Floks til hele sæsonen

Af Birgitte Husted Bendtsen, forfatter og foredragsholder, www.birgittehustedbendtsen.dk

For omkring 10 år siden blev jeg vild med floks. Indtil da kendte jeg udelukkende Phlox paniculata, på dansk høstfloks, og af dem kun floks i to farver, nemlig lyserød og hvid. Jeg kendte dem fortrinsvis fra de blomstertoppe, jeg så rage op over hække eller hegn, når jeg kørte forbi haver, der lå ud til vejen. Jeg syntes da, at floksene så pæne ud, men det var ikke noget, der kunne få mig til at standse hverken bilen eller åndedrættet – lige indtil en dejlig lørdag i september, hvor min halvlunkne holdning til floks med et slag blev ændret.

En lysende, lilla forelskelse

Der var plantemarked denne dag på en bondegård her i Vestjylland, og jeg deltog med nogle storkenæb, der er min anden yndlingsplante. I et bed ved den store plæne fik jeg pludselig øje på en åbenbaring. En strålende, lysende lilla høstfloks fik mig til at glemme at trække vejret. Den rene lilla farve, som den kæmpe kegleformede top havde, tog helt pusten fra mig. Aldrig havde jeg set noget lignende! Desværre kunne ingen fortælle mig, hvad floksen hed. Jeg fandt senere ud af, at det var høstfloksen ‘Lilac Time’.

Høstfloksen ‘Lilac Time’

Høstfloksen ‘Lilac Time’ var den floks, der satte det hele i gang. Foto: Birgitte Husted Bendtsen

På vejen hjem fra markedet tænkte jeg hele tiden på den ukendte skønhed. Så kom jeg i tanke om, at den tyske planteskole ejet af Peter og Bärbel zur Linden, som jeg flere gange havde fået storkenæb fra, var specialplanteskole for høstfloks. Måske kunne jeg finde floksen i planteskolens katalog. Hidtil havde jeg sprunget over siderne med floks, da jeg jo vidste, at de bare var lyserøde eller hvide. Men da jeg fik hentet kataloget frem igen, åbenbarede der sig langt over 100 forskellige høstfloks. Den ene smukkere end den anden defilerede forbi under læsningen. Det blev en lang bestillingsseddel!

Pakken med floks ankom sidst i september. Allerøverst i kassen lå for sig selv en stor top af en køn, helt mørkeblå floks, der hed ‘Blauer Morgen’. Det gjorde det næsten endnu sørgeligere, at det var vinteren, der stundede til, og ikke forår og sommer. Men jeg måtte pænt vente med at se resten af floksene, der ville få blomster i røde, rosa, orange, violette, hvide, lilla og blå farver i alle tænkelige nuancer.

Tidlige og sene sorter

Allerede i det tidligste forår stak floksene hovedet op, og den første kom i blomst til sankthans. Det var den lave, hvide høstfloks ‘Mia Ruys’. De fleste begyndte blomstringen midt i juli, bl.a. den helt mørklilla ‘Düsterlohe’ og den rosa ‘Flamingo’, mens andre først kom i gang i august. Til de sene sorter hører den meget smukke ‘Schneerausch’, der er hvid med blålilla knopper og blålilla tegninger på kronbladene, og en sort, der har navn efter sin farve, nemlig ‘Orange’. Den sælges også under navnet ‘Orange Perfection’.

Jeg opdagede, at jeg kunne have blomstrende høstfloks til langt ind i oktober. Jeg opdagede også, at jeg selv kunne forlænge den enkelte plantes blomstringstid ved at klippe nogle af stænglerne tilbage, men i øvrigt blomstrer mange sorter i månedsvis uden tilbageskæring. Det viste sig, at ikke blot farver og blomstringstid varierer, det gør også sorternes højder. Skalaen går fra 50 til 150 centimeter.

Dyrkning af høstfloks

Høstfloks vil have noget at leve af, men man kan sagtens dyrke dem på sandjord. Det gør jeg, for jeg har ikke andet end sand. Jeg gøder med komposterede pærer fra vores fire æsler, og takket være komposten går det fint. Ikke alle sorter trives lige godt, men det ville også have været tilfældet, om jeg havde været velsignet med fed jord. Så ville det formodentlig være andre sorter, der var knap så vitale.

Desværre er det ikke så enkelt, at man kan skrive en liste over høstfloks til den ene eller anden slags jord, da mange forhold øjensynligt spiller ind for trivslen. Ofte hjælper det at flytte en floks, der ikke rigtig vil noget, bare et par meter. Her kan det sagtens være, den kan stå frodigt i de næste mange år. I det hele taget er høstfloks meget længelevende planter; jeg kender nogle, der har stået på samme plet i ca. 40 år.

Høstfloksen ‘Peppermint Twist’ er ca. 60 cm høj. Sorten er introduceret i 2007 og er en af de nyere sorter, som er skabt af en af de flittige forædlere hollænderen Jan Verschoor. Han har skabt mange nye flokssorter, bl.a. den smukke, renhvide høstfloks ‘Danielle’. Foto: Birgitte Husted Bendtsen

Undgå meldug

En plage, der kan ramme høstfloks og sandelig også mange andre planter, er meldug. Det er et grimt, gråhvidt lag, som forårsages af svampevækst, og som kan dække blade, stængler og blomster.

Melduggen slår gerne til hen på sommeren, hvor nætterne er kølige og dagene varme. Det giver meget dug, så bladene er våde, hvilket lige er guf for svampen. Det gælder derfor om at sørge for, at bladene kan tørre hurtigt. Lad floksene stå, så luft og lys kan tørre dem. Sørg også for, at vandet i jorden ikke damper op omkring planterne. Her er komposten god, da et lag omkring planten holder på fugten.

Heldigvis har jeg aldrig haft angreb af meldug, som var værd at skrive hjem om. Jeg tilskriver det dels komposten, og dels at jeg lader andre planters løvværk skygge for floksrødderne. Her er mine storkenæb gode, da mange af dem danner lange bladfyldte stængler, der ligger oven på jorden over floksrødderne uden at invadere planterne. Det gælder kort sagt for høstfloks om, modsat os, at holde hovedet varmt og fødderne kolde.

Slægten og familien

Da jeg havde lært høstfloksene at kende, ville jeg gerne stifte bekendtskab med andre floks og i det hele taget vide noget om slægten Phlox. Angående det sidste opdagede jeg hurtigt, at floks fylder langt mere i bedene end i litteraturen.

Jeg savnede i høj grad et opslagsværk, hvor jeg kunne se floksene og læse om deres brug i haven. Det var det, der førte til, at jeg senere hen gav mig i kast med at skrive bogen Phlox – bogen om floks til haven. Men jeg fandt da ud af, at floksene kommer fra Nordamerika – dvs., samtlige 67 arter på nær én. Denne ene art er Phlox sibirica, som i fordums tid, hvor Asien og Nordamerika var landfaste, »sneg« sig over Beringstrædet til Sibirien.

Slægten Phlox hører til Polemoniaceae, på dansk floksfamilien, sammen med bl.a. slægten Polemonium. I sidstnævnte slægt finder vi den kendte haveplante jakobsstige.

Blandt de mange arter af floks er der mange, der blomstrer i forårsmånederne, og som er gode haveplanter.

Høstfloks og roser ­klæder i høj grad hinanden. Her er det høstfloksen ‘Mia Ruys’ og rosen ‘Goldmarie’, der begge er lave. Foto: Birgitte Husted Bendtsen

Forårsblomstrende floks til sol

Til fuld sol, gerne i et stenparti, er de bedst kendte floks lyngfloks og pudefloks, henholdsvis Phlox ­subulata og Phlox douglasii. Det er lave, nuttede planter, der ofte dækker sig selv fuldstændigt med blomster. Mange af dem begynder at blomstre allerede i april. Lettilgængelige sorter i danske planteskoler er blandt lyngfloks bl.a. den lillablå ‘Emerald Cushion Blue’, den rosa ‘Ronsdorfer Schöne’ og den stribede ‘Mikado’, også kaldet ‘Candy Stripe’. Dens ægte sortsnavn er ‘Tamanonagalei’, men der er måske i dette tilfælde ikke noget at sige til, at nogen har kaldt den noget andet. Blandt sorter af pudefloks, der ofte er i handlen, findes den næsten selvlysende rødlilla ‘Crackerjack’ og den lyse rosalilla ‘Lilac Cloud’.

De fleste sorter af lyngfloks og pudefloks er lette at dyrke – når man lige husker på, at det er stenbedsplanter. Det betyder, at planterne ikke må soppe i vand. De overjordiske dele skal have et tørt underlag at hvile på. Læg lidt grus eller skærver omkring rodhalsen af planterne, og sørg for, at der er dræn i jorden, så vandet løber hurtigt gennem, idet rødderne ikke bryder sig om at have våde »fødder«.

Mange af disse helt lave floks behøver ikke et stenparti, men kan dyrkes i forgrunden af et staudebed. Man må så passe på, at de ikke løbes over ende af kraftigtvoksende naboer. Lyngfloksene egner sig fint til at vælde ud over plantemure eller fliser, der danner kant, f.eks. forhavens flisekant ud til fortovet. Her er det muren eller kantfliserne, der udgør det tørre underlag for planterne.

Andre lidt højere forårsblomstrende floks til sol eller halvskygge er sorter af Phlox glaberrima (eller rettere af dens underarter). Min yndlingssort her er Phlox glaberrima ssp. triflora ‘Morris Berd’. Den står i udkanten af mit skyggebed, hvor den har skovbundsjord og får noget sol. Den er ca. 45 centimeter høj og har særdeles smukke og velduftende store, lysrosa blomster.

Phlox glaberrima ssp. triflora ‘Morris Berd’ er en overmåde dejlig plante, men desværre ikke så kendt. Forhåbentlig råder min bog bod på dette. Foto: Birgitte Husted Bendtsen

Forårsblomstrende floks til skygge eller halvskygge

I skygge- eller skovbundsbedet kan vi også have blomstrende floks om foråret. Der findes en god bunddækkeplante i denne gruppe, nemlig Phlox stolonifera, der på dansk hedder krybende floks. Den mest vitale hos mig er sorten ‘Home Fires’, der har rosalilla blomster og er ca. 20 centimeter høj. I min have »kravler« den rundt blandt en gruppe dagliljer, som danner skygge for den krybende floks. Jeg har også nogle plantet ved siden af sorter af skyggeelskende storkenæb, bl.a. sorter af bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum. En hvidblomstrende krybende floks er ‘Bruce’s White’, der også sælges under navnet ‘Ariane’. En køn lyseblå er der også, nemlig ‘Blue Ridge’. Den har en makker, der hedder ‘Pink Ridge’.

En anden floks, der er fin i skovbundsbedet, er vårfloks, Phlox divaricata. Sorterne har blomster i hvide og blålilla farver. Den helt hvidblå ‘May Breeze’ har jeg plantet i mit lille skyggestenbed. Her knejser den på toppen og sender dejlige duftbølger ud over omgivelserne. Dens naboer er en brogetbladet kærmindesøster, små bregner og hostaer.

Sorter af vårfloks med blåviolette blomster, som f.eks. ‘Blue Dreams’, er smukke med rødbladede alunrod. Mørklilla blomster har sorterne ‘Eco Texas Purple’og ’Plum Perfect’.

Enårige sommerfloks, Phlox drummondii, er gode til afskæring, da de har en fin og ikke overvældende duft. Her sorten ‘Tapestry’, der er ca. 50 cm høj. Der findes også helt lave sorter af sommerfloks, der er gode som krukkeplanter. Foto: Birgitte Husted Bendtsen

Tip om planteskilte

Planteskilte skal hjælpe os med at huske, men de må gerne både være holdbare og pæne til staudebedene. Nu har jeg endelig fundet en løsning, takket være min engelske haveveninde, Sue. Hun bruger nemlig sorte skilte, der er meget diskrete. På skiltene skriver Sue plantenavnene med en speciel sølvpen, og hun siger, at skriften i hvert fald holder 5 år. Planter, jeg har fået af hende med hendes skilte ved, har da også stået nu i over 4 år i min have uden, at skriften overhovedet er blegnet. Se mere i min haveblog

Birgitte Husted Bendtsen er forfatter til bogenPhlox – bogen om floks til haven udkom i november 2007 på Forlaget Geranium. I bogen på 256 sider er mere end 600 sorter af floks beskrevet, og der er mere end 750 fotografier. En del af disse er smukt arrangeret på de over 20 plancher.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske blomsterfrø.

Solsikken

Alt til den økologiske have

FAUSOL A/S

HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Staudemarken

Stauder tilltrækker bier, som bestøver.

Blomstergården

Store samlinger af dagliljer og hosta

Albinus Frø

Stauder, sommerblomster; mange spiselige

Egeskov

Gartneriet producerer planter til salg

Økologiens Have

Frø og blomster, også i haven

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Staudestedet

Mange forskellige stauder

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Stauder > Floks til hele sæsonen

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider