Bladselleri fra egen køkkenhave er en fantastisk afgrøde. Stænglerne er knasende sprøde, og har man ikke brug for en hel bladselleri, skærer man bare det antal stængler af, som man skal bruge, og planten sætter nye stængler, så længe man ikke tager hjerteskuddet i midten af planten.
Desværre kan eventyret slutte, næsten inden det er begyndt, hvis vi får nattefrost tidligt på efteråret. Hvis stænglerne når at fryse, er planten færdig. Synet af en frossen række af lækre bladselleri allerede i oktober er næsten ikke til at bære. Men det kan ungås ved rettidig omhu.
Allerede sidst på sommeren kan man have store fine bladselleri. Her midt i august. Bladselleri kan godt tåle lidt skygge – de vokser fint nabo til et hindbærbed med efterårshindbær. Foto: Karna Maj
Som gartner i sin egen køkkenhave, skal man holde et vågent øje med enhver melding om risiko for nattefrost. Ikke kun for at redde bladsellerierne, der er også tomater, græskar, knoldfennikel, hovedkål og salat, som ikke tåler nattefrost.
Der er stor forskel på, hvor udsatte forskellige dele af landet er for nattefrost i efteråret. Bor man inde midt i landet på særligt udsatte steder, er risikoen høj – også for ret lave temperaturer. Bor man ude ved kysten, hvor havtemperaturen er høj i forhold til lave nattemperaturer, er risikoen lille. Men de fleste bor i den bløde mellemvare og må være på vagt hver gang – måske bliver det frost, måske ikke.
Det er en god ide at være klar til at dække rækken eller rækkerne med bladselleri, inden det bliver aktuel første gang. Allerede ved plantningen bør man tænke på, at de skal dækkes mod frost i efteråret. Det er lettere at dække tre rækker med et areal på 1,20 × 2 m end én 6 m lang række. På det firkantede areal bliver frostbeskyttelsen af den miderste række desuden øget.
Der er lovet nattefrost og fiberdugen er fundet frem. Den forreste afdækning er bladselleri dækket med to lag fiberdug. Foto: Karna Maj
Ved tidlig, let nattefrost er det nok at lægge et lag fiberdug hen over toppen. Men det er bedst at sætte vækstbuer over afgrøder, som skal dækkes i efteråret mod frost. Og det er nødvendigt for bladselleri, da store dele af toppen ellers fryser og efterfølgende rådner.
Når nattefrosten tager til, er man nødt til at dække med mere end et lag fiberdug. To lag fiberdug giver en god beskyttelse, men det kan være en god ide desuden at have en let pressening, et stort stykke plast eller noget bobleplast at lægge yderligere over, når der loves hård nattefrost.
Det er vigtigt at tage dækket af i perioder uden nattefrost, da der let bliver meget fugtigt under en tæt overdækning. Hvis man har en periode med nattefrost, kan man dog godt lade to lag fiberdug være over i en periode. Men ikke plastoverdækning.
Hvis man er omhyggelig med at få dækket sine bladselleri mod nattefrost, kan man have bladselleri lige til det bliver dagsfrost. Det kan nogle år være allerede i november, mens man i mildere vintre normalt vil kunne have bladselleri frem til jul eller længere.
Frostmorgen midt i december. Her er det ikke godt at vide, om bladsellerien har overlevet. Det afhænger meget af, hvor varm jorden er. Her er afdækningen over bladsellerierne den næstforreste. Foto: Karna Maj
Det er også muligt at grave bladselleri op og slå dem ind i drivhuset. Der skal godt med rødder med, og jorden skal holdes fugtig, ellers mister de for megen sprødhed. Her skal man dog også dække med et enkelt lag fiberdug ved udsigt til nattefrost. Ved dække med to lag, kan de overleve lidt længere end overdækket tilsvarende på friland.
Har man ikke et drivhus, kan de sættes tæt sammen i en spand/balje med jord og sættes ind i et udhus eller kælder foran et vindue, i en kølig udestue, eller et lignende sted. De behøver ikke ret meget lys – manglen på lys vil blege stænglerne, og det kan smagsmæssigt være en fordel. Men de mister lettere sprødheden med denne opbevaring end på friland.
Hvis man høster sine bladselleri, kan man opbevare dem i køleskab i nogle uger. De skal lige som de købte trimmes, inden de lægges i plastpose. De yderste stængler fra sommerens vækst er ofte hule indeni og skal kasseres. Man kan mærke det ved at klemme på stænglen. Desuden fjernes de store blade, men ikke på hjerteskuddet.
Bladselleri skal trimmes, inden man lægger den i plastpose i køleskabet. Foto: Karna Maj
Man kan dyrke virkelig flotte bladselleri i sin egen have. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Frø og udplantningsplanter, samt have
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Alt til den økologiske have
Flerårige spiselige planter til haven
Øko planter til den spiselige have
Alt fra hele verden
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Salat og bladgrøntsager > Bladselleri tåler ikke frost
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…