Hvor stor er biodiversiteten i din have?

Forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet – har undersøgt de storkøbenhavnske parcelhushaver for at se, hvor der er muligheder for at styrke biodiversitet og økosystemer. Parcelhushaverne udgør en meget stor del af kommunernes areal i det storkøbenhavnske område.

Parcelhushaverne udgør en stor del af arealet i det storkøbenhavnske område. Procenterne siger ikke noget om det samlede grønne areal i kommunerne – landbrugsarealet er f.eks. ikke medtaget.

Parcelhushaverne kan være med til at øge biodiversiteten

Parcelhushaverne ses derfor som et potentiale for at skabe en sammenhængende grøn by- og forstadsstruktur med høj naturkvalitet, robust tilpasning til klimaforandringer med mere nedbør og mangfoldige rekreative og kulturelle værdier.

Derfor har forskerne undersøgt, hvordan det står til med biodiversiteten i parcelhushaverne og ikke mindst parcelhusejernes vilje til at ændre deres haver mod større biodiversitet og regnvandsopsamling i egen have. Undersøgelsen har vist, at de fleste af parcelhusejerne gerne vil give bedre forhold for mange forskellige planter og dyr i haven, men er måske ikke villige til at omdanne den pæne have til et sted med kvasbunker, gamle, halvt udgåede træer, jordvolde og uforstyrede områder i hække og hegn. Undersøgelserne giver også et godt indblik i, hvordan parcelhusejerne prioriteter, når de skal indrette deres haver.

Der bliver mere biodiversitet i en have, hvor der plantes i 3 niveauer. Øverste etage består af høje træer, mellemetagen af mindre træer og store buske og underetagen af buske, høje stauder og græsser. Bunden er dækket af et grønt eller brunt dække. Se mere i artiklen Skovhaven i byhaven. Foto: Jens Thejsen

Scoreskema for din have

I forbindelse med projektet har forskerne udarbejdet et scorekort for haveejere, der har lyst til at finde ud af, hvor biodiversitets-venlig deres have er. Her kan man også få inspiration til, hvilke store og mindre tiltag der kan gøre haven lidt mere indbydende over for den vilde natur.

De helt høje point kræver dog, at man har en have over en vis størrelse. Man skal derfor tage resultatet med en vis gran salt. I en lille have kan man sagtens have en meget høj grad at biodiversitet i forhold til arealet, uden at det kommer fuldt ud til udtryk i point. Man kan f.eks. kun få point for en død træstamme, hvis den er 2 m lang og min. 40 cm i diameter. Men der er jo masser af kribekrableliv i mindre stammer. Og i mindre haver er der hverken 30 m² staudebed eller 30 m² blomstereng, men man kan have et lille areal med lige så stor plantebiodiversitet, som der skal være for at det store areal giver point. Et lille krydderurtebed, som får lov til at blomstre, kan give føde til rigtig mange insekter og sommerfugle, og det er slet ikke med i pointgivningen.

Brug derfor kun scoreskemaet som en sjov retningsgiver og et sted, hvor du kan hente nye ideer til, hvordan du kan få mere biodiversitet ind i din egen have. Det er i haverne, at biodiversiteten kan øges – ude på de konventionelle landbrugsarealer bliver den stadig mindre. Du kan gøre en forskel i din have.

Hvor mange point scorer din have på biodiversitet

Rapporten er offentliggjort april 2014. Vil du læse hele rapporten, kan du hente den her: Parcelhushaven – en del af byens natur

Vand i haven behøver ikke at være et stort åbent bassin – det kan være en grøft med mange forskellige frodige planter langs kanten. Se mere i artiklen Vild i haven af Jens Thejsen. Foto: Jens Thejsen