altid er nogle af små­planterne, der får spidsen ødelagt af fritfluelarver, når jeg sår på friland. Det var meningen, at planterne skulle tyndes ud, men bortset fra de svage, hvem nænner det? Jeg endte med majsplanter i 10–15 cm afstand i rækken, 30–45 cm mellem rækkerne. Ialt ca. 110–120 planter på 15 m², eller mindst 30% flere end normalt anbefalet.

På hver af de planter, jeg fik talt, inden de røg i kompostkværnen, fik vi mindst én fuldtudviklet kolbe, på de lidt senere, større sorter lidt flere. Det er nok rigtigt, at man med meget stor planteafstand kan få 2 kolber på de fleste plan­ter, men nr. 2 er næsten altid både senere og mindre. Og over 120 majskolber på 6 uger er ligesom nok, selv for en amerikaner.

Kontinuerlig høst

For at kunne regne ud, hvornår man skal så for at få en kontinuerlig høst over flere uger, skal man kende noget til længden af den enkelte sorts vækstperiode. Dette er meget svært i de fleste tilfælde, hvor vi kun får at vide, at sorten er tidlig eller måske ekstratidlig. På nettet kan man søge på sorten og kan de fleste gange finde tallene (de amerikanske). Jeg har prø­vet mange majssorter fra Johnny’s og i gennemsnit skal der læg­­ges 25 dage til i min have for de tidligste sorter og 30–40 for de senere. Jeg tror at forskellen skyldes den hurtige afkøling – især de lavere nattemperaturer – der næsten altid sætter ind først eller midt i august, når dagene bliver mærkbart kortere. Vi har ikke, som de har selv nordpå i Maine, den jævne sommervarme helt inde i september.

Flere sorter sået samtidig

Jeg dyrkede tilbage i 1999 4 majssorter fra Johnny’s og fik dem til at modne med 10–14 dages mellemrum, hvilket giver en ideel høst med kun ganske lidt overlapning og ingen »huller« uden majs. Det er vel at mærke første gang i næsten 20 år, det er gået så godt. De tidligste sorter er ‘Quickie’ el. ‘Earlivee’ (65 dage i Maine). Dem kan jeg her i Nordjylland normalt så som forspirede frø 10.-17. maj. Jeg forspirer frøene i 1–1 ½ døgn op til en weekend med lunt vejr. Det kan evt. gøres før, men det nytter ikke noget at så i en længere kuldeperiode. Disse sorter vil normalt være spiseklare 90 dage efter såning af de forspirede frø. Jeg har dyrket ‘Quickie’ i 9 år og tallet kan være mindre end 90, men vil mange somre være 100 el. flere.

Til at afløse de tidlige kan ‘Sundance ’ sås en uge efter ‘Quickie’. Sås ‘Ashworth’ eller ‘Northern Xtra Sweet’ samtidigt med ‘Quickie’ og ‘Earlivee’ vil de normalt modnes 14 dage senere end disse. ‘Double Standard’ sået samtidig med de øvrige tror jeg ville være moden ca. 3 uger senere – og det er sent nok for majs her i Danmark, der ikke har samme kvalitet, når de modnes for koldt.

Majskolbe

Double Standard er det man kalder en middeltidlig sort. Hvis man sår frøene indenfor ved stuetemperatur og forkultiverer i drivhuset, kan man få modne kolber midt i august – i de gode somre i landets milde egne. Foto: Karna Maj

Så samme sort flere gange

Man kan også dyrke en tidlig sort som »Quickie« alene. Så den 3 gange med ca. én uges mellemrum. De vil nok følges ad i deres udvikling med samme mellemrum, men formodentlig modnes forskudt i august og september med 10–14 dages mellemrum, hvis mine beregninger holder stik.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Solsikken

Alt til den økologiske have

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Tiny Gardens

Mikrogrønt, sunde spirer.

Camilla Plums økologiske frø

Gamle sorter grøntsager, Chili Tomater

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Majs > Majs og matematik

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider