Thorvilds vilde have

Af Veronica Bay, redaktør, Tidsskriftet Praktisk Økologi

Et stykke Småland på 45 cm dyrket i en gammel hjulkapsel. Her vokser 18 forskellige planter – bl.a. bjergfyr, almindelig røn, vild abel, ærenpris, dunet vejbred og nellike. Foto: Veronica Bay

For år tilbage forelskede Torkild Pedersen sig i Nekselø og dens flora – en forelskelse, der har haft indflydelse på hans havekunst lige siden. I en haveforening i Brønshøj leger han med frodig vildskab i en struktur af stramme former skabt af jern, sten og stammer.

– Jeg har overvejet at kalde mig for Torvild, siger Torkild Pedersen med et lille grin. Det kan man rent faktisk godt hedde, og det ville passe godt til mig.

Det kan jeg kun give ham ret i, og jeg har ikke kaldt ham andet siden, for Torvild gør vilde ting på sin helt egen måde. Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har været i en have fuld af så overdådig vildskab. Men tro ikke, at det betyder, at den får lov til at passe sig selv og gro til. Alle planter er nøje afstemt efter forskellige biotoper, og det virker som om, Torvild kender hver enkelt plante i sin have.

Vand som en gave

Havens overdådighed skyldes ikke mindst de mange forskellige arter og de forskellige bede og haverum, der rummer hver deres udtryk. Og det er lidt af en bedrift, for haven ligger i et kuldehul i et til tider meget fugtigt område ved Utterslev Mose ved København. Men i stedet for at give sig til at dræne, forfulgte Torvild sin gamle drøm om at få mere vand i haven, for som han siger: Vand i en have er guld. Det giver masser af liv.

Han startede med at forære alle de »almindelige« haveplanter væk til naboerne. Det eneste, der blev tilbage, var et kugleklippet æbletræ. Guldborgæbletræet er siden blevet podet med ­10 andre sorter.

Så gik han ellers i gang med at grave en ca. 10 meter lang bugtet grøft. Den kobler sig diskret på et latexforet vandhul, som er ca. 6 m².

Derefter begyndte han at eksperimente med planter. Han tog mange chancer, og det er hans erfaring, at langt mere kan lade sig gøre, end man umiddelbart skulle tro. Blandt andet er det lykkedes ham at dyrke laurbær, mandel, portugisisk kvæde og figen.

Nogle af de andre eksperimenter, der ikke umiddelbart hører til i en sump, er et kystbed inspireret af Bornholm og Møn, et middelhavsbed og et bed med hovedinspiration fra Nekselø. Det er ikke tilfældigt, for Nekselø har fulgt Torvild igennem alle hans haver. Det var her, han med egne ord »første gang så lyset«.

Dobbelt forelskelse

stikkelsbær på stendiget.

Torvild har plantet stikkelsbær på sit stendige – dels pga. bærrene, men også fordi de springer så tidligt ud. Foto: Veronica Bay

Som så ofte i livet var det en forelskelse, som startede det hele. Torvilds første møde med Nekselø var, da en mand, han på det tidspunkt var skrækkelig forelsket i, viste ham øen. Pludselig befandt han sig i en tilstand af dobbelt forelskelse.

– Det var gråt i gråt og februar måned, men jeg kunne med mit kendskab til vilde planter sagtens forestille mig forår og sommer på denne intense, kuperede, lille, men storslåede ø! Jeg kunne læse det ud af bakketidslerne med deres visne frøstande, strandkålen og det kuperede terræn. Jeg kunne se, at det var et eventyr. Intet mindre.

Med tiden gik forelskelsen i manden over, men kærligheden til øen har foreløbigt varet i 36 år. Ud over at Torvild er vendt tilbage til øen igen og igen, har det betydet, at alle hans haver har været inspireret af Nekseløs flora.

En håndfuld frø blev til have

Han startede med at tage en håndfuld frø af henholdsvis slangehoved, svalerod, vild merian, strandkål, nikkende limurt, bakketidsel, tornet tidsel, hundetunge, kohvede og bulmeurt med hjem fra øen. Det er disse frø, der har dannet grundstammen i hans haveeventyr.

Siden har han løbende opformeret frøene. Han starter med at så frøene ud om efteråret eller meget tidligt om foråret ved at bredså i små firkanter. En god kvadratmeter er nok til et såbed. Næste efterår planter han såbedet om. Nogle af planterne sætter han i lige rækker, så de er nemme at luge, og da rigtig mange frø bliver til noget i forhold til ude i naturen, planter han en del af de mindste ud i små blokke med 5–7 planter i hver. Han sætter dem med små 10cm afstand, gerne et lyst sted – eventuelt i en slags højbed med ekstra grus eller sand i jorden, som gør den nemmere at arbejde med.

Soløje, vintersar og bakke­jordbær

Soløje og bakke­jordbær fra Nekselø og vintersar fra Pyrenæerne. Foto: Veronica Bay

Vildskab og struktur

De fire haver, som Torvild har anlagt, har alle været inspireret af floraen fra Nekselø. Hans nuværende have er 4 ½ år gammel og er den mindste, han endnu har haft. Men på de få kvadratmeter er det ­lykkedes ham at skabe et lille stykke paradis med et overdådigt opbud af planter, grupperet i forskellige biotoper. Biodiversiteten er nemlig altid flyttet med, når han anlægger haver. Og lige nu er hans problem, at der næsten er for mange detaljer i haven.

– Det er fordi, jeg tidligere har haft en have på 4.000 kvadratmeter, og nu er den kun på 250. Så mit begær er større end haven. I virkeligheden skal man bruge meget mere plads til at lave flotte biotoper. Jeg tager lidt med af det hele, og det bliver jo let noget rod i sådan en lille have. Men det betyder også, at jeg kan gå rundt i en time og finde nye detaljer.

Han mener selv, at hans have gør sig bedst om vinteren. – Så bliver haven klar. Mere ren. Den får mere kant – i stedet for »al det grønkål«, som maleren Oluf Høst engang sagde.

Om vinteren træder strukturerne skarpere frem, og man kan bedre se jernskulpturerne, og dem er der mange af i den lille have. For ud over planter har Torvild en passion for jern og sten. Det skaber struktur i al den frodige vildskab.

– Jeg gav mig selv 10 tons marksten i nytårsgave for 4 år siden. Med dem har jeg sammen med nogle gamle træstammer lavet seks–syv hævede bede, som kan holde den værste sump på afstand. Ved at hæve bedene kan jeg dyrke eksotiske middelhavsplanter og lege med Nekselsøs middelhavsagtige bakke- og skræntflora og kystflora fra Bornholm og Møn. Desuden giver stammerne et liv af svampe hen ad vejen.

Markstenene, de forhøjede bede og ikke mindst grøften har vist sig at være en god investering. For ved at arbejde med naturen og ikke kæmpe mod men med vandet, er det lykkedes Torvild at føre sine vilde planer ud i livet og skabe et sted, der kan huse en bid af Nekseløs bakker og kan rumme spændet fra vand- til klippeplanter.

Jern i den vilde have

Jern i haven skaber struktur. Foto: Veronica Bay

Du kan læse mere om biotoperne og de planter, der dyrkes på biotoperne, i disse tre artikeler:

Kystbed og plantevalg

Stendige og plantevalg

Grøft og plantevalg

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Birk & Barfod

Vild have, – gavnlig for insekter

Landsforeningen Praktisk Økologi

Dyrk med naturen og ikke mod

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Den naturlige have > Thorvilds vilde have

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider