Forum

Insekt magnetisme

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 10.58

Gode råd til at øge insektbestanden lokalt søges.

Især med henblik på at give føde til landsvaler, også i regnvejr.

1 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 23. maj 2018 kl. 11.25

Lav et stort havebassin og plant eller så insektvenlige planter i din have.

2 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 23. maj 2018 kl. 12.05

Tror der skal mere end insekter til for at lokke svalerne til at bygge rede. Vi har masser af vandhuller og irriterende mange myg her, men efter 10 år, stadig ingen svalerne. Heller ikke efter flagermuskolonien blev nedlagt.

3 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 23. maj 2018 kl. 12.26

Som jeg forstår det, har Jacob B. svaler, men ingen insekter.

4 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 14.57

Landsvalerne kom hos mig i år med to ugers forsinkelse og i ringe antal. Jeg plejer at have 5-10 par på rede, men i år er der kun tre.
Lokale forhold spiller ind, fordi en mødding i nærheden er blevet lukket. Men derudover frygter jeg, at det kan slutte, fordi økosystemet er på vej til at kollapse, fordi 80% af insekterne i EU er udryddet af sprøjtegifte. Det må bare ikke ske, blandt andet fordi Landsvalen er mit vigtigste våben imod flyvende insekter.

Jeg vil gerne køre det sådan, at jeg har rigeligt mange svaler, så de kan klare insekterne, når der er flest. Men for at kunne opnå dette stabilt, så er det vigtigt, at de får hjælp, når insekterne er færrest. Hvis det f.eks. regner en uge eller to i træk, så dør svaleungerne af sult på reden, og det er både tragisk og ærgerligt at miste en halv eskadrille på den måde.

Jeg har engang prøvet at fodre med melorme på reden, men det fungerer meget dårligt, og forældrene vil ikke tillade det.
Forældrene vil heller ikke selv spise melorme.

Jeg har også prøvet at avle spyfluer, men det fungerer af flere grunde også meget dårligt.

Jeg har en balje med vand og råddent græs, men den tiltrækker ikke meget. Et dødt dyr i en spand vand ville nok hjælpe mere, men det er bare for ulækkert, er det ikke.?.

@Vibeke Dyrst

Hvis I aldrig ser en landsvale, så nytter redepladser nok ikke. Men det da godt nok der, jeg ville begynde, hvis det skulle forsøges.
Der er nok heller ikke meget føde i myg.

@Lars Holt

Hvilke blomster er bedst til at tiltrække insekter.?

5 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. maj 2018 kl. 15.30

Du giver vist selv svaret. I gamle dage var der masser af små gårde, hver med deres mødding og derfor masser af fluer. Samtidig var bygningerne af en standard som ikke kunne holde svalerne ude. Derfor var der masser af svaler i gamle dage.

Så blev gårdene større og færre og gylletankene skulle dækkes til for at holde på ammoniakken. Så blev fluerne færre og svalerne lige så.

Min farfar "holdt svaler" på en gammel gård som for længst var omlagt til campingplads. Det foregik ved at der var et hul øverst i ladeporten på ca. 30x30 cm hvor de kunne flyve ind. Så lavede de reder på spærene inde i laden. Han holdt meget af at betragte deres flyveevner selvom de selvfølgelig oversked alt det der blev opbevaret i laden. Fluerne vil jeg tro kom fra campisternes affald.

7 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 23. maj 2018 kl. 17.45

Ja man kan ærgeligt nok mærke at der er kommet låg på gylletankene.
Der mangler i den grad fluer.
Jeg prøver så at kompenserer ved at have mange blomster, året rundt og i mange højder.
Og leve steder til bier og biller.
Og planter en ny værtsplante til sommerfugle hvert år.
I år er det løgkarse.
Kålene bliver stående så der er larve mad til hvidvingerne tidligt.
I denne weekend skal der laves 50m2 blomster mark.
Mvh

8 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 19.07

@Claus K Madsen

Du fandt vist selv på spørgsmålet.
Når jeg sendte 50 svaler ( det plejer at være langt over 100 ) afsted sidste efterår, og der kun kom tre par tilbage, og det med 14 dages forsinkelse, så skyldes det næppe tildækkede gylletanke.
Det er heller ikke mit indtryk, at det i særlig høj grad er gylletanke, der opbygger en fluebestand. Spiser fluer overhovedet ammoniak.?
Jeg har jo nok fundet ud af, at du tror, at alt godt kommer fra ammoniak, men en nedgang i insektmassen på 80% også i naturreservater stikker meget dybere og har næppe en disse at gøre med om gylletanke har låg på eller ej. Men den store mængde ammoniaknedfald anretter til gengæld meget stor skade på økosystemet.

@H. Christensen

Du skrev i en anden tråd, at svaler er nemme. Hvad er så dit simple trick da.?
www.havenyt.dk/forum/skadedyr_og_plantesygdomme/18650.html#e126724

@Lars Holt

Tak for links.
Ja, der er masser at vælge imellem. Men jeg tror ikke, at svaler spiser mange bier, og det skal de helst heller ikke.
Jeg ser heller ikke umiddelbart noget væsentligt bedre end tidsler, som jeg har i forvejen.?

9 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 22.02

Redepladser har jeg nok af.
På nedenstående billede kan man se indflyvningshullet til malkerummet.
Der er monteret en alarm. Hvis måren skulle finde på at springe op og trykke på snorene, så starter den et båthorn, som sidder lige indenfor hullet.

10 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. maj 2018 kl. 22.03

Nej, fluer spiser ikke ammoniak, men jeg troede da egentlig at det var almen viden at de yngler i husdyrgødning. Herunder gylle.

denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Zoologi/Tovinger/egentlige_fluer

DOF skriver endvidere:

"Landsvalen lever af insekter, som den fanger i luften. Når kreaturer er af betydning for landsvalen, skyldes det, at de tiltrækker fluer i stort tal."

og

"Generelt er antallet af ynglefugle reduceret med cirka 25% siden halvfjerdserne. Det hænger sammen med, at antallet af gårde med husdyrhold er reduceret, og at svalernes adgang til staldbygninger og udhuse er blevet ringere, så det kan være svært for svalerne at finde egnede redepladser."

11 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 22.05

Og her et ældre billede taget inde i rummet:

12 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 22.29

@Claus K Madsen

Hvis fluer yngler i gylle, hvorfor står det så ikke i din dokumentation.?
Det er en ommer.

En kokasse smidt på marken af en ko iklædt en pels, som dufter dejligt for fluer, er ikke det samme som gylle. Det troede jeg egentlig var almen viden.

Nedgangen i svalebestanden her er sket over de sidste to år.

Jeg ved ikke, om du tilpasser din argumentation for at overbevise mig om at gylle er godt, eller om du forsøger at provokere mig.
Hvis det er det første, så lykkes det meget dårligt, hvis det er det andet, så lykkes det ganske godt.
For at sige det ligeud, så er jeg temmelig træt af din lovprisning af gylle og ammoniak. Når jeg har alger på tage og træværker, så skyldes det i dine øjne nok bare manglende vedligehold og utætte tagplader osv. ( skal jeg linke? )
Og når jeg har det i mit drikkevand, så er det bare ærgerligt.
Og når jeg foreslår et forsøg på at skære ned på kvælstoffet i køkkenhaven, så bruger du klimapolitik som argument for at undlade det. ( skal jeg linke? )
Men når du skal svare på, hvordan man fjerner ukrudt på en stor gårdsplads, så foreslår du en klimaskadelig ukrudtsbrænder. (skal jeg linke?)
Det begynder for mig at ligne en stærkt uøkologisk og fordrejet argumentation, som grænser til det uhæderlige.

13 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. maj 2018 kl. 23.02

Så må du læse igen:

"Stuefluen (husfluen, Musca domestica) er især knyttet til stalde, hvor hunnen lægger æg i frisk svine- eller kalvegødning"

Hvorfor tror du man kan købe rovfluer, kaldet gyllefluer, til biologisk bekæmpelse af fluer hvor der er gylle?

www.miljofluen.dk/ikkebrug/108.html

Det er muligt at du synes en frisk kokasse på en blomstereng er vældig indbydende, men fluerne er ikke så kræsne. De tager sig sågar gerne til takke med spildevandsslam.

www.tveast.dk/artikel/frustrerende-fluer-fordriver-familie-fra-hjemmet

Det er ikke fordi jeg savner gyllelugt som det var indtil 90'erne, men jeg savner lidt en erkendelse af at tingene hænger sammen. De gode tiltag har ofte en bagside. Når ordnung muss sein på landet så bliver der selvfølgelig færre fluer og selvfølgelig også færre svaler.

14 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 23.15

@Claus K Madsen

Du bliver ved...
Hvis landmanden lukker rovfluer ned i gyllen, så drukner de.
Derfor bruger han dem i stalden og i udmugningskanalerne under gulvet, hvor der er fast møg. Og dette trick har nok betydet meget mere tilbagegang i fluebestanden end alt det andet, du har nævnt. Ja, tingene hænger sammen.
Jeg har indenfor 100 meters afstand 3 gylletanke, som ikke er blevet overdækket.

15 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 23.17

Jeg har også bygget en svale voliere i mit fyrrum, så de ikke gøder hele rummet ( Ja, svaler skider ikke, de gøder! ;-) ).
Det gik ikke så godt i begyndelsen, men sidste år gik det perfekt, og i år havde jeg den glæde, at det første par, der ankom, indtog volieren.
Det fortæller nok lidt om, at de første redepladser er de vanskeligste at få beboet. Når der først er en flok, og de unge søger nye pladser, så går det meget nemmere.

16 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 23.25

Men det var jo det med at få flere insekter især i regnvejr, det gerne skulle handle om..

Jeg kan måske avle regnklæg i gammelt nældevand.
Det er faktisk lidt uskønt, hvis det er det ypperligste, jeg kan præstere, synes jeg selv.

www.kongeaastien.dk/da/content/regnkl%C3%A6g

17 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. maj 2018 kl. 23.40

Hvis naboens tanke ikke er overdækkede skal der være et flydelag. Er laget af organisk strøelse kan det være et udmærket udklækningssted for fluer om sommeren. Hvis laget mangler eller består af leca eller lign. er det et ringere sted for fluer.

18 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. maj 2018 kl. 10.02

@Claus K Madsen

Der kan da nok godt yngle et par fluer nogle steder på flydelaget eller op ad siderne i en gylletank. Men det går bedst, når det ikke regner, og det ikke er for tørt og koldt, og landmanden undlader at røre i gyllen. Gylletanken overdækket eller ej er kun en meget beskeden flueyngleplads. Men lugten af gylle kan dog godt tiltrække bortblæste fluer fra andre steder f.eks. fra minkfarme.

Jeg ved ikke, om du nogensinde har set en svinestald, hvor fluer ikke eller næsten ikke blev bekæmpet. Det har jeg, og jeg kan godt love dig for, at der var fluer. Hver eneste gris helt sortprikket af fluer, som sad med 2-3 cm afstand. To fluer med ét smæk fra en barnehånd var en dårlig præstation, 10 var nærmere normen. Men det var kun inde i svinestalden. Lige udenfor stalden og omme ved gylletanken var der kun få fluer. Ligesom sygdomsfremkaldende bakterier og vira så foretrækker fluer også et konstant lunt og fugtigt miljø, præcist som det findes i en svinestald.
At du uden valid dokumentation argumenterer stædigt for, at gylletankes overdækning er et hårdt slag imod svalerne, giver mig kun en endnu dårligere smag i munden af dig som en uhæderlig gylleadvokat, og jeg spørger igen mig selv om, hvad pokker dit motiv kan være. Det stinker meget fælt af, at du har noget i klemme, synes jeg.

Hvis jeg ville sætte skrupelløst ind for at hjælpe svalerne, så kunne jeg indrette en svinebås med manuel udmugning og en møddingsplads. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge alt det kød og lort til. Det bliver bare endnu mere forurening og råstofforbrug i et land, som i forvejen sejler i giftigt kvælstof til stor skade for økosystemet, og som koster sagesløse borgere milliarder af kroner.

Måske en lille hønsegård med et par høns også kunne hjælpe en del. Men så har vi jo den kære fugleinfluenza og salmonella og andet spændende fra industrien til at slå skår i glæden. Jeg tror heller ikke, at hønseriet i nærheden vil bryde sig om det.

19 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 24. maj 2018 kl. 12.15

Jeg har ikke noget i klemme. Hvis du læser mit allerførste indlæg igen, så vil du se at jeg angav tætheden af gårde og forekomsten af møddinger som den primære årsag til at der var flere fluer og derfor flere svaler i gamle dage.
Når det er sagt, så er det klart overdækning vs. flydelag og typen af flydelag har noget at sige for svalernes vilkår i dag. Selvom der er flere fluer inde i stalden, så er det jo dem udenfor svalerne kan komme til.

Hvis du vil gøre noget reelt for at skaffe dine svaler føden, så skal du have noget møg liggende. Enten fra eget dyrehold eller hentet flere gange i løbet af sommeren friskt fra en rideskole eller landmand. Så får du også lidt dine planter kan leve af...

20 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. maj 2018 kl. 13.07

@Claus K Madsen

I mine øjne er du gået alt for vidt i dit utroværdige advokatarbejde for gylle og imod beskyttelse af økosystemet.
Jeg har været i debatfora i så mange år, at jeg mener at kende lusene på travet, og jeg vil derfor nu og i al fremtid gerne bede dig høfligt om undlade at kommentere mine indlæg.
Du spilder min tid og forplumrer emnet med gylle propaganda til skade for økosystemet.
Og det samme gælder din meningsfælde H. Christensen.
Bum.

21 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 24. maj 2018 kl. 16.46

Du spurte og kunne ikke lide svaret.
Det er ikke gylle propaganda. Det er en konstatering som Dansk Ornitologisk Forening også er kommet frem til.
Der mangler insekter så når landmændne skære ned på eller lukker for møddingerne som nogle insekter lægge æg i bliver der jo færer.
Ligesom der mangler blomster og feks døde træer.

Så alle der kan burde lave insekt hoteller og plante en masse nektar og pollen blomster. Gerne til hele året.
Kompost og kvas bunker.
Tæt klippet græs og bar jord.
Og vupti har man en masse insekter.
Mvh

22 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 24. maj 2018 kl. 17.57

Lidt ligesom helt almindelige gråspurve er ved at være ualmindelige fordi, der ikke mere er spildhavre og hestemøg frit tilgængeligt. Derimod er der flere skovspurve fordi, de ikke æder havre og korn (eller korn i hestepærer), men derimod kan benytte foderautomater. Mine (kaldet "Bjørnebanden" for de opfører sig sådan! ) gør det. De klatrer bare bedre.

Nu er "mine" svaler landet den 15. maj- og det er Bysvaler. De tog også i forgårs den obligatoriske runde inde, hvor jeg sidder og piber som en mus. (Jeg kan ikke lide fugle indendørs -er fobisk med dem- også!)- men efter runden tog en af kattene opstilling i vinduet. ;-)

Jeg synes ellers, der er ret meget flyvende seksbenet ude pt. Men jeg har også sået så, jeg får seksben (og arthopoder i diverse genbunker ude) i blomsterne. Udvalgte pletter er reservet til ukrudt (nælder, tidsler mv). Så min have ser lidt underlig ud. Men sjovere end en plæne. (Jeg klipper udenom fredet krudt).

Men hvordan man tiltrækker svaler? Uden åben mødding og redepladser i stalden?

Jeg har lige besøgt min familie i Sydsjælland, de har landsvaler, og en (ubeboet) flagermusekasse.

Jeg har derimod ret mange sangfugle (og lidt flagermus), men min have er nok mere tilgroet. Og jeg har endda katte. (Ellers gror vi til i mus og rotter).

Mvh
Tine

23 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. maj 2018 kl. 18.02

@Jacob B.
Jeg synes, at du skal læse tråden igennem forfra. Det virker ikke som om du læser, hvad vi skriver.
Og din tone nærmer sig grænsen for, hvad vi må her i havenyt.

24 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 24. maj 2018 kl. 22.26

Jeg synes så, den grænse for længst er overskredet !

Havenyts regel nr:
3) Du skal holde en god tone og have respekt for, at man kan have forskellige holdninger til havedyrkning.

Thumbs up til Claus: du har da godt nok en engels tålmodighed :)

25 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 24. maj 2018 kl. 22.48

Det undrer mig lidt, at ingen nævner klimaforandringer. Svaler opholder sig jo udenlands det meste af året, og Sahara er blevet en del bredere.

Selvfølgelig er det en katastrofe, at insektbestanden er gået så drastisk ned, og at vor natur forarmes med kæmpestore monoafgrøder.

Dårligt vejr som sidste år spiller naturligvis også en rolle, men fuglene er gearet til at klare enkelte "dårlige" år.

Her i Sydsverige er "mine" landsvaler godt i gang i lade og stald. Bysvalerne er lige ankommet, og et par enkelte mursejlere har lige afpatruljeret. De yngler i de forladte stærekasser.

Vi har sat svalereder fra DOF op, så vi dels hjælper svalerne (deres reder faldt tidligere ofte ned), dels kontrollerer svaleklatterne.

Svalerne er ikke særlig bange for katte; de mobber dem efter bedste evne, ligesom de effektivt jager rovfugle væk.

26 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. maj 2018 kl. 23.01

Hvor kvælstofelskere er, kommer kvælstofelskere til.
Men hvis folk f.eks. står og piller døde solsorte ud af deres dyre fuglenet, fordi de ikke har råd til at vande smådyr frem til fuglene, så synes jeg, at de skal prøve at spørge sig selv, om det er god økologi, der har ført til, at vand blevet så dyrt, eller om det i virkeligheden nærmere er et udtryk for, at samfundet er på økologisk dødskurs.
Det kan der nok komme noget bedre ud af end at forsøge at overbevise mig om, at gylle og utildækkede gylletanke er det, som fuglene mangler.

Der er også flagermus hos mig, men det er ikke mit indtryk, at de i særlig høj grad lever af de samme insekter som svalerne.

Svalernes gødning tiltrækker i øvrigt også insekter. Meget smart lille fælde. :-)

27 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. maj 2018 kl. 23.14

@Alice Greifenstein

Landsvaler er modige små fugle med temperament. De kaster sig med dødsforagt ind i kampen imod de dyr, der truer dem. Men du ved nok også godt, at det ikke sker uden tab. Det er netop fordi de har oplevet tab, at de kender deres fjender.

Det har mindre end lidt med klimaforandringer at gøre, at insekt mængden i EU er gået ned med 80%.

nordjyske.dk/nyheder/oekologisk-kollaps--insekter-forsvinder/4f24e676-300b-44c1-ae1a-f9e44c84d5ab
"De tyske forskere har undersøgt insekternes forekomst i flere end 100 naturreservater i Vesteuropa, men selv i naturreservaterne er insekterne ved at dø ud. Målt i biomasse er mængden af insekter faldet med mere end 80 procent."

28 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. maj 2018 kl. 23.27

Anisisop er en toårig staude, som dog kan overleve i flere år. Denne vinter gjorde det af med mine mange flotte planter, men der er kommetkimplanter op. Anisisop er rigtig god til at tiltrække insekter og bliver næsten levende af insekter igennem dens lange blomstringstid på flere måneder.
Jeg har læst mig til at vi ved at fremelske F1 hybrider skaber blomster, der ikke besøges af bier, fordi de ikke indeholder pollen og sukkerstof som de oprindelige og mindre prangende planter. Så der kan man selv gøre lidt og holde sig fra F1 hybrider.
Ingeborg

29 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 25. maj 2018 kl. 0.20

@Ingeborg Hansen

Mange tak for dit svar.
Jeg synes, at den er meget smuk.
Jeg har i forvejen to slags mynte, hvor den ene ligner en del, men det er jo nok ikke den.
Danner den frø eller udløbere, så du kan videreføre den på den måde.?
Jeg må også lige spørge, om du har prøvet at brygge te på den, og om det smager af lakrids.?

30 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. maj 2018 kl. 10.13

Hej, Jeg har sået den for flere år siden og den har bare ikke overlevet den sidste hårde frostperiode.
Den skyder igen fra roden og smider også en masse frø.
Ja, teen er ganske fin.
Ingeborg

31 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 25. maj 2018 kl. 23.31

Ja, anisisop er fortræffelig, ligesom kattehale, hjulkrone, slangehoved, lavendel, tidsler og samtlige krydderurter.
Hjortetrøst er også altid omsværmet.
Men der er masser af andre muligheder. Nogle ledetråde er : Enkle blomster, gerne lang blomstringstid (hvis man ikke har oceaner af plads), blomster både tidligt og sent på året.
Der er insekter til dem alle. Nogle bestøves gerne af honningbier, andre af humlebier eller sommerfugle, nogle tiltrækker fluer eller biller.
Værtsplanter til sommerfuglenes larver er vigtige; brændenælder og kål er oplagte emner.

32 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 26. maj 2018 kl. 0.04

@Alice Greifenstein

Mange tak for dit svar.
Du anbefaler nogle stykker. Jeg er mest interesseret i hårdføre mangeårige planter. Kan du udpege dem.?

Til svaler er det mere fluer end bier, jeg bør tiltrække. Men begge dele er fint nok.

Engang var brændenælder for mig bare noget ukrudt, der helst skulle fjernes. I dag tør jeg dårligt trække en brændenælde op, før jeg har studeret grundigt, at der ikke er sommerfuglelarver på den.
Jeg har også opdaget, at mælkebøtter er gode for nældens takvinge og dagpåfugleøjer, som har overvintret og kommer ud for at lægge æg. Der er ikke meget andet end mælkebøtter, som blomstrer så tidligt.

33 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 26. maj 2018 kl. 21.58

Hej Jakob
Tidligt blomstrende: krokus og aubretia (pudeplante), men sommerfugle (de voksne) tager gerne til takke med det som bydes.
Forår; Frugttræer og buske. Judaspenge (toårig, selvsåer - bliver ikke ukrudt), natviol= vellugtende aftenstjerne er en kortlivet staude, men sår sig selv. Kirsebær laurbær, stor busk, med kortvarig blomstring summer af fluer.
Anisisop og kattehale har klaret sig mange år i vores barske klima. Stjerneskærm er også fin.
Hjortetrøst er ret voldsom og formerer sig rigeligt ved frø.
Timian er bare elsket.
Gyldenris er en god insektplante. Undgå arten canadensis, som let bliver et problem i haven.
Sommerfuglebusken tiltrækker også andet end sommerfugle.
Sct. Hansurt er dekorativ og blomstrer sent.
Ja, det er alle gode biplanter, men der er også virkelig mange andre insekter. Jeg har lagt mærke til, at mine bier først er rigtig interesseret i haven, når der ikke er mere at finde i skoven og på engen.
Uden at vide det konkret, så tror jeg, at svalerne også spiser rigtig mange biller og myrer; de interesserer sig i hvert fald for en kortklippet græsplæne. Komposten bliver også undersøgt, og når vi roder i jorden, kommer de tit bagefter for at se efter godbidder. Hvis der er bytte, sidder svalerne også på jorden.
Alle gule blomster tiltrækker de bittesmå irriterende biller, som jeg lige nu har glemt navnet på.
Held og lykke med dit staudeprojekt.

34 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 27. maj 2018 kl. 17.37

Ja, jeg må nok prøve at købe nogle forskellige frø og se, hvordan de arter sig.

Men jeg kommer også til at tænke på min onkel, som har startet og opbygget en stor planteskole i USA. Han har kørt det hele op primært ved hjælp af arter og sorter, som han har fundet i det lokale økosystem, fordi det giver en stor sikkerhed for at planterne vil gro godt hos de lokale kunder, og det giver den største kundetilfredshed.
Det slår mig også, at i stedet for at spendere penge på frø og bruge en masse timer på at passe dem og ofte uden held, så ville jeg nok hurtigt kunne opnå meget mere, hvis jeg f.eks. blot sparer lidt tid og lidt benzin ved at undlade at klippe kløveren, som i forvejen har etableret sig på min gårdsplads.
Og videre tænker jeg noget dræbende for optimismen, at det hele næppe vil nytte, så længe jeg til alle sider er omgivet af konventionelt landbrug, som sprøjter det ihjel, som jeg forsøger at genopbygge.
Det er f.eks. temmelig sjældent, at jeg ser andre bier end humlebier. Og når det går nogenlunde godt med humlebierne, så skønner jeg nok, at det skyldes, at de har bo på min grund og i mindre omfang flyver ud over de forgiftede marker i omgivelserne.

35 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. maj 2018 kl. 18.41

Se lige her
madtilbierne.dk/hjaelp-de-vilde-bier/groeftekanter-enge-mv
Vi kører i Gørlev Sj. Området i sensommeren og her er der langs en bestemt strækning sået vilde blomster langs kilometervis af en mark.
Jeg har haft et billede af grøftekanten herinde, men kan ikke finde det igen... alt fir langsom server.
Ingeborg

36 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 28. maj 2018 kl. 0.00

@Ingeborg Hansen

Mange tak for et meget interessant link.

Jeg føler mig meget alene i forum om at mene, at det kan være økologisk ok at udpine jorden i hvert fald angående kvælstof.
Så det er virkelig rart for mig at se, at Økologisk Landsforening så direkte anbefaler det.

madtilbierne.dk/hjaelp-de-vilde-bier/groeftekanter-enge-mv
"Fjern næringsstoffer
Det høje næringsindhold i jorden favoriserer de arter af planter, som kan vokse hurtigt. Mindre urter og mere nøjsomme urter får ikke en chance mod de stærke, hurtigvoksende arter, hvis næringsindholdet er højt. Derfor er det ofte en god ide at prøve at fjerne næring fra et område, hvis man gerne vil have en fremspiring af de naturlige plantefrø, der ligger gemt i jorden."

37 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. juni 2018 kl. 17.52

Til orientering har DOF udgivet denne folder om svalerne
www.dof.dk/images/om_dof/publikationer/dokumenter/svalefolder.pdf

38 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. juni 2018 kl. 14.03

@Ingeborg Hansen

Du skriver i svar 28:
"Jeg har læst mig til at vi ved at fremelske F1 hybrider skaber blomster, der ikke besøges af bier, fordi de ikke indeholder pollen og sukkerstof som de oprindelige og mindre prangende planter."

Det vil jeg også gerne læse noget om. Har du evt. et link til kilden.?

@Vibeke Dyrst

Tak for linket til svalefolderen. Men den er lidt tynd og giver ingen tips til fodring.
Jeg savner også lidt om redebygning. Det kan være godt at sætte en plade under for at minimere nedfald, men det kan også være til fare for reden.
Hvis landsvaler slæber lange hår til reden og lader dem hænge ned, så mener jeg, at det er et sikkert tegn på, at de føler, at reden er truet af noget nedefra.
Man kan også nogle gange med fordel hjælpe landsvaler med at bygge rede.

11 juni 2018

Hvilke planter er bier og fluer mest vilde med lige nu.?

39 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. juni 2018 kl. 15.19

Jeg husker ikke lige hvor jeg læste om det du spørger om. Jeg har ledt efter det, men fandt så denne artikel om F1 hybrider og den er ganske interessant.
www.biodynamisk.dk/materiale/F1-hybrider.html
Ingeborg

41 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. juni 2018 kl. 13.23

@Ingeborg Hansen

Tak for et interessant link.
Det er noget kompliceret at fordybe sig i, synes jeg, men som tommelfingerregel mener jeg nok, at man godt kan regne med, at når der avles, så forbedres egenskaberne i forhold til avlsmålet, mens det bliver på bekostning af alle andre egenskaber.

I den sidste tid har især Kulsukker gjort mange små humlebier lykkelige hos mig, og jeg kan læse, at kulsukker er en hybrid:
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/18761.html#e127106

I denne uge er det nærmere skvalderkålen i blomst, der gør lykke for en masse bier og fluer.
Hvad det næste bliver, ved jeg desværre ikke, og der er endnu lang tid til Buddleja springer ud.

Skal vi ikke se et billede af din Heuchera.?
www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/18803.html

42 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. juni 2018 kl. 16.21

Jo, billedet af Heuchera er indsat i sidstnævnte link af sidste indlæg
Ingeborg

43 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. juni 2018 kl. 13.25

@Ingeborg Hansen

Tak for billedet.

44 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. juni 2018 kl. 13.28

Er jeg den eneste, som savner blomster til insekterne lige nu.?

Altså i den nordlige halvdel af Jylland.
Måske er buddleja allerede sprunget ud på Sjælland.?
Hos mig er det stort set kun tidselblomster og en balje råddent græs, der interesserer insekterne lige nu.

Jeg har set, at man kan bore huller i træ for at tiltrække insekter og give dem husly.
Er der evt. nogen, som har et link til en god instruktion.?
Noget om, hvor store og dybe hullerne skal være, og hvordan de skal orienteres i forhold til verdenshjørnerne og vejret osv.

Og tilsvarende gerne noget om et simpelt hjemmebygget sommerfuglebo.

45 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. juni 2018 kl. 13.42

Hos mig i Fredericiaområdet er der masser af bier og insekter som f. Eks. Svirrefluer i Cotoneasterblomster, storkenæb, lobelia og mærkværdigvis også mange bier i de afblomstrede blomster af rhododendron, foruden alle blomstrende ligusterhække.
Jeg har iøvrigt en større portion frø af anisisop, hvis man er interesseret.
Ingeborg

46 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 19. juni 2018 kl. 14.06

Bierne går efter lusenes honningdug. derfor er der bier i afblomstrede rhododendron, pæoner m.fl.
F.eks. kirsebær har også nektarier ved bladfæsterne.
Ellers er roser det store hit, men de giver kun pollen. Det samme gælder valmuer. Tidsler er fremragende insektplanter.
Cotoneaster er megafin både til insekter og fugle.
Tørstetræ blomstrer over en meget lang periode og tiltrækker insekter.
Og så er der alle de "gammeldags" blomster som reseda, levkøj, lavendel, alle sorter af verbena og krydderurterne, som man jo kan have mange flere af, end man behøver til maden.
Også ærteblomster ( dermed også latyrus) bliver gerne besøgt.
Hvidkløver og senere rødkløver har vi til gode.

47 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 20. juni 2018 kl. 13.37

@Alice Greifenstein

Jeg har nogle enkelte roser, men bierne når dårligt nok at lande på en af blomsterne, før de flyver videre langt væk for at finde noget bedre.

Kirsebær har jeg også, men de er knapt modne endnu. Måske det kan være en idé at plukke nogle stykker og mase dem og blande dem med lidt sukker og servere dem på et fad.?

@Ingeborg Hansen

Anisisop har jeg sået for ca. 14 dage siden. Men de når da vist ikke at sætte blomst i år.?

48 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 20. juni 2018 kl. 14.09

Kirsebær med sukker tiltrækker hvepse, bierne er ligeglade. Det er ikke bærrene, men bladfæsterne, der er interessante for bierne.
Dog kan bier forgribe sig på modne hindbær, hvis der virkelig ikke er andet. Så bliver honningen rød.

Jo flere kronblade roserne har, jo mindre pollen giver de. Derfor er vilde roser, hybenroser og klitroser populære hos bier og humler.

Hvis bierne flyver et andet sted hen, finder de bestemt noget bedre. Mine bier vrager i stor stil haveplanterne og stikker til skovs.

49 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. juli 2018 kl. 11.30

Hos mig er det især tidslerne i køkkenhaven, der trækker læsset nu.

Der er for mange kålsommerfugle efter min smag. Der har aldrig været flere, og jeg har endda afholdt mig fra kål i nogle år for ikke at opdyrke populationen.

Men to raske kuld svaleunger flyver fra reden i dag. :)

50 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. juli 2018 kl. 5.52

Og nu er det lige før Buddleja blomsterne begynder at springe ud. :)

51 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 13. juli 2018 kl. 11.26

I min have er det især lægekvæsurt som tiltrækker små svirrefluer.

Lavendlerne, som lige nu synger på sidste vers, trækker rigtig mange humlebier, og i sidste uge var der et veritablet mylder af gammaugler i lavendel.

Oregano er også i blomst og trækker både svirrefluer og humler.

Lægekvæsurt breder sig ikke meget, men er utrolig hårdfør, har sået nogen for år tilbage som troligt kommer igen og igen.

På relativt tør jor selvsår lavendel sig gerne, og i løbet af et par år kan man bygge en fornuftig bestand op - de kan også stiklingformeres.

Oregano selvsår sig lystigt alverdens mulige og umulige steder, og får for det meste lov til at være, hvor den har sået sig.

Radiser i blomst trækker også insikter, og så er skulperne (de umodne frøstande) lækre i salat, de smager som en mellemting mellem friske ærter og milde radiser.

Men en af de bedste blomster jeg har er Torskemund, som førsår sig overalt, er køn, og blomstrer længe, især da selvsåere kan nå at blomstre samme år - insekterne elsker den - min svigermor kalder den for ukrudt, men hos mig er den velkommen :-)

52 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 13. juli 2018 kl. 11.34

Det er vist nok den vilde torksemund der er tale om, linaria purpurea - tror jeg nok.

53 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. juli 2018 kl. 19.34

Jeg har fundet lidt om insekt boliger her:

Sommerfuglebo:
www.goerdetgodt.dk/smaa_byggeprojekter/sommerfuglehus

En kasse med et stykke bark og 1 x 6 cm lodrette sprækker i frontpladen

Insekthotel:
www.science.ku.dk/vildcampus/doc/Insekthoteller.pdf

Hullerne skal være 5-10 mm
De skriver ikke, hvor dybe hullerne skal være.

Det er i det hele taget en noget tynd kop te, synes jeg..

Konkret ville jeg f.eks. gerne kunne finde svar på dette spørgsmål:

Kan jeg tiltrække "Apanteles glomeratus" med huller i træ, og hvordan skal hullerne og miljøet i givet fald være.?

@Claus K Madsen

Tak, fordi du har respekteret mit ønske. Hvis du har noget at bidrage med til dette, så er du meget velkommen.

54 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 26. juli 2018 kl. 10.07

"Kan jeg tiltrække "Apanteles glomeratus" med huller i træ, og hvordan skal hullerne og miljøet i givet fald være.?"

Det må være i enhver økologisk kålavlers interesse at vide, hvordan man bedst tiltrækker de insekter, som er kålsommerfuglens fjender, men er det mon nogensinde blevet seriøst undersøgt og beskrevet.?

da.wikipedia.org/wiki/Stor_k%C3%A5lsommerfugl
"Sommerfuglens hyppighed svinger meget hen over sommeren, det kan skyldes den lille snyltehveps Apanteles glomeratus, der kan inficere op til 90 % af kålsommerfuglens larver."

55 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 26. juli 2018 kl. 12.23

Hullerne eller rør i et insekthotel bruges primært af forskellige insekter (nok mest vilde bier) til at lægge æg i. Snyltehvepse lægger æg i andre insekter, så de har ikke noget behov for huller i træ eller rør.

Den mest effektive måde at tiltrække en snyltehveps der snylter på kålsommerfuglens larver, må være at sørge for massere af ynglemuligheder = massere af kålsommerfuglelarver. Men det er jo nok ikke det du ønsker.

/Sofus

56 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 26. juli 2018 kl. 20.09

@Sofus Ryge Petersen

Jeg famler vist forgæves efter mere viden om insekt økologi.
Men jeg finder det usandsynligt, at der ikke er andre ting end larver, der kan hjælpe med at tiltrække og sikre en bestand af f.eks. "Apanteles glomeratus".

Egentlig bryder jeg mig ikke om den form for dyremishandling. Det er ikke for sarte sjæle:
Apanteles glomeratus-Body Invaders
www.youtube.com/watch?v=lAo9aA9JTRY

Men naturens avancerede rovinsekter må nok også have ret til at eksistere, og i kål køkkenhaven kan de gøre gavn imod larverne fra stor kålsommerfugl, og måske selv blive til god svaleføde. Om der i det store billede kan være nogle økologiske bivirkninger ved Apanteles glomeratus, ved jeg ikke. Jeg søger blot en mere nuanceret økologi, så det ikke kun er et spørgsmål om insekter eller ej, men en mere forfinet beskrivelse af de enkelte insekter, så vi kan vælge bestemte metoder til at tiltrække de enkelte specifikke arter til at løse bestemte økologiske opgaver.

Konkret har jeg allerede haft nogle små larver på kål, som burde kunne tiltrække noget af en slags.
Den lille kålsommerfuglelarve ser ikke ud til at være truet af Apanteles glomeratus på samme måde, som larven fra stor kålsommerfugl, men måske findes der så nogle andre rovinsekter til den "lille" opgave.

57 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 27. juli 2018 kl. 12.38

Det mest effektive til at holde larverne ude af kålen, er jævnfør min erfaring fugle (hvis man ser bort fra overdækning med net selvfølgelig).

Jeg har usædvanligt mange kålsommerfugle og æg i grønkålen i år, men da de samtidig bliver flittigt besøgt af mejsefugle, er der ret få larver at se.

/Sofus

58 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 30. juli 2018 kl. 21.15

Hmm.. der er vist efterhånden også stof til flere nye tråde i dette emne.
Men hvis spurve er effektive, så burde en kombination med rovinsekter kunne blive særdeles effektivt.
Apanteles glomeratus kan inficere op til 90 % af kålsommerfuglens larver.
Det må nok være fremtidsdrømme til en dag, når vores civilisation når et højere økologisk udviklingsniveau.
Det er måske snyd, og det giver heller ikke fuglefoder, for ellers kan man evt. også drømme om en kålsommerfugle fælde. Teknologien må være til rådighed i dag.

Indtil videre vil jeg glæde mig over, at mine grønkål er seje. Selvom bladene er blevet spist, og de ser ynkelige ud, så kommer de alligevel igen.! :-)

59 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 30. juli 2018 kl. 21.36

Jeg har brygget en spand med vand, sukker og gær under dug.
Jeg har også puttet lidt kirsebær og ribs i, og gæringen er begyndt.

Spanden står ude i en udbygning som endnu et forsøg med henblik på at tiltrække insekter til svalerne.

Forslag til, hvad mere jeg kan forsøge at putte ned i spanden til gæring, modtages meget gerne. :-)

60 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 3. august 2018 kl. 16.36

Jeg tror måske, at gærspanden har en vis gunstig virkning.
Det er noget snyd, for der er jo ingen føde til insekterne, så de bliver ikke længe. Det gør det også vanskeligt at måle. Men en dag med dårligt vejr, når svalerne sulter, så bliver de måske længe nok til at blive spist.

Hvis andre også skulle have lyst til at eksperimentere med gæring, så må jeg hellere for en ordens skyld advare om, at gasserne derfra er giftige i store mængder, så undgå små rum med dårlig ventilation og spar på sukkeret.

61 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 3. august 2018 kl. 16.44

Jeg udplantede en Katteurt ved siden af en mynte.
Den tiltrak kattene, som ødelagde ca. 20%, før jeg fik den hegnet ind.
Men jeg tror måske at Katteurt også har en for mig noget overraskende magnetisme at byde på med hensyn til insekter.
Mynten, som står til højre for den på nedenstående billede, har ikke tidligere være meget besøgt, men dagen efter, jeg havde udplantet katteurten, så vrimlede den med forskellige insekter.
Det kan se ud til for mig, at katteurten har tiltrukket insekter med en appetit, som mynten kan hjælpe med at tilfredsstille.

62 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 3. august 2018 kl. 17.00

Kvaliteten af det, som katteurten har tiltrukket kan selvfølgelig nok diskuteres.
Jeg så fire almindelige bier på mynten i går, og det er jo fint. Men jeg så også årets første to gedehamse, og det kunne såmænd være det samme.
Nedenstående flue ved jeg ikke helt, hvad jeg skal mene om, men den kan jo nok blive et godt lille måltid til en svale. :-)

63 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 6. august 2018 kl. 22.06

@Ingeborg Hansen

Hvis du vil diskutere nørdet insektmagi og din forståelse af polernes udretning, skal vi så ikke gøre det her frem for i andre tråde.?
www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/19001.html#e128947

Det er godt, at du stadig er med i denne tråd, for den kommer måske efterhånden dig mere ved end så mange andre.
Kan du gætte hvorfor.?

Kan jeg forvente, at den Anisisop, som du anbefalede, den når at sætte blomst det første år.?

64 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. august 2018 kl. 21.13

Nogle kloge påstår, at sommerfuglebuske ikke egner sig til bier, men humlebierne hos mig er altså helt vilde med dem.

65 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 11. august 2018 kl. 21.22

Det ser jeg også, men hvis der er blomster på oregano eller andre af krydderurterne ser jeg mere aktivitet der.

66 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. august 2018 kl. 21.23

Og så har jeg set noget i aften, som jeg aldrig har set før. Hvis jeg ikke mente, at det var for utroligt, så ville jeg sige, at det var en kolibri.
Den var større end en humlebi og satte sig aldrig, men bevægede sig meget hurtigt i luften fra blomst til blomst, hvor den stak sin snabel ind.
Jeg håber, at den kommer igen engang, så jeg kan få et bedre billede.

68 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. august 2018 kl. 21.42

@Claus K Madsen

Ja, det må være en Duehale natsværmer.

Godt, du er med i tråden igen, så jeg slipper for at sidde vagt udenfor med kamera og pandelampe de næste døgn. ;-)

Din oregano og andre krydderurter giver vel ikke særlig meget til bierne nu og resten af året.?

69 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 11. august 2018 kl. 22.26

Det har selvfølgelig toppet, men der er stadig blomster at finde på både oregano, sar og også enkelte på timianplænen: madoghaveliv.dk/?p=105
Blåskæg skulle vist kunne tage over fra nu af. Den er på min indkøbsseddel, men jeg ikke tale af erfaring endnu.

70 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. august 2018 kl. 22.48

Insekterne kan ikke leve af, at der tidligere på sommeren var nogle planter, som smagte endnu bedre.

En timianplæne kunne nok være interessant. På den måde kunne det måske begynde at batte lidt i stedet for kun at være en økologi gadget, som man kan blive til grin på og drille insekterne med.
Men jeg tror ikke så meget på, at hverken timian eller blåskæg kan tåle vinter eller græs. Jeg har tidligere prøvet begge planter, og det gik ikke godt.

71 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 11. august 2018 kl. 22.55

Her trives krydderurterne nu altså fint år efter år, uden utidig indblanding.
Og der er blomster fra tidligt forår til sent efterår.
Og der er insekter i krydderurterne og i resten af haven.

72 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 11. august 2018 kl. 23.12

Timianplænen er skam vinterfast. Den timianart jeg har brugt er hjemmehørende og vokser som flerårig urt på overdrev og lignede. Du har derimod ret i at den konkurrerer dårligt med græs medmindre der er meget næringsfattigt eller den får hjælp.
Oregano er også vinterfast. Det er lidt spøjst med den. Origanum vulgare kalder vi oregano i krydderurtebedet, men merian når vi træffer den i naturen. Origanum majorana kalder vi derimod for merian i haven.
Pointen er, at "oregano" sådan set også er en hjemmehørende plante som klare sig fint og er værdsat af insekterne.

73 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. august 2018 kl. 9.40

Jeg har ingen deciderede staudebede, men masser af blandede bede og rabatter. F. eks. store cotoneaster, kristtjørn, kirsebærlaurbær og en slags med bund af roser, Bjergknopurt, strudsfjerbregner (de er alle visnet væk). Mellem alle disse bunddækkende planter er der også oregano, som enten kommer fra kompostjorden eller er selvsået og har haft gode betingelser i år. Et herligt krydderi især til madbrød!
iøvrigt er jeg meget påpasselig med ikke at få uønskede frø i min kompost. I år er det indtil nu ikke lykkedes med at få varme i varmkomposteringen, fordi jeg har manglet vand. Komposten ligger for langt fra “kunstigt” vand og det er heller ikke meningen at man skal bruge drikkevand på den. Jeg har en stor regnvandstøndei nærheden af komposten. Taget på brændeskuret leverer vand til den. Ej, hvor herligt med det nuværende regnvejr. Indtil videre 23 mm ialt og det ganske langsomt.
Ingeborg

74 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 10.25

@Lars Holt

Jeg gætter på, at alle urter trives bedst uden utidig indblanding. Men jeg er jo mest interesseret i dem, der trives helt uden indblanding. ;-)

@Claus K Madsen

Du har ret. Smalbladet timian burde være frostsikker.
Du må så helst ikke spørge mig om, hvorfor jeg har udplantet appelsintimian, når jeg har en smalbladet (Thymus serpyllum) stående i en potte, som var beregnet til det samme.
Men som du skriver, så er græs også en betydelig fjende, og der er i øvrigt heller ikke en eneste blomst at finde i smalbladet timian på nuværende tidspunkt.

75 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 12. august 2018 kl. 10.55

På mine er der nu enkelte blomster. Alle billeder i det indlæg jeg linkede til i 69 er taget samme dag som indlægget er postet for ca. en uge siden. Det hører med til historien at timianplænen er under etablering og mest har beskæftiget sig med at vokse i år. Jeg forventer mere blomstring til næste år, men måske også en mere koncentreret blomstringstid. Vi får se.
Der er belægning hele vejen omkring min timianplæne, så jeg behøver kun bekæmpe græs som spirer fra frø. Det er aftagende.

76 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 13.29

Forlænget blomstringsperiode.

Jeg har et bed på nordsiden af en bygning, og jeg har lagt mærke til, at påskeliljerne er senere og holder betydeligt længere i det bed end i andre, hvor der er mere sol.

Det kunne måske være en enkel og ligetil metode til at forlænge blomstringsperioden for mange andre planter også.?

Jeg ser det ikke udpræget på sommerfuglebusken, men jeg vil prøve, om det går bedre med mynten.

77 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. august 2018 kl. 13.46

Jamen så må vi jo have ensrettet de 4 verdenshjørner til at pege mod nord allesammen :-)det forekommer mig at du først nu får øje for, hvordan planter har de i forhold til sol og skygge og dermed varierende temperaturer ?
Jeg kan fortælle dig at jeg på grund af tørken flyttede min krukke med sommerfuglebuske i skygge. Dermed var det også slut med besøg af sommerfugle.
Ingeborg

78 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. august 2018 kl. 16.06

Hvorfor skal man øge insektbestanden for at fodre svaler? Det fatter jeg ikke. Skal vi øge kødproduktionen for at få os til at spise mere kød? Er det ikke det samme?
Ingeborg
Ps. For lige at komme væk fra gylletemaet, som efter min mening ikke hører hjemme i HAVENYT.

79 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 17.29

@Ingeborg Hansen

Jeg er bange for, at jeg er på vej til helt at miste en landsvalebestand, som jeg har haft meget glæde af.
Og hvis jeg mister den, så er jeg temmelig sikker på, at jeg får alt for mange fluer.
Hvis du ikke ønsker at fodre insekter til svaler, så lader du bare være med det.
Men du vil jo gerne fodre bier, og det kan også tiltrække fluer. Hvad er så dit råd imod det, hvis det tager overhånd.?
Og hvad gør du, når der følger hvepse med bierne.?
Ville det ikke være skønt, hvis du var så meget økolog, at du kunne styre det.?

80 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. august 2018 kl. 17.35

Nej Jakob, jeg har ingen intentioner om at gå Vorherre i bedene, synes at han har været en god iværksætter. Det er bare os mennesker, der vil konkurrere med hans evner:-)uden større held- nærmest det modsatte.
Ingeborg

81 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 19.13

@Claus K Madsen

Hvis der ikke også er religiøse hindringer for, at du kan være med til at udvikle og hæve det insekt økologiske niveau yderligere i forum, så håber jeg på din støtte i denne tråd:
www.havenyt.dk/forum/ris_og_ros/19039.html

82 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. august 2018 kl. 19.33

Hvis du med religiøse hindringer mener mig og mit indlæg, tager du ganske fejl, jeg er ikke engang medlem af Folkekirken. Derfor kan jeg da alligevel have den holdning jeg har givet udtryk for. Der må jo være en grund til at dine landsvaler ikke trives hos dig og det er jo åbenbart ikke mangel på fluer, siden det er dem du vil til livs.
Een ting jeg også husker fra min barndoms ferier på landet: “luk æ dør for æ flower”
Ingeborg

83 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 22.03

@Ingeborg Hansen

Ja, men du skal jo lige huske at bleve stukket af en hveps, før du går ind, så du ikke forbryder dig imod vorherres iværksætterplan.
Du argumenterer useriøst i mine øjne. Hvis du havde læst tråden og kendte lidt til landsvaler, så ville du vide, at de ikke har fluer nok hele tiden. Lige nu regner det f.eks. her.

84 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. august 2018 kl. 14.08

@Claus K Madsen

Tak for hjælpen i den anden tråd. Et lille pip for mere faglighed kan næppe skade. :-)

Forventer du, at din timianplæne må betrædes, når den er færdigudviklet.?

Angående fluer til svalerne, så er det nu så langt ude her, at jeg læser om fluebekæmpelse også for at finde tips til avl.
Jeg vil bestemt helst nøjes med flue tiltrækning og undgå avl, men jeg tænker, om jeg måske kan avle smart og hurtigere med proteinpulver, eller om jeg ligeså godt kan anvende kattemad, hvis det kommer dertil. Men det bliver jo nok det samme.?

landbrugsavisen.dk/s%C3%A5dan-tager-du-kampen-op-mod-fluerne-i-stalden
"Fluelarver og hunfluer har behov for protein"

85 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 13. august 2018 kl. 15.54

Jeg forventer at timianplænen kan tåle den smule betrædning som er nødvendigt for at passe nogle roser som står i plænen langs stakittet mod vejen.
Jeg tror ikke den ville bryde sig om regelmæssig trafik sådan som en græsplæne tåler.

Jeg tror kattemad (vådfoder) er mere attraktivt for fluerne end proteinpulver.

86 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. august 2018 kl. 14.41

Jeg har nu set Duehaler fem gange.! :-)
Altid kun i sommerfuglebuske kl 15-20.
Efter størrelsen at dømme, så er der i hvert fald tale om mindst to forskellige.
Jeg har flere gange forsøgt at tage billeder, men det er virkelig vanskeligt, og når jeg ser youtube, så ved jeg, at mit lommekamera er kommet til kort:

Duehale på vingerne
www.youtube.com/watch?v=FYqsYvlp3iE

Den virker meget sart med den lange tynde snabel, synes jeg.

Men om natten, så er der altså også andre, som hygger sig med sommerfuglebuskene.

87 af 103 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Iyan Steff, 17. august 2018 kl. 16.22

Slettet af administrator 20. august 2018 kl. 8.19.

88 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 9. september 2018 kl. 9.38

Det nager mig, at det endnu ikke er lykkedes mig at knække koden til en praktisk fodring af svaler i regnvejr.

For tre dage siden med mere end 50 svaler på taget så det ud til , at vi næsten havde reddet æren, selvom det er under 25% af det antal, som jeg har set tidligere år.
Det er for få til at juble, men alligevel så mange, at jeg tror på, at bestanden ikke er helt kollapset endnu.
Men i dag efter to dage med regn og en fortsat regnfuld prognose, og skrub sultne unger, som lige er fløjet fra reden, så er det meste pludseligt blevet usikkert igen.
Det kan stadig nå at blive til næsten ingen svaler, som jeg kan sende til Afrika til malaria bekæmpelse.

Ethvert tip og enhver inspiration til svalefodring i regnvejr søges fortsat.

89 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 9. september 2018 kl. 10.03

Tror bestanden kollapser inden for 5 år :(
På vores ejendom var der ca. 20 par for 15 år siden og hvert år er der returneret færre fra Afrika i foråret. I år ankom 3 (tre) fugle og ét kuld kom på vingerne. Tror ikke der returnerer nogle af dem næste år - desværre!

Fantastisk fugl, alene det, at de kan finde frem til deres fødested, som laksen, gør dem fascinerende.

Pesticider udrydder dem og andre fugle sammen med insekterne.

Selv om din kamp er heroisk, så tror jeg desværre kampen er tabt så længe der sprøjtes så meget, som tilfældet er.

90 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 10. september 2018 kl. 12.12

@Tom Andersen

Mange tak, men det er jo svalernes kamp, der er heroisk. Jeg er kun en vissen tilskuer, som fik dårlige nerver i aftes af at kigge på et svalepar, der fløj som raketter få centimeter over taget på en udbygning.
Det evolutionære pres er en god ting for slægten, men det er bare alt for meget af det gode til mit svalehold, og det er en skræmmende og udfordrende tanke, at de måske helt kan forsvinde, fordi mit lokale økosystem ikke slår til.

Men nu skinner solen heldigvis igen. :-)

--

Med hensyn til planter, så har jeg besluttet at øge mængden af efterårsblomster frem for forårsblomster.
Det må være bedre, at der er få insekter om foråret, så færre svaler bygger rede, end at mange bygger rede, og så kollapser bestanden med de store sultne unger sidst på sommeren, fordi der ikke er blomster til at tiltrække insekter. De har også brug for noget at stå imod med, når de skal trække sydpå.

Nedenstående er især beregnet til sommerfugle om efteråret, men tiltrækker også andre insekter.

Asters, kinapurløg, solhat.
Djævelsbid, hjortetrøst, kongepen, sankthansurt, tusindestråle.

91 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. september 2018 kl. 23.33

Er der evt. nogen, som ved, om Krølvinget Stue Flue kan være egnet til svaleføde, eller hvordan man avler den i en langtidskultur.?

@Tom Andersen

Jeg fik alligevel mulighed for at spille helt i dag. Svalerne havde netop forladt malkerummet, og kun en enkelt voksen manglede at tjekke, at alle var ude. Men da den var færdig og fløj efter de andre, så slog spurvehøgen til, og de landede sammen lige midt på gårdspladsen. Jeg så det fra vinduet og skyndte mig ud og skræmte høgen, så den blev forskrækket og lettede. Ved et lille mirakel, eller måske fordi den kom for tæt på tagrenden, kom den til at slippe svalen, som fløj væk. Og svalen var heldigvis ikke mere skadet, end at den sidder sammen med ungerne i malkerummet i nat. Pyha..

92 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 26. september 2018 kl. 14.05

Nu har svalerne forladt gården med ungerne, og de lokale trængsler er dermed formentlig sat på pause indtil næste sommer.
Og ligesom sidste år evaluerer jeg mit arbejde, og det er ligeså deprimerende som sidste år, fordi min indsats næsten ikke har gjort nogen forskel.
Og ligesom sidste år tænker jeg, at det er utroligt, at vi har rundet år 2000, men vi kan stadig ikke fodre svaler, så de er fortsat henvist til at dø af sult på reden i regnvejr.
Men selvom jeg fortsat håber det modsatte, så må jeg efterhånden også tage til efterretning, at der nok ikke kommer en nem og færdig løsning udefra, og derfor må jeg selv finde den.
Hvad det ender med, ved jeg ikke endnu. Inspiration søges fortsat.
Her er foreløbigt tre emner, som jeg pønser på:

1) Flere efterårsblomster.

2) Mobil sommerhønsegård.

3) Et meget stort akvarium til Krølvingede Stue Fluer.

93 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. juli 2019 kl. 10.00

@Tom Andersen - svar 89

Jeg er bange for, at du får ret. Jeg har kun et enkelt ynglende landsvale par i år. :-(

94 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 13. juli 2019 kl. 10.14

Hvis man gider kan man godt fodre sultne svaleunger med almindelig stuefluer på en pincet. :-)

95 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 13. juli 2019 kl. 10.19

..men andet mad kan også bruges www.youtube.com/watch?v=FvJiglioqeU

96 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. juli 2019 kl. 11.12

@F. Christensen

Mange tak for linket til den udmærkede video.
Men det er jo en anden situation at fodre forældreløse landsvaleunger, end unger, som sulter på reden, fordi det regner.
Jeg prøvede engang med melorme på reden, og det lykkedes også en enkelt gang, men forældrene bryder sig ikke om det og slår alarm, så ungerne trykker.
Det er også for meget arbejde. Det skal helst køre på en mere naturlig måde, så forældrene selv tager foderet og giver det videre til ungerne, så alle bliver mætte.

97 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. juli 2019 kl. 11.16

Jeg har hørt i radioen, at genmanipulatorerne i kampen imod malaria nu har fundet ud af, hvordan myggens genmateriale kan forurenes, så bestanden ender med at udrydde sig selv.

Jeg ved ikke præcist, hvad de har gang i, men hvad det vil betyde for Landsvaler, frøer og flagermus osv. lader ikke til at bekymre "eksperterne", og det bekymrer mig.
Det kan blive endnu et eksempel på, hvordan man i et lokalt økosystem kan stå fuldstændigt magtesløs overfor at bevare faunaen.

98 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 13. juli 2019 kl. 11.24

Jakob, du må have dig et par grise i stalden. Jeg husker tydeligt hvor min far var fodermester hos en bonde som også havde svin, at søerne var sorte på ryggen af fluer.

Ps. Ind imellem faldt der desværre også svaleunger ud af rederne, dem åd grisene.

99 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 14. juli 2019 kl. 12.20

@F. Christensen

Grise er jeg ikke parat til. De vil nok heller ikke kunne erstatte myg sydpå med mindre landsvalen gøres til en standfugl, og det bliver nok heller ikke så nemt.
Men det er deprimerende at se, hvordan det går med landsvalerne. Det er svært at måle, men det virker lidt som om, at mine anstrengelser med insektplanter slet ikke bærer frugt.

Hos mig sker det kun meget sjældent, at en svalerede falder ned, fordi jeg har hjulpet dem med forstærkning og ståltrådsarmering.
På billedet i indlæg 11 er det kun rede 1, som ikke er forstærket.

100 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 14. juli 2019 kl. 12.22

Jeg bemærker i øvrigt, at sommerfuglebusken springer hurtigere ud, hvis den ikke er blevet klippet ned.
Det kan jeg se, når jeg sammenligner med nogle få buske, som jeg slet ikke har klippet.

Jeg kan også se i indlæg 50, at selvom sommeren nok var varmere sidste år, så er de uklippede i år alligevel hurtigere end de første sidste år ( se nedenstående billede ).

101 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 14. juli 2019 kl. 16.47

Til indlæg 97. Det er en gammel nyhed, men rigtigt nok. Man har fundet en måde at modificere han-malariamyggene så deres hunlige afkom dør. Det hanlige afkom overlever og bærer den dødelige mutation videre. På den måde falder bestanden og han-malariamyggene stikker i øvrigt ikke.

I modsætning til f.eks. bekæmpelse med insekticider er det kun denne ene insektart som påvirkes direkte. Derfor må man vel også forvente at påvirkningen af økosystemet bliver mindre end ved den traditionelle bekæmpelse. Vores egne hjemlige myg påvirkes heller ikke, for det er jo også en anden art.

Jeg mener man allerede har lavet de første udsætninger i Malaysia, men du må ikke hænge mig op på det.

102 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 14. juli 2019 kl. 19.53

Jeg forstod på udsendelsen, at et eksperiment i stor skala er nært forestående i Italien.

103 af 103 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 15. juli 2019 kl. 18.46

Det her er noget for insekter. Sikket et liv der er af alle muglige bestøver. Og svalerne har en fest. De har også fået flere unger på vingerne i år end de plejer.
Mvh

Nyt svar til emnet »Insekt magnetisme«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Insekt magnetisme

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider