Haven i skyggen

Af John Norrie, landskabsarkitekt, John Norrie – Landskabsarkitekt MDL

Der er masser af muligheder for »fest og farver« og ikke mindst gode oplevelser i havens mere ydmyge hjørner, hvor der ikke kommer sol eller kun ganske lidt. Man behøver bare se sig omkring ude i naturen. Der vokser der planter alle vegne, og det er det princip, vi skal efterligne i skyggehaven – med let styrende hånd.

frodighed under æbletræ

Et kik under æbletræet med flere forskellige storkenæb, stor frytle og hosta. Etsådant bed vil give gode muligheder for at insekter kan hente nektar og pollen fra de forskellige storkenæb. Foto: John Norrie

Kampen om lys, vand og næring

Lidt ældre magnolier får en smuk grå stamme som denne Magnolia × soulangeana i en bund af den stedsegrønne bispehue. Foto: John Norrie

Skyggefulde steder finder man på husets nordside, under tagudhænget, under træernes krone, buskenes top og langs med hækken. Kendetegnende for de skyggefulde steder er, at de ofte også er tørre steder. Langs med husmuren og under tagudhænget kommer der ikke megen nedbør, og under træer og buske er der også tørt, fordi planterne skal konkurrere med etablerede træer og buske om vand og næring.

Rodtrykket, som det kaldes, er stort. I jordens øverste 30 cm findes 90% af alle planterødderne, da der her er rigelig ilt, vand og næring. Det meste af det biologiske liv foregår her. Nogle planter udviser et større rodtryk end andre. Birk har f.eks. med sit højtliggende rodnet og relativt tynde blade med en høj fordampning et stort rodtryk. Egen og frugttræerne har et langt mindre rodtryk, ikke alene fordi rødderne går mere i dybden, men især fordi bladene er bedre beskyttet mod fordampning.

Planter er opportunister. Deres rødder befinder sig dér, hvor forholdene er gode, så man skal være opmærksom på, at planterødder når langt omkring i deres søgen efter vand, ilt og næring. Det betyder, at naboernes træer også når ind i din have, præcis som dine træer suger næring hos naboen. Man skal derfor regne med, at rodnettet når ud i en afstand af 1–7 gange plantens højde i diameter, og at der er stor forskel fra art til art. Men selvfølgelig med forskellig tæthed, som afhænger af forholdene.

Nordsiden af huset

Langs med husets nordside er forholdene tørre. Hvis tagudhænget er stort og når langt ud – ofte meget tørre. Men her er lys nok til stort set alle de vækster, der kan klare skygge og halvskygge, for der kommer meget mere lys på husets nordside, end man umiddel­bart skulle tro. Begrænsningen sådanne steder er ikke manglende lys, men den tørre jord, så jo bredere et bed, man laver, jo lettere er det at etablere et frodigt plantedække, da arealet bliver bredere og dermed får klart mere nedbør.

Opgaven er at få planternes rødder til at vokse væk fra huset og ud under fliserne. Planter man ved husmuren, skal der vandes de første par år. Man må regne med at skulle vande 1–2 gange om måneden fra marts til oktober de første to år. Man skal altid vande på den side af planten, som vender væk fra huset. Ibegyndelsen vander man lige ved planten, men man skal trække længere ud efterhånden.

Jorden langs med huset er sjældent den bedste, da den ofte er fyldt med byggeaffald som brokker, beton, mørtel, træstumper og måske også et tykt lag stabilgrus. Alt det skal først væk. Det skal fjernes i mindst 50 cm’s dybde, og jorden skal endda løsnes i bunden. Jorden skal væk, fordi den i værste fald er giftig for planterne, i bedste fald er et meget dårligt vækstmedie. Fyld blot ganske almindelig jord i hullet, bare den ikke indeholder rodukrudt som f.eks. skvalderkål, kvikgræs og tidsler. Bland gerne en del humus, f.eks. kompost, i jorden. Det er alt dette kede­lige forarbejde, som man slet ikke kan se bagefter, der er afgørende for, om man får et godt resultat.

Når forarbejdet er gjort, er der rigtigt mange planter, som kan vokse i husets skygge; både buske, stauder og løgvækster.

Geranium

Den mørke bølge­kronede storkenæb, ­Geranium ­phaeum, sammenmed ­Geranium versicolor. Foto: John Norrie

Under træer og buske

Vanskeligheder med at få en spændende have under træer og buske skyldes sjældent mangel på lys. Ganske vist er der både skygge og ret tørt, men det egentlige problem skyldes den store konkurrence fra træer og buske.

Ser man på skoven, er bunden frodigst om foråret, indtil træerne får blade og lukker en god del af lyset ude. Anemonerne spirer frem i det tidlige forår, blomstrer før bøgen springer ud og visner væk, så snart bøgens blade lukker lyset ude. Men langt fra alle skovbundsplanter visner væk. Der findes en god, smuk buket af bl.a. buske, stauder og græsser, som trives her.

Før man planter, skal jorden forberedes grundigt. Der må ikke være rodukrudt som f.eks. skvalderkål. Der, hvor der skal plantes, bør jorden gennemarbej­des grundigt i et spadestiks dybde og gerne med tilførsel af kompost. Det varer altid nogle måneder, inden de allerede eksisterende buske og træer har fået genetableret deres rodnet, hvor der blev gravet. Det er ofte nok til at få de nye planter i gang – om end de ikke når at blive veletablerede. Man må regne med, at der går et par år, før det sker.

Det betyder, at man bliver nødt til at hjælpe til med vanding – især i de tørre perioder. Som en tommel­fingerregel skal man vande 1–2 gange om måned­en fra marts til oktober. Dertil skal man tilstræbe, at jorden bliver muldet. Det gør man ved at tilføre især bladkompost oven på jorden præcist som i skoven, hvor de øverste centimeter er rige på mere eller mindre nedbrudte blade. Betragt haven som et lille, men styret, økosystem. Hold på alle bladene i haven, riv dem af græsplænen, fej dem af terrassen og kast dem ind under buske og træer.

Disse strudse­vinge­bregner får lige et ­solstrejf i en time om dagen. Foto: John Norrie

Ved hækken

Langs med hækken er der, som under træerne, både tørt og skyggefuldt. Her er det oplagt at bruge skoven som læremester og kun plante de urter og løgvækster, som er fremme i det tidlige forår, indtil hækken bliver grøn og dækkende. Her er det oplagt at bruge mange af vores dejlige forårsbebudere som vintergæk, erantis, sibirisk skilla og porcelæns­hyacint.

Kunsten at vande

Når man har plantet, er det en god idé at lave en lille jordvold på ca. 4–5 cm’s højde omkring planten. Heri skal man vande med mindst 30 mm vand per gang, da det er vigtigt, at rødderne søger ned i jorden, og jordens kapacitet bliver fyldt op.

Det er nødvendigt at vande med mindst 30 mm vand per gang, for at man kan være sikker på, at jorden bliver mættet tilstrækkeligt til at dække planternes behov de næste 2–3 uger. Groft sagt fylder 1 mm vand jorden med vand i 1cm’s dybde. Det svarer til 30 liter pr. m² – eller 3 fyldte spande vand.

Blot at vande med spreder giver ikke nær så meget, medmindre sprederen står og vander mindst 1 time. Det er let at måle, om man har vandet længe nok, ved at stille en kop ud, hvor der vandes. Når der er godt 3 cm vand i koppen, er der vandet ­tilstrækkeligt.

Man må ikke sjatvande tidligt og silde, da det kun gør jorden fugtig i de øverste centimeter. Det opfordrer ikke planterne til at sende rødderne i dybden, hvor de er mindre udsatte for udtørring.

Gødning ved barkflis

Man kan også forbedre vandhusholdningen i jorden ved at lægge et lag på 10 cm barkflis ud efter plantningen. Barkflisen nedsætter fordampningen fra jorden betydeligt. Barkflisen nedbrydes langsomt over nogle år, og i den periode vil planterne have etableret et fuldt dækkende plantetæppe.

Men man skal huske, at barkflisen skal gødes med en kvælstofgødning. Man behøver ikke at købe kunstgødning – hønse­gødning indeholder f.eks. meget kvælstof. På alle gødningspakker, også på de organiske, er næringsstofferne angivet i procent. Ud fra procent­angivelsen kan man så regne ud, hvor mange kilo af den pågældende gødning, man skal tilføre. Der skal ­bruges ca.200 gram kvælstof (N) per 10 m² per år. Det er meget. Det kan omregnes til kilo ved at se, hvad der står af N% på gødningspakningen. Står der f.eks. 8, svarer det til 80 gram kvælstof per kilo gødning. Dvs., at man skal bruge 2,5 kg af den pågældende gødning, før der er kommet nok kvælstof ud. Gøder man ikke barkflisen, vil planterne simpelt hen komme til at mangle kvælstof og dermed vokse dårligt. Man kan også lægge et lag kompost ud.

Gødningen bliver efterhånden frigivet igen, efterhånden som barkflisen nedbrydes og omdannes til muld.

Plantning og sammensætning

Der er uendeligt mange måder, man kan sætte planterne sammen på. Det simpleste er monokulturen – blot at vælge én bunddækkende busk eller staude – f.eks. mahonie, diervilla, vinka, hasselurt ellerstorkenæb. Det giver ro og enkelhed.

Men det er sjældent nok for den planteglade eller med andre ord den, der ønsker mere variation/diversitet og måske blomstring over nogle måneder. Her kan man igen tage udgangspunkt i naturen og kombinere en eller flere bunddækkende planter med løgvækster og grupper af højere stauder. Blomstringstider og farver kan kombineres, så det passer til den enkelte. Brug skemaet som udgangspunkt, og find så billeder af planterne i bøger eller på internettet.

Planteliste med planter til skyggefulde omgivelser

Se plantelisten i et større og mere læseligt format

Artiklen har været bragt i medlemsbladet Praktisk Økologi 3/2007

Kommentarer

Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Dyrkhaven.dk

Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke have

Arresø Pil

Økologisk dyrket og usprøjtet pil.

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Grønne Grunde

Du fortæller om dine havedrømme.

Havegartneren

Ny have til gode priser.

Jordgrus

Flise- og stenbelægninger som en helhed.

Robinie.dk – SkovTrup

Byg din Terrasse med eg eller robinietræ

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

FC Beton

Nye fliser eller sten til terrassen?

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Anlæg og inspiration > Haven i skyggen

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider