Forum

Insekt magnetisme

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 10.58

Gode råd til at øge insektbestanden lokalt søges.

Især med henblik på at give føde til landsvaler, også i regnvejr.

1 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 23. maj 2018 kl. 11.25

Lav et stort havebassin og plant eller så insektvenlige planter i din have.

2 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 23. maj 2018 kl. 12.05

Tror der skal mere end insekter til for at lokke svalerne til at bygge rede. Vi har masser af vandhuller og irriterende mange myg her, men efter 10 år, stadig ingen svalerne. Heller ikke efter flagermuskolonien blev nedlagt.

3 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 23. maj 2018 kl. 12.26

Som jeg forstår det, har Jacob B. svaler, men ingen insekter.

4 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 14.57

Landsvalerne kom hos mig i år med to ugers forsinkelse og i ringe antal. Jeg plejer at have 5-10 par på rede, men i år er der kun tre.
Lokale forhold spiller ind, fordi en mødding i nærheden er blevet lukket. Men derudover frygter jeg, at det kan slutte, fordi økosystemet er på vej til at kollapse, fordi 80% af insekterne i EU er udryddet af sprøjtegifte. Det må bare ikke ske, blandt andet fordi Landsvalen er mit vigtigste våben imod flyvende insekter.

Jeg vil gerne køre det sådan, at jeg har rigeligt mange svaler, så de kan klare insekterne, når der er flest. Men for at kunne opnå dette stabilt, så er det vigtigt, at de får hjælp, når insekterne er færrest. Hvis det f.eks. regner en uge eller to i træk, så dør svaleungerne af sult på reden, og det er både tragisk og ærgerligt at miste en halv eskadrille på den måde.

Jeg har engang prøvet at fodre med melorme på reden, men det fungerer meget dårligt, og forældrene vil ikke tillade det.
Forældrene vil heller ikke selv spise melorme.

Jeg har også prøvet at avle spyfluer, men det fungerer af flere grunde også meget dårligt.

Jeg har en balje med vand og råddent græs, men den tiltrækker ikke meget. Et dødt dyr i en spand vand ville nok hjælpe mere, men det er bare for ulækkert, er det ikke.?.

@Vibeke Dyrst

Hvis I aldrig ser en landsvale, så nytter redepladser nok ikke. Men det da godt nok der, jeg ville begynde, hvis det skulle forsøges.
Der er nok heller ikke meget føde i myg.

@Lars Holt

Hvilke blomster er bedst til at tiltrække insekter.?

5 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. maj 2018 kl. 15.30

Du giver vist selv svaret. I gamle dage var der masser af små gårde, hver med deres mødding og derfor masser af fluer. Samtidig var bygningerne af en standard som ikke kunne holde svalerne ude. Derfor var der masser af svaler i gamle dage.

Så blev gårdene større og færre og gylletankene skulle dækkes til for at holde på ammoniakken. Så blev fluerne færre og svalerne lige så.

Min farfar "holdt svaler" på en gammel gård som for længst var omlagt til campingplads. Det foregik ved at der var et hul øverst i ladeporten på ca. 30x30 cm hvor de kunne flyve ind. Så lavede de reder på spærene inde i laden. Han holdt meget af at betragte deres flyveevner selvom de selvfølgelig oversked alt det der blev opbevaret i laden. Fluerne vil jeg tro kom fra campisternes affald.

7 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 23. maj 2018 kl. 17.45

Ja man kan ærgeligt nok mærke at der er kommet låg på gylletankene.
Der mangler i den grad fluer.
Jeg prøver så at kompenserer ved at have mange blomster, året rundt og i mange højder.
Og leve steder til bier og biller.
Og planter en ny værtsplante til sommerfugle hvert år.
I år er det løgkarse.
Kålene bliver stående så der er larve mad til hvidvingerne tidligt.
I denne weekend skal der laves 50m2 blomster mark.
Mvh

8 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 19.07

@Claus K Madsen

Du fandt vist selv på spørgsmålet.
Når jeg sendte 50 svaler ( det plejer at være langt over 100 ) afsted sidste efterår, og der kun kom tre par tilbage, og det med 14 dages forsinkelse, så skyldes det næppe tildækkede gylletanke.
Det er heller ikke mit indtryk, at det i særlig høj grad er gylletanke, der opbygger en fluebestand. Spiser fluer overhovedet ammoniak.?
Jeg har jo nok fundet ud af, at du tror, at alt godt kommer fra ammoniak, men en nedgang i insektmassen på 80% også i naturreservater stikker meget dybere og har næppe en disse at gøre med om gylletanke har låg på eller ej. Men den store mængde ammoniaknedfald anretter til gengæld meget stor skade på økosystemet.

@H. Christensen

Du skrev i en anden tråd, at svaler er nemme. Hvad er så dit simple trick da.?
www.havenyt.dk/forum/skadedyr_og_plantesygdomme/18650.html#e126724

@Lars Holt

Tak for links.
Ja, der er masser at vælge imellem. Men jeg tror ikke, at svaler spiser mange bier, og det skal de helst heller ikke.
Jeg ser heller ikke umiddelbart noget væsentligt bedre end tidsler, som jeg har i forvejen.?

9 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 22.02

Redepladser har jeg nok af.
På nedenstående billede kan man se indflyvningshullet til malkerummet.
Der er monteret en alarm. Hvis måren skulle finde på at springe op og trykke på snorene, så starter den et båthorn, som sidder lige indenfor hullet.

10 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. maj 2018 kl. 22.03

Nej, fluer spiser ikke ammoniak, men jeg troede da egentlig at det var almen viden at de yngler i husdyrgødning. Herunder gylle.

denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Zoologi/Tovinger/egentlige_fluer

DOF skriver endvidere:

"Landsvalen lever af insekter, som den fanger i luften. Når kreaturer er af betydning for landsvalen, skyldes det, at de tiltrækker fluer i stort tal."

og

"Generelt er antallet af ynglefugle reduceret med cirka 25% siden halvfjerdserne. Det hænger sammen med, at antallet af gårde med husdyrhold er reduceret, og at svalernes adgang til staldbygninger og udhuse er blevet ringere, så det kan være svært for svalerne at finde egnede redepladser."

11 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 22.05

Og her et ældre billede taget inde i rummet:

12 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 22.29

@Claus K Madsen

Hvis fluer yngler i gylle, hvorfor står det så ikke i din dokumentation.?
Det er en ommer.

En kokasse smidt på marken af en ko iklædt en pels, som dufter dejligt for fluer, er ikke det samme som gylle. Det troede jeg egentlig var almen viden.

Nedgangen i svalebestanden her er sket over de sidste to år.

Jeg ved ikke, om du tilpasser din argumentation for at overbevise mig om at gylle er godt, eller om du forsøger at provokere mig.
Hvis det er det første, så lykkes det meget dårligt, hvis det er det andet, så lykkes det ganske godt.
For at sige det ligeud, så er jeg temmelig træt af din lovprisning af gylle og ammoniak. Når jeg har alger på tage og træværker, så skyldes det i dine øjne nok bare manglende vedligehold og utætte tagplader osv. ( skal jeg linke? )
Og når jeg har det i mit drikkevand, så er det bare ærgerligt.
Og når jeg foreslår et forsøg på at skære ned på kvælstoffet i køkkenhaven, så bruger du klimapolitik som argument for at undlade det. ( skal jeg linke? )
Men når du skal svare på, hvordan man fjerner ukrudt på en stor gårdsplads, så foreslår du en klimaskadelig ukrudtsbrænder. (skal jeg linke?)
Det begynder for mig at ligne en stærkt uøkologisk og fordrejet argumentation, som grænser til det uhæderlige.

13 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. maj 2018 kl. 23.02

Så må du læse igen:

"Stuefluen (husfluen, Musca domestica) er især knyttet til stalde, hvor hunnen lægger æg i frisk svine- eller kalvegødning"

Hvorfor tror du man kan købe rovfluer, kaldet gyllefluer, til biologisk bekæmpelse af fluer hvor der er gylle?

www.miljofluen.dk/ikkebrug/108.html

Det er muligt at du synes en frisk kokasse på en blomstereng er vældig indbydende, men fluerne er ikke så kræsne. De tager sig sågar gerne til takke med spildevandsslam.

www.tveast.dk/artikel/frustrerende-fluer-fordriver-familie-fra-hjemmet

Det er ikke fordi jeg savner gyllelugt som det var indtil 90'erne, men jeg savner lidt en erkendelse af at tingene hænger sammen. De gode tiltag har ofte en bagside. Når ordnung muss sein på landet så bliver der selvfølgelig færre fluer og selvfølgelig også færre svaler.

14 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 23.15

@Claus K Madsen

Du bliver ved...
Hvis landmanden lukker rovfluer ned i gyllen, så drukner de.
Derfor bruger han dem i stalden og i udmugningskanalerne under gulvet, hvor der er fast møg. Og dette trick har nok betydet meget mere tilbagegang i fluebestanden end alt det andet, du har nævnt. Ja, tingene hænger sammen.
Jeg har indenfor 100 meters afstand 3 gylletanke, som ikke er blevet overdækket.

15 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 23.17

Jeg har også bygget en svale voliere i mit fyrrum, så de ikke gøder hele rummet ( Ja, svaler skider ikke, de gøder! ;-) ).
Det gik ikke så godt i begyndelsen, men sidste år gik det perfekt, og i år havde jeg den glæde, at det første par, der ankom, indtog volieren.
Det fortæller nok lidt om, at de første redepladser er de vanskeligste at få beboet. Når der først er en flok, og de unge søger nye pladser, så går det meget nemmere.

16 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 23. maj 2018 kl. 23.25

Men det var jo det med at få flere insekter især i regnvejr, det gerne skulle handle om..

Jeg kan måske avle regnklæg i gammelt nældevand.
Det er faktisk lidt uskønt, hvis det er det ypperligste, jeg kan præstere, synes jeg selv.

www.kongeaastien.dk/da/content/regnkl%C3%A6g

17 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. maj 2018 kl. 23.40

Hvis naboens tanke ikke er overdækkede skal der være et flydelag. Er laget af organisk strøelse kan det være et udmærket udklækningssted for fluer om sommeren. Hvis laget mangler eller består af leca eller lign. er det et ringere sted for fluer.

18 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. maj 2018 kl. 10.02

@Claus K Madsen

Der kan da nok godt yngle et par fluer nogle steder på flydelaget eller op ad siderne i en gylletank. Men det går bedst, når det ikke regner, og det ikke er for tørt og koldt, og landmanden undlader at røre i gyllen. Gylletanken overdækket eller ej er kun en meget beskeden flueyngleplads. Men lugten af gylle kan dog godt tiltrække bortblæste fluer fra andre steder f.eks. fra minkfarme.

Jeg ved ikke, om du nogensinde har set en svinestald, hvor fluer ikke eller næsten ikke blev bekæmpet. Det har jeg, og jeg kan godt love dig for, at der var fluer. Hver eneste gris helt sortprikket af fluer, som sad med 2-3 cm afstand. To fluer med ét smæk fra en barnehånd var en dårlig præstation, 10 var nærmere normen. Men det var kun inde i svinestalden. Lige udenfor stalden og omme ved gylletanken var der kun få fluer. Ligesom sygdomsfremkaldende bakterier og vira så foretrækker fluer også et konstant lunt og fugtigt miljø, præcist som det findes i en svinestald.
At du uden valid dokumentation argumenterer stædigt for, at gylletankes overdækning er et hårdt slag imod svalerne, giver mig kun en endnu dårligere smag i munden af dig som en uhæderlig gylleadvokat, og jeg spørger igen mig selv om, hvad pokker dit motiv kan være. Det stinker meget fælt af, at du har noget i klemme, synes jeg.

Hvis jeg ville sætte skrupelløst ind for at hjælpe svalerne, så kunne jeg indrette en svinebås med manuel udmugning og en møddingsplads. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge alt det kød og lort til. Det bliver bare endnu mere forurening og råstofforbrug i et land, som i forvejen sejler i giftigt kvælstof til stor skade for økosystemet, og som koster sagesløse borgere milliarder af kroner.

Måske en lille hønsegård med et par høns også kunne hjælpe en del. Men så har vi jo den kære fugleinfluenza og salmonella og andet spændende fra industrien til at slå skår i glæden. Jeg tror heller ikke, at hønseriet i nærheden vil bryde sig om det.

19 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 24. maj 2018 kl. 12.15

Jeg har ikke noget i klemme. Hvis du læser mit allerførste indlæg igen, så vil du se at jeg angav tætheden af gårde og forekomsten af møddinger som den primære årsag til at der var flere fluer og derfor flere svaler i gamle dage.
Når det er sagt, så er det klart overdækning vs. flydelag og typen af flydelag har noget at sige for svalernes vilkår i dag. Selvom der er flere fluer inde i stalden, så er det jo dem udenfor svalerne kan komme til.

Hvis du vil gøre noget reelt for at skaffe dine svaler føden, så skal du have noget møg liggende. Enten fra eget dyrehold eller hentet flere gange i løbet af sommeren friskt fra en rideskole eller landmand. Så får du også lidt dine planter kan leve af...

20 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. maj 2018 kl. 13.07

@Claus K Madsen

I mine øjne er du gået alt for vidt i dit utroværdige advokatarbejde for gylle og imod beskyttelse af økosystemet.
Jeg har været i debatfora i så mange år, at jeg mener at kende lusene på travet, og jeg vil derfor nu og i al fremtid gerne bede dig høfligt om undlade at kommentere mine indlæg.
Du spilder min tid og forplumrer emnet med gylle propaganda til skade for økosystemet.
Og det samme gælder din meningsfælde H. Christensen.
Bum.

21 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 24. maj 2018 kl. 16.46

Du spurte og kunne ikke lide svaret.
Det er ikke gylle propaganda. Det er en konstatering som Dansk Ornitologisk Forening også er kommet frem til.
Der mangler insekter så når landmændne skære ned på eller lukker for møddingerne som nogle insekter lægge æg i bliver der jo færer.
Ligesom der mangler blomster og feks døde træer.

Så alle der kan burde lave insekt hoteller og plante en masse nektar og pollen blomster. Gerne til hele året.
Kompost og kvas bunker.
Tæt klippet græs og bar jord.
Og vupti har man en masse insekter.
Mvh

22 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Andersen, 24. maj 2018 kl. 17.57

Lidt ligesom helt almindelige gråspurve er ved at være ualmindelige fordi, der ikke mere er spildhavre og hestemøg frit tilgængeligt. Derimod er der flere skovspurve fordi, de ikke æder havre og korn (eller korn i hestepærer), men derimod kan benytte foderautomater. Mine (kaldet "Bjørnebanden" for de opfører sig sådan! ) gør det. De klatrer bare bedre.

Nu er "mine" svaler landet den 15. maj- og det er Bysvaler. De tog også i forgårs den obligatoriske runde inde, hvor jeg sidder og piber som en mus. (Jeg kan ikke lide fugle indendørs -er fobisk med dem- også!)- men efter runden tog en af kattene opstilling i vinduet. ;-)

Jeg synes ellers, der er ret meget flyvende seksbenet ude pt. Men jeg har også sået så, jeg får seksben (og arthopoder i diverse genbunker ude) i blomsterne. Udvalgte pletter er reservet til ukrudt (nælder, tidsler mv). Så min have ser lidt underlig ud. Men sjovere end en plæne. (Jeg klipper udenom fredet krudt).

Men hvordan man tiltrækker svaler? Uden åben mødding og redepladser i stalden?

Jeg har lige besøgt min familie i Sydsjælland, de har landsvaler, og en (ubeboet) flagermusekasse.

Jeg har derimod ret mange sangfugle (og lidt flagermus), men min have er nok mere tilgroet. Og jeg har endda katte. (Ellers gror vi til i mus og rotter).

Mvh
Tine

23 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 24. maj 2018 kl. 18.02

@Jacob B.
Jeg synes, at du skal læse tråden igennem forfra. Det virker ikke som om du læser, hvad vi skriver.
Og din tone nærmer sig grænsen for, hvad vi må her i havenyt.

24 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 24. maj 2018 kl. 22.26

Jeg synes så, den grænse for længst er overskredet !

Havenyts regel nr:
3) Du skal holde en god tone og have respekt for, at man kan have forskellige holdninger til havedyrkning.

Thumbs up til Claus: du har da godt nok en engels tålmodighed :)

25 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 24. maj 2018 kl. 22.48

Det undrer mig lidt, at ingen nævner klimaforandringer. Svaler opholder sig jo udenlands det meste af året, og Sahara er blevet en del bredere.

Selvfølgelig er det en katastrofe, at insektbestanden er gået så drastisk ned, og at vor natur forarmes med kæmpestore monoafgrøder.

Dårligt vejr som sidste år spiller naturligvis også en rolle, men fuglene er gearet til at klare enkelte "dårlige" år.

Her i Sydsverige er "mine" landsvaler godt i gang i lade og stald. Bysvalerne er lige ankommet, og et par enkelte mursejlere har lige afpatruljeret. De yngler i de forladte stærekasser.

Vi har sat svalereder fra DOF op, så vi dels hjælper svalerne (deres reder faldt tidligere ofte ned), dels kontrollerer svaleklatterne.

Svalerne er ikke særlig bange for katte; de mobber dem efter bedste evne, ligesom de effektivt jager rovfugle væk.

26 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. maj 2018 kl. 23.01

Hvor kvælstofelskere er, kommer kvælstofelskere til.
Men hvis folk f.eks. står og piller døde solsorte ud af deres dyre fuglenet, fordi de ikke har råd til at vande smådyr frem til fuglene, så synes jeg, at de skal prøve at spørge sig selv, om det er god økologi, der har ført til, at vand blevet så dyrt, eller om det i virkeligheden nærmere er et udtryk for, at samfundet er på økologisk dødskurs.
Det kan der nok komme noget bedre ud af end at forsøge at overbevise mig om, at gylle og utildækkede gylletanke er det, som fuglene mangler.

Der er også flagermus hos mig, men det er ikke mit indtryk, at de i særlig høj grad lever af de samme insekter som svalerne.

Svalernes gødning tiltrækker i øvrigt også insekter. Meget smart lille fælde. :-)

27 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 24. maj 2018 kl. 23.14

@Alice Greifenstein

Landsvaler er modige små fugle med temperament. De kaster sig med dødsforagt ind i kampen imod de dyr, der truer dem. Men du ved nok også godt, at det ikke sker uden tab. Det er netop fordi de har oplevet tab, at de kender deres fjender.

Det har mindre end lidt med klimaforandringer at gøre, at insekt mængden i EU er gået ned med 80%.

nordjyske.dk/nyheder/oekologisk-kollaps--insekter-forsvinder/4f24e676-300b-44c1-ae1a-f9e44c84d5ab
"De tyske forskere har undersøgt insekternes forekomst i flere end 100 naturreservater i Vesteuropa, men selv i naturreservaterne er insekterne ved at dø ud. Målt i biomasse er mængden af insekter faldet med mere end 80 procent."

28 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. maj 2018 kl. 23.27

Anisisop er en toårig staude, som dog kan overleve i flere år. Denne vinter gjorde det af med mine mange flotte planter, men der er kommetkimplanter op. Anisisop er rigtig god til at tiltrække insekter og bliver næsten levende af insekter igennem dens lange blomstringstid på flere måneder.
Jeg har læst mig til at vi ved at fremelske F1 hybrider skaber blomster, der ikke besøges af bier, fordi de ikke indeholder pollen og sukkerstof som de oprindelige og mindre prangende planter. Så der kan man selv gøre lidt og holde sig fra F1 hybrider.
Ingeborg

29 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 25. maj 2018 kl. 0.20

@Ingeborg Hansen

Mange tak for dit svar.
Jeg synes, at den er meget smuk.
Jeg har i forvejen to slags mynte, hvor den ene ligner en del, men det er jo nok ikke den.
Danner den frø eller udløbere, så du kan videreføre den på den måde.?
Jeg må også lige spørge, om du har prøvet at brygge te på den, og om det smager af lakrids.?

30 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. maj 2018 kl. 10.13

Hej, Jeg har sået den for flere år siden og den har bare ikke overlevet den sidste hårde frostperiode.
Den skyder igen fra roden og smider også en masse frø.
Ja, teen er ganske fin.
Ingeborg

31 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 25. maj 2018 kl. 23.31

Ja, anisisop er fortræffelig, ligesom kattehale, hjulkrone, slangehoved, lavendel, tidsler og samtlige krydderurter.
Hjortetrøst er også altid omsværmet.
Men der er masser af andre muligheder. Nogle ledetråde er : Enkle blomster, gerne lang blomstringstid (hvis man ikke har oceaner af plads), blomster både tidligt og sent på året.
Der er insekter til dem alle. Nogle bestøves gerne af honningbier, andre af humlebier eller sommerfugle, nogle tiltrækker fluer eller biller.
Værtsplanter til sommerfuglenes larver er vigtige; brændenælder og kål er oplagte emner.

32 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 26. maj 2018 kl. 0.04

@Alice Greifenstein

Mange tak for dit svar.
Du anbefaler nogle stykker. Jeg er mest interesseret i hårdføre mangeårige planter. Kan du udpege dem.?

Til svaler er det mere fluer end bier, jeg bør tiltrække. Men begge dele er fint nok.

Engang var brændenælder for mig bare noget ukrudt, der helst skulle fjernes. I dag tør jeg dårligt trække en brændenælde op, før jeg har studeret grundigt, at der ikke er sommerfuglelarver på den.
Jeg har også opdaget, at mælkebøtter er gode for nældens takvinge og dagpåfugleøjer, som har overvintret og kommer ud for at lægge æg. Der er ikke meget andet end mælkebøtter, som blomstrer så tidligt.

33 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 26. maj 2018 kl. 21.58

Hej Jakob
Tidligt blomstrende: krokus og aubretia (pudeplante), men sommerfugle (de voksne) tager gerne til takke med det som bydes.
Forår; Frugttræer og buske. Judaspenge (toårig, selvsåer - bliver ikke ukrudt), natviol= vellugtende aftenstjerne er en kortlivet staude, men sår sig selv. Kirsebær laurbær, stor busk, med kortvarig blomstring summer af fluer.
Anisisop og kattehale har klaret sig mange år i vores barske klima. Stjerneskærm er også fin.
Hjortetrøst er ret voldsom og formerer sig rigeligt ved frø.
Timian er bare elsket.
Gyldenris er en god insektplante. Undgå arten canadensis, som let bliver et problem i haven.
Sommerfuglebusken tiltrækker også andet end sommerfugle.
Sct. Hansurt er dekorativ og blomstrer sent.
Ja, det er alle gode biplanter, men der er også virkelig mange andre insekter. Jeg har lagt mærke til, at mine bier først er rigtig interesseret i haven, når der ikke er mere at finde i skoven og på engen.
Uden at vide det konkret, så tror jeg, at svalerne også spiser rigtig mange biller og myrer; de interesserer sig i hvert fald for en kortklippet græsplæne. Komposten bliver også undersøgt, og når vi roder i jorden, kommer de tit bagefter for at se efter godbidder. Hvis der er bytte, sidder svalerne også på jorden.
Alle gule blomster tiltrækker de bittesmå irriterende biller, som jeg lige nu har glemt navnet på.
Held og lykke med dit staudeprojekt.

34 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 27. maj 2018 kl. 17.37

Ja, jeg må nok prøve at købe nogle forskellige frø og se, hvordan de arter sig.

Men jeg kommer også til at tænke på min onkel, som har startet og opbygget en stor planteskole i USA. Han har kørt det hele op primært ved hjælp af arter og sorter, som han har fundet i det lokale økosystem, fordi det giver en stor sikkerhed for at planterne vil gro godt hos de lokale kunder, og det giver den største kundetilfredshed.
Det slår mig også, at i stedet for at spendere penge på frø og bruge en masse timer på at passe dem og ofte uden held, så ville jeg nok hurtigt kunne opnå meget mere, hvis jeg f.eks. blot sparer lidt tid og lidt benzin ved at undlade at klippe kløveren, som i forvejen har etableret sig på min gårdsplads.
Og videre tænker jeg noget dræbende for optimismen, at det hele næppe vil nytte, så længe jeg til alle sider er omgivet af konventionelt landbrug, som sprøjter det ihjel, som jeg forsøger at genopbygge.
Det er f.eks. temmelig sjældent, at jeg ser andre bier end humlebier. Og når det går nogenlunde godt med humlebierne, så skønner jeg nok, at det skyldes, at de har bo på min grund og i mindre omfang flyver ud over de forgiftede marker i omgivelserne.

35 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. maj 2018 kl. 18.41

Se lige her
madtilbierne.dk/hjaelp-de-vilde-bier/groeftekanter-enge-mv
Vi kører i Gørlev Sj. Området i sensommeren og her er der langs en bestemt strækning sået vilde blomster langs kilometervis af en mark.
Jeg har haft et billede af grøftekanten herinde, men kan ikke finde det igen... alt fir langsom server.
Ingeborg

36 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 28. maj 2018 kl. 0.00

@Ingeborg Hansen

Mange tak for et meget interessant link.

Jeg føler mig meget alene i forum om at mene, at det kan være økologisk ok at udpine jorden i hvert fald angående kvælstof.
Så det er virkelig rart for mig at se, at Økologisk Landsforening så direkte anbefaler det.

madtilbierne.dk/hjaelp-de-vilde-bier/groeftekanter-enge-mv
"Fjern næringsstoffer
Det høje næringsindhold i jorden favoriserer de arter af planter, som kan vokse hurtigt. Mindre urter og mere nøjsomme urter får ikke en chance mod de stærke, hurtigvoksende arter, hvis næringsindholdet er højt. Derfor er det ofte en god ide at prøve at fjerne næring fra et område, hvis man gerne vil have en fremspiring af de naturlige plantefrø, der ligger gemt i jorden."

37 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. juni 2018 kl. 17.52

Til orientering har DOF udgivet denne folder om svalerne
www.dof.dk/images/om_dof/publikationer/dokumenter/svalefolder.pdf

38 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. juni 2018 kl. 14.03

@Ingeborg Hansen

Du skriver i svar 28:
"Jeg har læst mig til at vi ved at fremelske F1 hybrider skaber blomster, der ikke besøges af bier, fordi de ikke indeholder pollen og sukkerstof som de oprindelige og mindre prangende planter."

Det vil jeg også gerne læse noget om. Har du evt. et link til kilden.?

@Vibeke Dyrst

Tak for linket til svalefolderen. Men den er lidt tynd og giver ingen tips til fodring.
Jeg savner også lidt om redebygning. Det kan være godt at sætte en plade under for at minimere nedfald, men det kan også være til fare for reden.
Hvis landsvaler slæber lange hår til reden og lader dem hænge ned, så mener jeg, at det er et sikkert tegn på, at de føler, at reden er truet af noget nedefra.
Man kan også nogle gange med fordel hjælpe landsvaler med at bygge rede.

11 juni 2018

Hvilke planter er bier og fluer mest vilde med lige nu.?

39 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. juni 2018 kl. 15.19

Jeg husker ikke lige hvor jeg læste om det du spørger om. Jeg har ledt efter det, men fandt så denne artikel om F1 hybrider og den er ganske interessant.
www.biodynamisk.dk/materiale/F1-hybrider.html
Ingeborg

41 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. juni 2018 kl. 13.23

@Ingeborg Hansen

Tak for et interessant link.
Det er noget kompliceret at fordybe sig i, synes jeg, men som tommelfingerregel mener jeg nok, at man godt kan regne med, at når der avles, så forbedres egenskaberne i forhold til avlsmålet, mens det bliver på bekostning af alle andre egenskaber.

I den sidste tid har især Kulsukker gjort mange små humlebier lykkelige hos mig, og jeg kan læse, at kulsukker er en hybrid:
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/18761.html#e127106

I denne uge er det nærmere skvalderkålen i blomst, der gør lykke for en masse bier og fluer.
Hvad det næste bliver, ved jeg desværre ikke, og der er endnu lang tid til Buddleja springer ud.

Skal vi ikke se et billede af din Heuchera.?
www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/18803.html

42 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. juni 2018 kl. 16.21

Jo, billedet af Heuchera er indsat i sidstnævnte link af sidste indlæg
Ingeborg

43 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. juni 2018 kl. 13.25

@Ingeborg Hansen

Tak for billedet.

44 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. juni 2018 kl. 13.28

Er jeg den eneste, som savner blomster til insekterne lige nu.?

Altså i den nordlige halvdel af Jylland.
Måske er buddleja allerede sprunget ud på Sjælland.?
Hos mig er det stort set kun tidselblomster og en balje råddent græs, der interesserer insekterne lige nu.

Jeg har set, at man kan bore huller i træ for at tiltrække insekter og give dem husly.
Er der evt. nogen, som har et link til en god instruktion.?
Noget om, hvor store og dybe hullerne skal være, og hvordan de skal orienteres i forhold til verdenshjørnerne og vejret osv.

Og tilsvarende gerne noget om et simpelt hjemmebygget sommerfuglebo.

45 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. juni 2018 kl. 13.42

Hos mig i Fredericiaområdet er der masser af bier og insekter som f. Eks. Svirrefluer i Cotoneasterblomster, storkenæb, lobelia og mærkværdigvis også mange bier i de afblomstrede blomster af rhododendron, foruden alle blomstrende ligusterhække.
Jeg har iøvrigt en større portion frø af anisisop, hvis man er interesseret.
Ingeborg

46 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 19. juni 2018 kl. 14.06

Bierne går efter lusenes honningdug. derfor er der bier i afblomstrede rhododendron, pæoner m.fl.
F.eks. kirsebær har også nektarier ved bladfæsterne.
Ellers er roser det store hit, men de giver kun pollen. Det samme gælder valmuer. Tidsler er fremragende insektplanter.
Cotoneaster er megafin både til insekter og fugle.
Tørstetræ blomstrer over en meget lang periode og tiltrækker insekter.
Og så er der alle de "gammeldags" blomster som reseda, levkøj, lavendel, alle sorter af verbena og krydderurterne, som man jo kan have mange flere af, end man behøver til maden.
Også ærteblomster ( dermed også latyrus) bliver gerne besøgt.
Hvidkløver og senere rødkløver har vi til gode.

47 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 20. juni 2018 kl. 13.37

@Alice Greifenstein

Jeg har nogle enkelte roser, men bierne når dårligt nok at lande på en af blomsterne, før de flyver videre langt væk for at finde noget bedre.

Kirsebær har jeg også, men de er knapt modne endnu. Måske det kan være en idé at plukke nogle stykker og mase dem og blande dem med lidt sukker og servere dem på et fad.?

@Ingeborg Hansen

Anisisop har jeg sået for ca. 14 dage siden. Men de når da vist ikke at sætte blomst i år.?

48 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 20. juni 2018 kl. 14.09

Kirsebær med sukker tiltrækker hvepse, bierne er ligeglade. Det er ikke bærrene, men bladfæsterne, der er interessante for bierne.
Dog kan bier forgribe sig på modne hindbær, hvis der virkelig ikke er andet. Så bliver honningen rød.

Jo flere kronblade roserne har, jo mindre pollen giver de. Derfor er vilde roser, hybenroser og klitroser populære hos bier og humler.

Hvis bierne flyver et andet sted hen, finder de bestemt noget bedre. Mine bier vrager i stor stil haveplanterne og stikker til skovs.

49 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. juli 2018 kl. 11.30

Hos mig er det især tidslerne i køkkenhaven, der trækker læsset nu.

Der er for mange kålsommerfugle efter min smag. Der har aldrig været flere, og jeg har endda afholdt mig fra kål i nogle år for ikke at opdyrke populationen.

Men to raske kuld svaleunger flyver fra reden i dag. :)

50 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. juli 2018 kl. 5.52

Og nu er det lige før Buddleja blomsterne begynder at springe ud. :)

51 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 13. juli 2018 kl. 11.26

I min have er det især lægekvæsurt som tiltrækker små svirrefluer.

Lavendlerne, som lige nu synger på sidste vers, trækker rigtig mange humlebier, og i sidste uge var der et veritablet mylder af gammaugler i lavendel.

Oregano er også i blomst og trækker både svirrefluer og humler.

Lægekvæsurt breder sig ikke meget, men er utrolig hårdfør, har sået nogen for år tilbage som troligt kommer igen og igen.

På relativt tør jor selvsår lavendel sig gerne, og i løbet af et par år kan man bygge en fornuftig bestand op - de kan også stiklingformeres.

Oregano selvsår sig lystigt alverdens mulige og umulige steder, og får for det meste lov til at være, hvor den har sået sig.

Radiser i blomst trækker også insikter, og så er skulperne (de umodne frøstande) lækre i salat, de smager som en mellemting mellem friske ærter og milde radiser.

Men en af de bedste blomster jeg har er Torskemund, som førsår sig overalt, er køn, og blomstrer længe, især da selvsåere kan nå at blomstre samme år - insekterne elsker den - min svigermor kalder den for ukrudt, men hos mig er den velkommen :-)

52 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 13. juli 2018 kl. 11.34

Det er vist nok den vilde torksemund der er tale om, linaria purpurea - tror jeg nok.

53 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. juli 2018 kl. 19.34

Jeg har fundet lidt om insekt boliger her:

Sommerfuglebo:
www.goerdetgodt.dk/smaa_byggeprojekter/sommerfuglehus

En kasse med et stykke bark og 1 x 6 cm lodrette sprækker i frontpladen

Insekthotel:
www.science.ku.dk/vildcampus/doc/Insekthoteller.pdf

Hullerne skal være 5-10 mm
De skriver ikke, hvor dybe hullerne skal være.

Det er i det hele taget en noget tynd kop te, synes jeg..

Konkret ville jeg f.eks. gerne kunne finde svar på dette spørgsmål:

Kan jeg tiltrække "Apanteles glomeratus" med huller i træ, og hvordan skal hullerne og miljøet i givet fald være.?

@Claus K Madsen

Tak, fordi du har respekteret mit ønske. Hvis du har noget at bidrage med til dette, så er du meget velkommen.

54 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 26. juli 2018 kl. 10.07

"Kan jeg tiltrække "Apanteles glomeratus" med huller i træ, og hvordan skal hullerne og miljøet i givet fald være.?"

Det må være i enhver økologisk kålavlers interesse at vide, hvordan man bedst tiltrækker de insekter, som er kålsommerfuglens fjender, men er det mon nogensinde blevet seriøst undersøgt og beskrevet.?

da.wikipedia.org/wiki/Stor_k%C3%A5lsommerfugl
"Sommerfuglens hyppighed svinger meget hen over sommeren, det kan skyldes den lille snyltehveps Apanteles glomeratus, der kan inficere op til 90 % af kålsommerfuglens larver."

55 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 26. juli 2018 kl. 12.23

Hullerne eller rør i et insekthotel bruges primært af forskellige insekter (nok mest vilde bier) til at lægge æg i. Snyltehvepse lægger æg i andre insekter, så de har ikke noget behov for huller i træ eller rør.

Den mest effektive måde at tiltrække en snyltehveps der snylter på kålsommerfuglens larver, må være at sørge for massere af ynglemuligheder = massere af kålsommerfuglelarver. Men det er jo nok ikke det du ønsker.

/Sofus

56 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 26. juli 2018 kl. 20.09

@Sofus Ryge Petersen

Jeg famler vist forgæves efter mere viden om insekt økologi.
Men jeg finder det usandsynligt, at der ikke er andre ting end larver, der kan hjælpe med at tiltrække og sikre en bestand af f.eks. "Apanteles glomeratus".

Egentlig bryder jeg mig ikke om den form for dyremishandling. Det er ikke for sarte sjæle:
Apanteles glomeratus-Body Invaders
www.youtube.com/watch?v=lAo9aA9JTRY

Men naturens avancerede rovinsekter må nok også have ret til at eksistere, og i kål køkkenhaven kan de gøre gavn imod larverne fra stor kålsommerfugl, og måske selv blive til god svaleføde. Om der i det store billede kan være nogle økologiske bivirkninger ved Apanteles glomeratus, ved jeg ikke. Jeg søger blot en mere nuanceret økologi, så det ikke kun er et spørgsmål om insekter eller ej, men en mere forfinet beskrivelse af de enkelte insekter, så vi kan vælge bestemte metoder til at tiltrække de enkelte specifikke arter til at løse bestemte økologiske opgaver.

Konkret har jeg allerede haft nogle små larver på kål, som burde kunne tiltrække noget af en slags.
Den lille kålsommerfuglelarve ser ikke ud til at være truet af Apanteles glomeratus på samme måde, som larven fra stor kålsommerfugl, men måske findes der så nogle andre rovinsekter til den "lille" opgave.

57 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 27. juli 2018 kl. 12.38

Det mest effektive til at holde larverne ude af kålen, er jævnfør min erfaring fugle (hvis man ser bort fra overdækning med net selvfølgelig).

Jeg har usædvanligt mange kålsommerfugle og æg i grønkålen i år, men da de samtidig bliver flittigt besøgt af mejsefugle, er der ret få larver at se.

/Sofus

58 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 30. juli 2018 kl. 21.15

Hmm.. der er vist efterhånden også stof til flere nye tråde i dette emne.
Men hvis spurve er effektive, så burde en kombination med rovinsekter kunne blive særdeles effektivt.
Apanteles glomeratus kan inficere op til 90 % af kålsommerfuglens larver.
Det må nok være fremtidsdrømme til en dag, når vores civilisation når et højere økologisk udviklingsniveau.
Det er måske snyd, og det giver heller ikke fuglefoder, for ellers kan man evt. også drømme om en kålsommerfugle fælde. Teknologien må være til rådighed i dag.

Indtil videre vil jeg glæde mig over, at mine grønkål er seje. Selvom bladene er blevet spist, og de ser ynkelige ud, så kommer de alligevel igen.! :-)

59 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 30. juli 2018 kl. 21.36

Jeg har brygget en spand med vand, sukker og gær under dug.
Jeg har også puttet lidt kirsebær og ribs i, og gæringen er begyndt.

Spanden står ude i en udbygning som endnu et forsøg med henblik på at tiltrække insekter til svalerne.

Forslag til, hvad mere jeg kan forsøge at putte ned i spanden til gæring, modtages meget gerne. :-)

60 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 3. august 2018 kl. 16.36

Jeg tror måske, at gærspanden har en vis gunstig virkning.
Det er noget snyd, for der er jo ingen føde til insekterne, så de bliver ikke længe. Det gør det også vanskeligt at måle. Men en dag med dårligt vejr, når svalerne sulter, så bliver de måske længe nok til at blive spist.

Hvis andre også skulle have lyst til at eksperimentere med gæring, så må jeg hellere for en ordens skyld advare om, at gasserne derfra er giftige i store mængder, så undgå små rum med dårlig ventilation og spar på sukkeret.

61 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 3. august 2018 kl. 16.44

Jeg udplantede en Katteurt ved siden af en mynte.
Den tiltrak kattene, som ødelagde ca. 20%, før jeg fik den hegnet ind.
Men jeg tror måske at Katteurt også har en for mig noget overraskende magnetisme at byde på med hensyn til insekter.
Mynten, som står til højre for den på nedenstående billede, har ikke tidligere være meget besøgt, men dagen efter, jeg havde udplantet katteurten, så vrimlede den med forskellige insekter.
Det kan se ud til for mig, at katteurten har tiltrukket insekter med en appetit, som mynten kan hjælpe med at tilfredsstille.

62 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 3. august 2018 kl. 17.00

Kvaliteten af det, som katteurten har tiltrukket kan selvfølgelig nok diskuteres.
Jeg så fire almindelige bier på mynten i går, og det er jo fint. Men jeg så også årets første to gedehamse, og det kunne såmænd være det samme.
Nedenstående flue ved jeg ikke helt, hvad jeg skal mene om, men den kan jo nok blive et godt lille måltid til en svale. :-)

63 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 6. august 2018 kl. 22.06

@Ingeborg Hansen

Hvis du vil diskutere nørdet insektmagi og din forståelse af polernes udretning, skal vi så ikke gøre det her frem for i andre tråde.?
www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/19001.html#e128947

Det er godt, at du stadig er med i denne tråd, for den kommer måske efterhånden dig mere ved end så mange andre.
Kan du gætte hvorfor.?

Kan jeg forvente, at den Anisisop, som du anbefalede, den når at sætte blomst det første år.?

64 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. august 2018 kl. 21.13

Nogle kloge påstår, at sommerfuglebuske ikke egner sig til bier, men humlebierne hos mig er altså helt vilde med dem.

65 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 11. august 2018 kl. 21.22

Det ser jeg også, men hvis der er blomster på oregano eller andre af krydderurterne ser jeg mere aktivitet der.

66 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. august 2018 kl. 21.23

Og så har jeg set noget i aften, som jeg aldrig har set før. Hvis jeg ikke mente, at det var for utroligt, så ville jeg sige, at det var en kolibri.
Den var større end en humlebi og satte sig aldrig, men bevægede sig meget hurtigt i luften fra blomst til blomst, hvor den stak sin snabel ind.
Jeg håber, at den kommer igen engang, så jeg kan få et bedre billede.

68 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. august 2018 kl. 21.42

@Claus K Madsen

Ja, det må være en Duehale natsværmer.

Godt, du er med i tråden igen, så jeg slipper for at sidde vagt udenfor med kamera og pandelampe de næste døgn. ;-)

Din oregano og andre krydderurter giver vel ikke særlig meget til bierne nu og resten af året.?

69 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 11. august 2018 kl. 22.26

Det har selvfølgelig toppet, men der er stadig blomster at finde på både oregano, sar og også enkelte på timianplænen: madoghaveliv.dk/?p=105
Blåskæg skulle vist kunne tage over fra nu af. Den er på min indkøbsseddel, men jeg ikke tale af erfaring endnu.

70 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. august 2018 kl. 22.48

Insekterne kan ikke leve af, at der tidligere på sommeren var nogle planter, som smagte endnu bedre.

En timianplæne kunne nok være interessant. På den måde kunne det måske begynde at batte lidt i stedet for kun at være en økologi gadget, som man kan blive til grin på og drille insekterne med.
Men jeg tror ikke så meget på, at hverken timian eller blåskæg kan tåle vinter eller græs. Jeg har tidligere prøvet begge planter, og det gik ikke godt.

71 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 11. august 2018 kl. 22.55

Her trives krydderurterne nu altså fint år efter år, uden utidig indblanding.
Og der er blomster fra tidligt forår til sent efterår.
Og der er insekter i krydderurterne og i resten af haven.

72 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 11. august 2018 kl. 23.12

Timianplænen er skam vinterfast. Den timianart jeg har brugt er hjemmehørende og vokser som flerårig urt på overdrev og lignede. Du har derimod ret i at den konkurrerer dårligt med græs medmindre der er meget næringsfattigt eller den får hjælp.
Oregano er også vinterfast. Det er lidt spøjst med den. Origanum vulgare kalder vi oregano i krydderurtebedet, men merian når vi træffer den i naturen. Origanum majorana kalder vi derimod for merian i haven.
Pointen er, at "oregano" sådan set også er en hjemmehørende plante som klare sig fint og er værdsat af insekterne.

73 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. august 2018 kl. 9.40

Jeg har ingen deciderede staudebede, men masser af blandede bede og rabatter. F. eks. store cotoneaster, kristtjørn, kirsebærlaurbær og en slags med bund af roser, Bjergknopurt, strudsfjerbregner (de er alle visnet væk). Mellem alle disse bunddækkende planter er der også oregano, som enten kommer fra kompostjorden eller er selvsået og har haft gode betingelser i år. Et herligt krydderi især til madbrød!
iøvrigt er jeg meget påpasselig med ikke at få uønskede frø i min kompost. I år er det indtil nu ikke lykkedes med at få varme i varmkomposteringen, fordi jeg har manglet vand. Komposten ligger for langt fra “kunstigt” vand og det er heller ikke meningen at man skal bruge drikkevand på den. Jeg har en stor regnvandstøndei nærheden af komposten. Taget på brændeskuret leverer vand til den. Ej, hvor herligt med det nuværende regnvejr. Indtil videre 23 mm ialt og det ganske langsomt.
Ingeborg

74 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 10.25

@Lars Holt

Jeg gætter på, at alle urter trives bedst uden utidig indblanding. Men jeg er jo mest interesseret i dem, der trives helt uden indblanding. ;-)

@Claus K Madsen

Du har ret. Smalbladet timian burde være frostsikker.
Du må så helst ikke spørge mig om, hvorfor jeg har udplantet appelsintimian, når jeg har en smalbladet (Thymus serpyllum) stående i en potte, som var beregnet til det samme.
Men som du skriver, så er græs også en betydelig fjende, og der er i øvrigt heller ikke en eneste blomst at finde i smalbladet timian på nuværende tidspunkt.

75 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 12. august 2018 kl. 10.55

På mine er der nu enkelte blomster. Alle billeder i det indlæg jeg linkede til i 69 er taget samme dag som indlægget er postet for ca. en uge siden. Det hører med til historien at timianplænen er under etablering og mest har beskæftiget sig med at vokse i år. Jeg forventer mere blomstring til næste år, men måske også en mere koncentreret blomstringstid. Vi får se.
Der er belægning hele vejen omkring min timianplæne, så jeg behøver kun bekæmpe græs som spirer fra frø. Det er aftagende.

76 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 13.29

Forlænget blomstringsperiode.

Jeg har et bed på nordsiden af en bygning, og jeg har lagt mærke til, at påskeliljerne er senere og holder betydeligt længere i det bed end i andre, hvor der er mere sol.

Det kunne måske være en enkel og ligetil metode til at forlænge blomstringsperioden for mange andre planter også.?

Jeg ser det ikke udpræget på sommerfuglebusken, men jeg vil prøve, om det går bedre med mynten.

77 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. august 2018 kl. 13.46

Jamen så må vi jo have ensrettet de 4 verdenshjørner til at pege mod nord allesammen :-)det forekommer mig at du først nu får øje for, hvordan planter har de i forhold til sol og skygge og dermed varierende temperaturer ?
Jeg kan fortælle dig at jeg på grund af tørken flyttede min krukke med sommerfuglebuske i skygge. Dermed var det også slut med besøg af sommerfugle.
Ingeborg

78 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. august 2018 kl. 16.06

Hvorfor skal man øge insektbestanden for at fodre svaler? Det fatter jeg ikke. Skal vi øge kødproduktionen for at få os til at spise mere kød? Er det ikke det samme?
Ingeborg
Ps. For lige at komme væk fra gylletemaet, som efter min mening ikke hører hjemme i HAVENYT.

79 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 17.29

@Ingeborg Hansen

Jeg er bange for, at jeg er på vej til helt at miste en landsvalebestand, som jeg har haft meget glæde af.
Og hvis jeg mister den, så er jeg temmelig sikker på, at jeg får alt for mange fluer.
Hvis du ikke ønsker at fodre insekter til svaler, så lader du bare være med det.
Men du vil jo gerne fodre bier, og det kan også tiltrække fluer. Hvad er så dit råd imod det, hvis det tager overhånd.?
Og hvad gør du, når der følger hvepse med bierne.?
Ville det ikke være skønt, hvis du var så meget økolog, at du kunne styre det.?

80 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. august 2018 kl. 17.35

Nej Jakob, jeg har ingen intentioner om at gå Vorherre i bedene, synes at han har været en god iværksætter. Det er bare os mennesker, der vil konkurrere med hans evner:-)uden større held- nærmest det modsatte.
Ingeborg

81 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 19.13

@Claus K Madsen

Hvis der ikke også er religiøse hindringer for, at du kan være med til at udvikle og hæve det insekt økologiske niveau yderligere i forum, så håber jeg på din støtte i denne tråd:
www.havenyt.dk/forum/ris_og_ros/19039.html

82 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. august 2018 kl. 19.33

Hvis du med religiøse hindringer mener mig og mit indlæg, tager du ganske fejl, jeg er ikke engang medlem af Folkekirken. Derfor kan jeg da alligevel have den holdning jeg har givet udtryk for. Der må jo være en grund til at dine landsvaler ikke trives hos dig og det er jo åbenbart ikke mangel på fluer, siden det er dem du vil til livs.
Een ting jeg også husker fra min barndoms ferier på landet: “luk æ dør for æ flower”
Ingeborg

83 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. august 2018 kl. 22.03

@Ingeborg Hansen

Ja, men du skal jo lige huske at bleve stukket af en hveps, før du går ind, så du ikke forbryder dig imod vorherres iværksætterplan.
Du argumenterer useriøst i mine øjne. Hvis du havde læst tråden og kendte lidt til landsvaler, så ville du vide, at de ikke har fluer nok hele tiden. Lige nu regner det f.eks. her.

84 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. august 2018 kl. 14.08

@Claus K Madsen

Tak for hjælpen i den anden tråd. Et lille pip for mere faglighed kan næppe skade. :-)

Forventer du, at din timianplæne må betrædes, når den er færdigudviklet.?

Angående fluer til svalerne, så er det nu så langt ude her, at jeg læser om fluebekæmpelse også for at finde tips til avl.
Jeg vil bestemt helst nøjes med flue tiltrækning og undgå avl, men jeg tænker, om jeg måske kan avle smart og hurtigere med proteinpulver, eller om jeg ligeså godt kan anvende kattemad, hvis det kommer dertil. Men det bliver jo nok det samme.?

landbrugsavisen.dk/s%C3%A5dan-tager-du-kampen-op-mod-fluerne-i-stalden
"Fluelarver og hunfluer har behov for protein"

85 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 13. august 2018 kl. 15.54

Jeg forventer at timianplænen kan tåle den smule betrædning som er nødvendigt for at passe nogle roser som står i plænen langs stakittet mod vejen.
Jeg tror ikke den ville bryde sig om regelmæssig trafik sådan som en græsplæne tåler.

Jeg tror kattemad (vådfoder) er mere attraktivt for fluerne end proteinpulver.

86 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. august 2018 kl. 14.41

Jeg har nu set Duehaler fem gange.! :-)
Altid kun i sommerfuglebuske kl 15-20.
Efter størrelsen at dømme, så er der i hvert fald tale om mindst to forskellige.
Jeg har flere gange forsøgt at tage billeder, men det er virkelig vanskeligt, og når jeg ser youtube, så ved jeg, at mit lommekamera er kommet til kort:

Duehale på vingerne
www.youtube.com/watch?v=FYqsYvlp3iE

Den virker meget sart med den lange tynde snabel, synes jeg.

Men om natten, så er der altså også andre, som hygger sig med sommerfuglebuskene.

87 af 151 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Iyan Steff, 17. august 2018 kl. 16.22

Slettet af administrator 20. august 2018 kl. 8.19.

88 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 9. september 2018 kl. 9.38

Det nager mig, at det endnu ikke er lykkedes mig at knække koden til en praktisk fodring af svaler i regnvejr.

For tre dage siden med mere end 50 svaler på taget så det ud til , at vi næsten havde reddet æren, selvom det er under 25% af det antal, som jeg har set tidligere år.
Det er for få til at juble, men alligevel så mange, at jeg tror på, at bestanden ikke er helt kollapset endnu.
Men i dag efter to dage med regn og en fortsat regnfuld prognose, og skrub sultne unger, som lige er fløjet fra reden, så er det meste pludseligt blevet usikkert igen.
Det kan stadig nå at blive til næsten ingen svaler, som jeg kan sende til Afrika til malaria bekæmpelse.

Ethvert tip og enhver inspiration til svalefodring i regnvejr søges fortsat.

89 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 9. september 2018 kl. 10.03

Tror bestanden kollapser inden for 5 år :(
På vores ejendom var der ca. 20 par for 15 år siden og hvert år er der returneret færre fra Afrika i foråret. I år ankom 3 (tre) fugle og ét kuld kom på vingerne. Tror ikke der returnerer nogle af dem næste år - desværre!

Fantastisk fugl, alene det, at de kan finde frem til deres fødested, som laksen, gør dem fascinerende.

Pesticider udrydder dem og andre fugle sammen med insekterne.

Selv om din kamp er heroisk, så tror jeg desværre kampen er tabt så længe der sprøjtes så meget, som tilfældet er.

90 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 10. september 2018 kl. 12.12

@Tom Andersen

Mange tak, men det er jo svalernes kamp, der er heroisk. Jeg er kun en vissen tilskuer, som fik dårlige nerver i aftes af at kigge på et svalepar, der fløj som raketter få centimeter over taget på en udbygning.
Det evolutionære pres er en god ting for slægten, men det er bare alt for meget af det gode til mit svalehold, og det er en skræmmende og udfordrende tanke, at de måske helt kan forsvinde, fordi mit lokale økosystem ikke slår til.

Men nu skinner solen heldigvis igen. :-)

--

Med hensyn til planter, så har jeg besluttet at øge mængden af efterårsblomster frem for forårsblomster.
Det må være bedre, at der er få insekter om foråret, så færre svaler bygger rede, end at mange bygger rede, og så kollapser bestanden med de store sultne unger sidst på sommeren, fordi der ikke er blomster til at tiltrække insekter. De har også brug for noget at stå imod med, når de skal trække sydpå.

Nedenstående er især beregnet til sommerfugle om efteråret, men tiltrækker også andre insekter.

Asters, kinapurløg, solhat.
Djævelsbid, hjortetrøst, kongepen, sankthansurt, tusindestråle.

91 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. september 2018 kl. 23.33

Er der evt. nogen, som ved, om Krølvinget Stue Flue kan være egnet til svaleføde, eller hvordan man avler den i en langtidskultur.?

@Tom Andersen

Jeg fik alligevel mulighed for at spille helt i dag. Svalerne havde netop forladt malkerummet, og kun en enkelt voksen manglede at tjekke, at alle var ude. Men da den var færdig og fløj efter de andre, så slog spurvehøgen til, og de landede sammen lige midt på gårdspladsen. Jeg så det fra vinduet og skyndte mig ud og skræmte høgen, så den blev forskrækket og lettede. Ved et lille mirakel, eller måske fordi den kom for tæt på tagrenden, kom den til at slippe svalen, som fløj væk. Og svalen var heldigvis ikke mere skadet, end at den sidder sammen med ungerne i malkerummet i nat. Pyha..

92 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 26. september 2018 kl. 14.05

Nu har svalerne forladt gården med ungerne, og de lokale trængsler er dermed formentlig sat på pause indtil næste sommer.
Og ligesom sidste år evaluerer jeg mit arbejde, og det er ligeså deprimerende som sidste år, fordi min indsats næsten ikke har gjort nogen forskel.
Og ligesom sidste år tænker jeg, at det er utroligt, at vi har rundet år 2000, men vi kan stadig ikke fodre svaler, så de er fortsat henvist til at dø af sult på reden i regnvejr.
Men selvom jeg fortsat håber det modsatte, så må jeg efterhånden også tage til efterretning, at der nok ikke kommer en nem og færdig løsning udefra, og derfor må jeg selv finde den.
Hvad det ender med, ved jeg ikke endnu. Inspiration søges fortsat.
Her er foreløbigt tre emner, som jeg pønser på:

1) Flere efterårsblomster.

2) Mobil sommerhønsegård.

3) Et meget stort akvarium til Krølvingede Stue Fluer.

93 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. juli 2019 kl. 10.00

@Tom Andersen - svar 89

Jeg er bange for, at du får ret. Jeg har kun et enkelt ynglende landsvale par i år. :-(

94 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 13. juli 2019 kl. 10.14

Hvis man gider kan man godt fodre sultne svaleunger med almindelig stuefluer på en pincet. :-)

95 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 13. juli 2019 kl. 10.19

..men andet mad kan også bruges www.youtube.com/watch?v=FvJiglioqeU

96 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. juli 2019 kl. 11.12

@F. Christensen

Mange tak for linket til den udmærkede video.
Men det er jo en anden situation at fodre forældreløse landsvaleunger, end unger, som sulter på reden, fordi det regner.
Jeg prøvede engang med melorme på reden, og det lykkedes også en enkelt gang, men forældrene bryder sig ikke om det og slår alarm, så ungerne trykker.
Det er også for meget arbejde. Det skal helst køre på en mere naturlig måde, så forældrene selv tager foderet og giver det videre til ungerne, så alle bliver mætte.

97 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. juli 2019 kl. 11.16

Jeg har hørt i radioen, at genmanipulatorerne i kampen imod malaria nu har fundet ud af, hvordan myggens genmateriale kan forurenes, så bestanden ender med at udrydde sig selv.

Jeg ved ikke præcist, hvad de har gang i, men hvad det vil betyde for Landsvaler, frøer og flagermus osv. lader ikke til at bekymre "eksperterne", og det bekymrer mig.
Det kan blive endnu et eksempel på, hvordan man i et lokalt økosystem kan stå fuldstændigt magtesløs overfor at bevare faunaen.

98 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 13. juli 2019 kl. 11.24

Jakob, du må have dig et par grise i stalden. Jeg husker tydeligt hvor min far var fodermester hos en bonde som også havde svin, at søerne var sorte på ryggen af fluer.

Ps. Ind imellem faldt der desværre også svaleunger ud af rederne, dem åd grisene.

99 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 14. juli 2019 kl. 12.20

@F. Christensen

Grise er jeg ikke parat til. De vil nok heller ikke kunne erstatte myg sydpå med mindre landsvalen gøres til en standfugl, og det bliver nok heller ikke så nemt.
Men det er deprimerende at se, hvordan det går med landsvalerne. Det er svært at måle, men det virker lidt som om, at mine anstrengelser med insektplanter slet ikke bærer frugt.

Hos mig sker det kun meget sjældent, at en svalerede falder ned, fordi jeg har hjulpet dem med forstærkning og ståltrådsarmering.
På billedet i indlæg 11 er det kun rede 1, som ikke er forstærket.

100 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 14. juli 2019 kl. 12.22

Jeg bemærker i øvrigt, at sommerfuglebusken springer hurtigere ud, hvis den ikke er blevet klippet ned.
Det kan jeg se, når jeg sammenligner med nogle få buske, som jeg slet ikke har klippet.

Jeg kan også se i indlæg 50, at selvom sommeren nok var varmere sidste år, så er de uklippede i år alligevel hurtigere end de første sidste år ( se nedenstående billede ).

101 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 14. juli 2019 kl. 16.47

Til indlæg 97. Det er en gammel nyhed, men rigtigt nok. Man har fundet en måde at modificere han-malariamyggene så deres hunlige afkom dør. Det hanlige afkom overlever og bærer den dødelige mutation videre. På den måde falder bestanden og han-malariamyggene stikker i øvrigt ikke.

I modsætning til f.eks. bekæmpelse med insekticider er det kun denne ene insektart som påvirkes direkte. Derfor må man vel også forvente at påvirkningen af økosystemet bliver mindre end ved den traditionelle bekæmpelse. Vores egne hjemlige myg påvirkes heller ikke, for det er jo også en anden art.

Jeg mener man allerede har lavet de første udsætninger i Malaysia, men du må ikke hænge mig op på det.

102 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 14. juli 2019 kl. 19.53

Jeg forstod på udsendelsen, at et eksperiment i stor skala er nært forestående i Italien.

103 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 15. juli 2019 kl. 18.46

Det her er noget for insekter. Sikket et liv der er af alle muglige bestøver. Og svalerne har en fest. De har også fået flere unger på vingerne i år end de plejer.
Mvh

104 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 26. juli 2019 kl. 21.52

Hvis man vil hjælpe svalerne.

På min ferie i Alsace så jeg, hvad der var nyt for mig: keramik bysvalereder. Hængt op under tagskæg overalt i byen og endda i en lille park, i et lille tårn konstrueret til at huse mindst 40 reder. Hvis ikke alle, så langt de fleste af de reder jeg så, var beboede.

Google har fortalt mig, at disse svalereder også findes til landsvaler.

105 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 26. juli 2019 kl. 23.18

I DOF´s butik kan man købe svalereder. Det har vi gjort i mange år, så vi kan dirigere "svineriet", men allermest fordi man så undgår en rede, der går i stykker, før ungerne er flyvefærdige. De kan også modstå mursejlernes angreb.

106 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 26. juli 2019 kl. 23.18

I DOF´s butik kan man købe svalereder. Det har vi gjort i mange år, så vi kan dirigere "svineriet", men allermest fordi man så undgår en rede, der går i stykker, før ungerne er flyvefærdige. De kan også modstå mursejlernes angreb.

107 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 10. september 2019 kl. 11.22

Kæmpe problem med det våde triste vejr, meget svært for de sidste landsvaler, at finde føde nok.
Har mere end 60 reder i stald og lade, og der er desværre ikke insekter nok til alle, selv om jeg bor op til usprøjtede marker. Vrider virkelig min hjerne for at hjælpe dem, og følger ivrigt med i denne tråd, måske er der gode råd jeg kan få nytte af..
Har desværre oplevet en del døde unger også i år, og vil prøve at begrænse tilgangen af så mange svaler, når de desværre dør.

108 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 10. september 2019 kl. 13.11

@Judy Kristensen

Tak for dit svar. Det trøster mig lidt at se, at vi er flere, som synes, at det er uacceptabelt deprimerende.
Industriens landmænd og deres dyrevelfærd må nok være gjort af et særligt besynderligt stof, når sådan et problem har fået lov til igennem utallige generationer at gå uløst i arv til os.

Jeg forstår godt din tanke om at begrænse tilgangen, men jeg tvivler på, at det gavner svalerne som helhed, hvis du fjerner redepladser.
Hvis vejret er meget dårligt, og svalerne kun fanger føde udendørs, så vil de måske sulte uanset, hvor få de er.
Derimod tror jeg, at det er sandsynligt, at svalerne bliver så traumatiserede af oplevelsen, at mange af dem vil vælge at trække længere imod nord, hvis de kommer igen til næste år.

På en måde er du også heldig, hvis det kun er regnen, der spiller ind, og ikke nogle pludselige drastiske ændringer i nabolaget. F.eks. nedlæggelse af en gård kan i nogle tilfælde helt udslette en lokal bestand. Hos mig er det nok desværre på vej til at gå sådan, og blandt andet derfor er jeg endnu heller ikke gået videre med at udvikle foderautomaten med fluer til regnvejr.

Der er også det med regnen, at den ikke er til at forudsige med langt varsel, og selvom det er sørgeligt i år, så kan det jo være at du scorer jackpot til næste år. :-)
Nej, jeg ved godt, at peptalk ikke hjælper meget, når man kan se udsultede svaleunger overalt på matriklen.

Det kan faktisk være strengt nødvendigt for humøret at finde noget andet og mere opløftende at kigge på.

Får man dobbelt så mange sommerfugle i haven, hvis man har to sommerfuglebuske i stedet for kun en enkelt.?
Måske...
Hvis man har 50 stk. får man så 50 gange så mange.?
Det så det bestemt ikke ud til sidste år.
Men i år er jeg ikke mere så sikker. :-)

109 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 10. september 2019 kl. 14.02

Tak for din peptalk
Nej der er også andre problemer end regnen. Vi har højt til loftet, og vores tag er af jernplader, har siddet der i mange år.
Desværre ynder svalerne at klistre deres reder fra spærrene og helt ud på pladen, det resulterer i opoverhedet unger, der kaster sig ud pga varmen.
Vi har spændt presseninger ud, der fanger de små, og jeg må så opfostre dem, da jeg ikke ved, hvor de bor, og heller ikke kan nå rederne. Det er gået godt med det, men jeg kan ikke leve med, at de tages fra reden.
Vi har bestemt os for, at lægge et gulv, og lukke til loftet, så de ikke kan bygge der mere, men nu bringer du mig i tvivl, om jeg tør det så.
De må gerne bygge under det, der så bliver et nyt loft, men kan de mon finde ud af det, det er også med i vores overvejelser.

Tilbage til regnen og de sultne unger, har taget nogle ind, for at hjælpe dem, men de længes så forskrækkeligt, og opgiver ævret, selvom jeg fodrer dem.
Det skal siges, at andet hold svaler også er udtæret pga. Utøj og lusefluer, der gør, at de ikke er nemme at holde i live.
Det gør mig deprimeret, så jeg tænker, hvis de bygger lidt længere nede, kan jeg bedre hjælpe dem, ved at sætte dem tilbage, og sprøjte rederne, inden andet hold starter.
Vi har en hestestald, hvor der ikke er tilsvarende problemer.
Der er ikke så højt til loftet.
Vi er igang med at plante vilde planter, såsom honningurt på matriklen.
Det var en ordentlig smøre, kan du mon hitte ud af meningen.
Som du nok kan læse, fylder de meget, mine små venner, og jeg vil gøre rigtig meget for at hjælpe dem. 💚

110 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 10. september 2019 kl. 14.26

Tak for din peptalk
Nej der er også andre problemer end regnen. Vi har højt til loftet, og vores tag er af jernplader, har siddet der i mange år.
Desværre ynder svalerne at klistre deres reder fra spærrene og helt ud på pladen, det resulterer i overophedet unger, der kaster sig ud pga varmen.
Vi har spændt presseninger ud, der fanger de små, og jeg må så opfostre dem, da jeg ikke ved, hvor de bor, og heller ikke kan nå rederne. Det er gået godt med det, men jeg kan ikke leve med, at de tages fra reden.
Vi har også haft presseninger lagt på taget, det hjælper en hel del, men er utroligt bøvlet, og selv om de bindes fast med lodder og trisser, blæser de omkring.
Vi har bestemt os for, at lægge et gulv, og lukke til loftet, så de ikke kan bygge der mere, men nu bringer du mig i tvivl, om jeg tør det så.
De må gerne bygge under det, der så bliver et nyt loft, men kan de mon finde ud af det, det er også med i vores overvejelser.

Tilbage til regnen og de sultne unger, har taget nogle ind, for at hjælpe dem, men de længes så forskrækkeligt, og opgiver ævret, selvom jeg fodrer dem.
Det skal siges, at andet hold svaler også er udtæret pga. Utøj og lusefluer, der gør, at de ikke er nemme at holde i live.
Det gør mig deprimeret, så jeg tænker, hvis de bygger lidt længere nede, kan jeg bedre hjælpe dem, ved at sætte dem tilbage, og sprøjte rederne, inden andet hold starter.
Vi har en hestestald, hvor der ikke er tilsvarende problemer.
Der er ikke så højt til loftet.
Vi er igang med at plante vilde planter, såsom honningurt på matriklen.
Det var en ordentlig smøre, kan du mon hitte ud af meningen.
Som du nok kan læse, fylder de meget, mine små venner, og jeg vil gøre rigtig meget for at hjælpe dem. 💚
Et lille tillæg, vi har staldfluer, de tager dem ikke, tror de er svære at fange, når de sidder på væggen, når de er rigtig trængt, ser jeg en enkelt gang, at de snapper på væggen, men om det lykkes, er jeg ikke sikker på. 🤔

111 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 10. september 2019 kl. 16.02

@Judy Kristensen

Tak, fordi du deler jeres overvejelser.
Hvis det var mig, så ville jeg nok begynde med at fokusere på redeplads problemerne.
Hvis der f.eks. er 5 stk uønskede reder, så kan der måske i stedet bygges 5-10 stk andre på ønskelige steder.
De 5, som rages ned kan evt. delvist benyttes som byggemateriale til de nye.
Det er dog ikke sikkert, at svalerne har lyst til denne flytning, og så er vi ude i noget, som man godt kan bruge nogle timer og dage på at forhandle med dem.
Jeg forhandlede engang med et par, som jeg ville have til at flytte ind i en voliere i mit fyrrum, og jeg måtte både skælde ud og nedrage deres forsøg på at bygge andre steder i lokalet mindst 30 gange, før de valgte volieren.
Men hvis der skal bygges loft i en stald, og det vil lukke for alle de nuværende redepladser, men der er en åben invitation og sikkert og godt under det nye loft, så tror jeg såmænd meget hurtigt, at svalerne vil finde ud af det.
De reder, som jeg har hjulpet med at bygge er især anbragt på gårdspladsen og ved indgange, hvor jeg ikke ønsker fluer.

Jeg har ikke meget erfaring med staldfluer og svaler i stalden, men jeg kan godt forestille mig, at det volder vanskeligheder at snuppe fluer på væggen (det går bedre med edderkopper). Skal svalerne have en chance, så er det nok også vigtigt, at der ikke er for meget, som generer deres luftrum og forhindrer, at de kan holde fart. Jeg forestiller mig, at de måske har en mulighed med formationsflyvning, som jeg ofte mener at have set det, når de flyver parvis lavt over land, hvor den første jager fluerne op, mens den anden snupper dem.
Ellers kan fluerne på væggen måske lokkes ud i svalernes luftrum med lys eller føde, når det regner. Men hvis fluebestanden i stalden bliver presset for langt ned, så er det jo også skidt for svalerne.
Hvis I har en mødding, så er det måske den, der giver den bedste mulighed for at hjælpe svalerne, men jeg ved ikke, hvordan man maksimerer flueproduktionen i møg.

112 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice Greifenstein, 10. september 2019 kl. 17.27

I år har vi haft lige så mange landsvaler, som vi plejer, men der var nok færre bysvaler. En grund kan være, at hvepse har okkuperet en af de præfabrikerede reder, de syntes om.

Det er næsten umuligt selv at opføde en unge af vilde fugle; det mest barmhjertige er nok at aflive den så hurtigt som muligt, men hvem kan det?! Melorme er vist udmærket foder, men der skal fodres med pincet utallige gange i døgnet. Og der er et gedigent problem, når ungen "flyver af reden".

Her er massevis insekter, usprøjtet i hele landskabet, men svalerne skal jo overstå en lang farefuld rejse sydpå.

I år har der tydeligvis været færre mursejlere. Nogle par plejer at yngle hos os, både i stærekasser og under taget (hvordan de ellers finder plads der).

For øvrigt er svalerne glade for myrelarver. De sidder gerne ved et myrebo og fouragerer.

113 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 10. september 2019 kl. 17.50

Til Jacob.
Tak for dit svar, det er dejligt, at udveksle erfaringer.
Sjovt du siger det med lys og mad, jeg har tændt forskellige steder, og sat lokkemad ud i stalden, og så vifter mine heste da også lidt med halen.
Jeg kan kun krydse fingre for at det går, og vejret bliver bedre.

Vi må ikke have møg liggende, da vi ikke har en plads med rist, det køres væk, til stor ærgelse for mig, men vi har da det hestene kommer af med på marken.
Det med rederne må vi finde en løsning på. Jeg elsker de er her, det giver stor glæde.

114 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 10. september 2019 kl. 18.06

Til Alice.
Tak for dine betragtninger. Jeg suger til mig, for at gøre det bedste for mine fugle.
Jeg har reddet en del svaler fra første hold, det gik rigtigt godt, havde 10 på en gang i mit værelse. Talt med vildtplejestation for nogle år siden, og fik nogle gode råd om fodring.
Andet hold gik ikke godt, de døde alle sammen, dem jeg tog ind for at hjælpe, de var svækket af utøj og kunne derfor ikke holde varmen, de var også svære at give mad, da de var så store og næsten flyveklare.
De kom under varmelampe og blev fodret med bl.a melorme, de fik honningvand også, for at give dem energi, de var meget dehydreret. Og desværre stod de ikke til at redde.
Det bedste er at hjælpe svalerne i deres vante omgivelser, hvis det kan lade sig gøre.
Jeg tager ikke flere ind, der er så store og af andet hold, jeg bliver så påvirket af, at jeg ikke redder dem, og de dør. Så er det bedre at de dør blandt deres egne. Bare en betragtning fra mig, fordi du var så flink at svare.

115 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. september 2019 kl. 8.11

Angående opdræt af unger i fangenskab, så har jeg ingen erfaring.
Jeg har et par gange med held sat en nedfalden unge tilbage på reden, men det er ikke noget, jeg bryder mig om, fordi der altid er en risiko for at skabe endnu mere ravage.
Jeg tog handsker på, men det er ikke mit indtryk, at svalerne afviser en unge, blot fordi den lugter lidt af menneske.

Mine observationer tyder endda på, at forældrene ikke altid er kræsne med, at ungerne skal være deres egne. Når ungerne begynder at flyve fra reden i malkerummet, så sker det jævnligt, at fremmede unger kommer på besøg og sætter sig sammen de andre unger og tigger om mad, og når forældrene har travlt, og den fremmede unge tigger højlydt, så får den også en bid. Hvor længe det kan gå godt, ved jeg ikke, men skulle jeg sætte en opdrættet unge fri, så ville jeg måske forsøge indslusning på den måde. Når først vi er ude i det fri, så kan det blive meget hektisk og uoverskueligt. Jeg har flere gange set et kuld unger forlade en bygning, og de er ikke mere end lige kommet udenfor, før der letter 70 begejstrede svaler fra taget, som alle skal sværme ned og hilse på.

Men et kuld kunstigt opdrættede svaler kan måske blive en nøgle til at løse fodringsproblemet i regnvejr. Hvis de først har lært at snuppe kunstigt foder f.eks. fra en pind, som holdes op i luften, så gætter jeg på, at de mere vilde svaler hurtigt kan lære at abe efter og gøre det samme, når sulten nager. Teoretisk set behøver det måske kun at lykkes med en enkelt svale på en enkelt gård, og så vil det derfra kunne brede sig videre til hele landet.

116 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 11. september 2019 kl. 9.00

Hej Jacob.
Som du nok har læst, har jeg hjulpet nogle svaler. De var så store og fløj så godt, at jeg bare åbnede vinduet, og en hel flok forlod værelset, har ikke set dem siden, så jeg håber selvfølgelig, at de har klaret sig. De bliver alle modtaget af de andre på tag eller i luften.
Jeg bruger ikke handsker, det har ikke været et problem, tror ikke de har den store lugtesans.
Jeg har i flere år fodret på reden, hvis en af forældrene ikke kom tilbage, og der kun var en til at fodre. Det har fungeret optimalt, men det går kun, hvis ungerne ikke er for store, ellers bliver der stor ravage, som du selv skriver, når du sætter en unge tilbage.
Dette kan jeg kun gøre, hvis jeg kan nå rederne.
Jeg tager kun unger ind, når jeg ikke kan lægge dem tilbage i reden, hvad jeg helst vil.
Det bedste ville være, hvis jeg ikke behøvede at hjælpe, så jeg vrider også min hjerne for at finde foder til dem i regnvejr.
Jeg har lagt nogle billeder ud på FB, af svaler, jeg har haft i pleje, hvis du er interesseret i af se dem.
Har overvejet at lave en insektfarm til regnvejrsdage, men det lader sig nok ikke gøre, bare en tanke. Tak for din tid.

117 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. september 2019 kl. 22.23

@Judy Kristensen

Det kan selvfølgelig godt lade sig gøre at opdrætte insekter. Melorme går nemt, men jeg har ikke kunnet få svalerne til selv at tage dem.
Jeg tænker, at du har chancen, når du håndfodrer eller fodrer på reden.
Som du også er inde på og videoen i svar 95 viser, så behøver det ikke at være fluer, hvis først de har lært noget andet.
Måske hvis en pind dyppes i honning og noget foder klistres på, så kan pinden holdes op i luften, så ungerne selv kan snuppe foder.
Og når de er blevet dygtige til det, og de skal slippes fri, så gøres det gradvist samtidig med fodring, så de kommer hjem igen for at få mere at spise.
Når ungerne bliver voksne, og det regner, så kan der igen fodres, og så kan de huske det, og de vil lokke flere til.
Hvis du fra starten gør det til en vane at kombinere fodring af ungerne med et yndigt fløjtesignal, så kan du måske senere kalde hele flokken til, når du vil fodre.
Håber, du forstår tankegangen.
Jeg ved ikke, om det kan lykkes for dig, men jeg tænker, at det nok ikke er din hobby at holde svaleunger som kæledyr, og når arbejdet har været stort, så ville det jo være rigtig godt, hvis det kunne føre til et større gennembrud, så du senere kan hjælpe og fodre hele bestanden på en effektiv måde. Det må nok også være lidt frustrerende at slippe dem fri uden at vide, hvordan det går dem.

118 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 11. september 2019 kl. 23.56

Kvinden på denne video mangler i mine øjne et fløjtesignal og et værktøj, som kan servere flere melorme, men ellers er hun nok meget tæt på at kunne føre svaleunge flokken ud med et ønske om at vende tilbage for at få ly og mad, især når det er regner:

Training Swallows to Feed in Flight
www.youtube.com/watch?v=otrmNaSSn3Y

119 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 12. september 2019 kl. 8.24

Melorme i større mængder som føde til småfugle tror jeg er no go. Sådan er det i hvert fald til vagtel-agerhøns- og fasan-kyll. fordi melorm er en ren fedtbombe. Melorme bør betragtes som "slik"
Skal man fodre småfugleunger tror jeg at myrer og især myreæg er meget bedre grundet protein indholdet.

120 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 12. september 2019 kl. 9.30

Svalerne er ikke mine kæledyr, jeg prøver at hjælpe, og ja det er frustrerende, ikke at vide, hvordan det går dem, jeg er nødt til at tro, at de klarer den.
Sender dem først ud, når de er dygtige flyvere, og selv flyver efter maden i min hånd.
Håber at instinktet er der, til selv at fange føde. Har sat flere ud, der er kommet tilbage næste år, og vil ind, der hvor jeg har haft dem som små, så derfor tror jeg, at jeg redder nogle, ellers er det jo også nytteløst at prøve.
Mine svaler bliver fodret med andet en melorm, der kan give hård mave,pga den hårde skal der omgiver dem, og jeg ved der ikke er nok føde i dem.
Forøvrigt en dejlig video, der er lagt ud af dig Jacob. Jeg fløjter og bruger munden med de fuglelyde jeg kan finde ud af, men trods det kommer de ikke ned eller hjem. Har mødt enkelte der er fløjet tilbage til den gamle plads, hvor jeg har taget dem.
Jeg tror på, at de andre svaler hjælper de nye, og de lærer af dem.

121 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 12. september 2019 kl. 10.11

@Judy Kristensen

Det lyder som om, at de ikke må komme ind igen, når du først har sluppet dem fri, eller misforstår jeg det.?
Det er lige netop i den fase, hvor jeg mener, at du har chancen for at lære dem alle at spise af hånd eller stage. Især i regnvejr.
Du har ret, at melorme ikke kan stå alene. Deres næringsindhold svinger også meget alt efter, hvordan de er blevet fodret.

Jeg har tænkt lidt mere på rederne under taget, og jeg tror måske, at det bliver meget vanskeligt at forhandle svalerne ned i en lavere højde, fordi der er presige i at bygge højt. Det kan være svært nok at overtale dem til blot at flytte et par meter til siden.
Pøj pøj med det. :-)

122 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 12. september 2019 kl. 10.19

Mht. at skaffe føde nok til svaleunger, kom jeg til at tænke på om natinsekter som f.eks. natsværmer, myg etc. nemmere kunne indfanges med lommelygte og et hvidt lagen.

123 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 12. september 2019 kl. 11.43

De måtte godt komme ind, hellere end gerne, alle vinduer åbne i flere dage, så de kunne komme tilbage, men det skete ikke, lukkede først vinduerne når det blev mørkt. Og holdt øje med om der var nogle der ville ind.
Når jeg kun har haft en enkel, og måske har lukket den for tidligt ud, er den altid kommet tilbage, men i år har jeg haft 10 stk på en gang og de 7 fløj ud samme dag, og tre blev tilbage, vinduerne stod åbne, så de kunne komme tilbage, og dem der ville ud kunne så flyve.
Jeg har beholdt dem længere tid i år, så jeg var sikker på de kunne flyve godt.
Ja du har misforstået det, jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at de kommer tilbage året efter, og med en mage vil bygge rede i mit stuehus. Det er det jeg mener.
Vi overvejer også at lave 2 nye endegavle med vinduer i, så de kan bruge deres gamle redepladser, så nyt gulv, så jeg kan nå dem, og vinduer, jeg tror jeg de bliver godt hjulpet.

124 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 12. september 2019 kl. 11.45

Der skulle stå, så tror jeg de bliver godt hjulpet.

125 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 12. september 2019 kl. 11.46

Jeg ved ikke om de spiser natsværmere, men myg, ja det er vist en af livretterne.

126 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. september 2019 kl. 4.25

@Judy Kristensen

Tak for din gode forklaring.
I følge min teori burde du være så tæt på at være i mål med regnvejrsfodring, at jeg næsten ikke kan holde det ud. :-)
De svaler, som du fodrede sidste år, burde jo være forældre nu. Hvis du en dag, når det begynder at regne, går ud i udbygningen og byder dem på fløjtesignal og mad, reagerer de så slet ikke, selvom deres unger sulter.?
Ungerne fra i år må også være sultne i regnen, og de kan umuligt have glemt det.
Hvis de ikke vil, så er det måske bare fordi, det er et nyt lokale, eller du har en anden jakke på, eller du har fået ny frisure. Eller hvad tror du, at årsagen kan være.?

127 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 13. september 2019 kl. 6.52

Jacob B
Mine svaler er blevet til det, de gerne skulle blive til, en del af en vild flok. De er sammen med artsfæller, og det er det jeg bestræber mig på.
De er ikke bange for mig, men har heller ikke længere brug for mig.
Hvorfor de ikke alle sidder og skriger efter mad i regnvejr, der bliver jeg dig svar skyldig. :-)

128 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 13. september 2019 kl. 7.41

Èn svale gør ingen sommer - siges det. ;-) Jeg har forresten lige læst at svaler gerne tager insekter på planter og mur (når de er tvunget til at flyve lavt grundet vejret). At flyvemyrer er en af deres hovedretter.

129 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. september 2019 kl. 10.57

@Judy Kristensen

Jeg er åbenbart god til at misforstå.
Jeg troede, at du var mest fortvivlet over, at du ikke kan hjælpe forældresvalerne i regnvejr, når deres unger sulter ihjel på reden.
Sådan har jeg det netop, og havde jeg haft en lokal svale, som ville håndfodres, så ville det være oplagt for mig at stræbe efter at nå dette højere mål, så det ikke ligner hobbyopdræt men bliver til reel forebyggende problemknusning.
Jeg tror heller ikke, at vildtstationens anbefalinger stræber så højt, og så følger det jo normerne. Men jeg ville heller ikke være tilfreds med at lukke ungerne ud og ikke se dem igen. Selvom de ikke kommer tilbage den første aften, så kan det jo godt være, at de gerne vil ind senere, især hvis det regner. Det går måske ikke i et køkken, men jeg har mulighed for at vælge en udbygning til gradvis udslusningen, så det ville jeg nok gøre. Men det er selvfølgelig kun teori for mit vedkommende, fordi jeg endnu ikke har mødt en nedfalden svaleunge, som det var nærliggende at redde med kunstigt opdræt.

130 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 13. september 2019 kl. 16.46

Øv det er også træls,at det kommer til at ligne opdræt.
Jeg så da helst at alle mine svaler fik mad i regnvejr, både voksne og unger. Og jeg er vildt bekymret for dem alle, især når det regner.
Måske skal jeg bare lade ungerne ligge hjælpeløse, der hvor de falder ned, og ikke tage dem ind, eller sætte dem, der er store nok op på en bjælke, så kan forældre og unger måske selv finde ud af det. Og så behøver jeg ikke tænke mere på dem.
Vi prøver skam at løse problemerne og gøre det bedre for dem, som du også har kunne læse i mine tidligere indlæg.
Nu knækker jeg denne tråd, for jeg tror ikke vi løser problemerne, af denne vej.
Du har ikke løsningen, og jeg har ikke løsningen, det vi begge ønsker er, at gøre det bedre at være svale i Danmark, også når det regner. Mange tak for din tid.

131 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 13. september 2019 kl. 17.25

Ja i må undskylde men i må have nogle rigtige dårlige forhold for de flyvende insekter når der ikke er nogle at spise for fuglene når det regner.
For leden dag da det regnede skomager, så jeg nede over blomstermarken (svar 103) at der var en flok svaler der fløj frem og tilbage i 11/2m højde.
Jeg tog en paraply og gik der ned for at se hvorfor.
De spiste (mest honningbier, de er lidt dumme) men også mange andre insekter der fløj op fra blomsterne.
Og ingen unger der er døde her.
Så nu bliver blomstermarken udviet til det dobbelte.(frø ligger her på bordet)
Mvh

132 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. september 2019 kl. 17.29

@Judy Kristensen

Også mange tak for din tid.
Ja, vi må stadig håbe på, at andre finder en god løsning til regnsulten.
Hvis det er en trøst, så kan det hele på en måde betragtes som opdræt, fordi bestanden er så stærkt afhængig af menneskelig aktivitet.

133 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. september 2019 kl. 17.40

@H. Christensen

Så længe du øger mængden af foder til bestanden, så vil du også opleve mindre sult. Vent bare til dit revir bliver mættet med svaler, og der kommer en dårlig sommer, og du måske tilmed ikke lige fik sået helt så mange blomster det år.

Men jeg er da alligevel lidt nysgerrig efter at vide, hvad din frøblanding består af.? :-)

134 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 13. september 2019 kl. 17.48

Blomstermark blanding fra et støre dansk frøfirma.
Ca 28 forskellige et og flerårige.
Bla, hjulkrone, valmue, honningurt, blodkløver morgenfruer.
Det blev og bliver besøgt af rigtig mange bestøver.
Or har fået tre nye sommerfuglearter ind.
Mvh

135 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. september 2019 kl. 18.03

@H. Christensen

Tak for info.
Hvor stort et areal har du tilsået til hvor mange svaler.?

136 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 13. september 2019 kl. 18.04

Her nogle flere supplerende svale links til svar 95 og 118:

Wild Bird Food : What Does the Barn Swallow Eat?
www.youtube.com/watch?v=goAKlBQkkas

Orphaned Barn Swallow Diets
sciencing.com/orphaned-barn-swallow-diets-8108198.html

Barn swallow
www.biokids.umich.edu/critters/Hirundo_rustica/

137 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 13. september 2019 kl. 18.47

Nu har jeg sået 350m2 til bierne.
Svaler og andre fugle der følger med er bonus.
Mvh

138 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 13. september 2019 kl. 19.33

H.christensen.
Må jeg spørge om du sår nu her i efteråret?
Vi vil lægge et pænt stykke ud til vilde blomster, ikke så stort som dit, men pænt.
Jeg syntes ikke der er dårlige forhold, men til ca. 60 svalereder, og unger i rederne et par gange pr. Sæson, så kniber det, især når der er høstet.
Vores flinke landmand sprøjter ikke sine marker med insektgift, og de ligger på begge sider af vores lille sted.
Vi er også først nu blevet opmærksom på at insekterne er forsvundet drastisk, og det diskuteres jo også livligt mange steder.
Derfor prøver vi så, at så en del insektfremmende planter..

139 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 14. september 2019 kl. 10.29

Jep jeg sår lige så snart jeg har gravet såbedet.
Så inden for de næste 14 dage er der frø i jorden.
Mvh

140 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 14. september 2019 kl. 12.59

@Judy Kristensen

Jeg glemte at spørge, om I har langt til naboer med stald og mødding. Jeg har som sagt kun kort afstand, og pludselige ændringer i produktionsforhold og mængde hos naboen har så store konsekvenser for mit svalehold, at jeg efterhånden skønner det urealistisk for mig at kompensere for det.
Angående planter som erstatning, så tror jeg desværre heller ikke, at der findes et nogenlunde sikkert mål for hvad eller hvor meget, der skal bruges pr. svale. Måske gør svingende sprøjtning på landsplan det også umuligt at forudsige, men min erfaring tyder indtil videre på, at det er meget store mængder.

@H. Christensen

Du har nok kun set et par strejfere, som bor hos naboen. ;-)
Du skriver, at svalerne spiser bier.
Men er du helt sikker på, at det ikke bare er nogle fluer, som ligner bier.?
Jeg må indrømme, at det går for hurtigt til, at jeg kan kontrollere, hvad der sker i luften, og jeg skal meget tæt på, før jeg kan afgøre, at fluen på nedenstående billede ikke er en bi.

141 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 14. september 2019 kl. 13.10

Fluer har kun to vinger, hvepse og bier har fire vinger. ;-)
Jeg mener at have læst at svaler helst undgår stikkende insekter, hvilket skulle være påvist ved at undersøge maveindholdet på døde svaler.

142 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 14. september 2019 kl. 14.16

Ikke noget med svaler at gøre.

Men vi har lige opdaget, at de figner der, på grund af simpel overflod, stadig hænger og nu gærer på træet, de tiltrækker en del admiral sommerfugle udover en mængde hvepse og fluer.

143 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 14. september 2019 kl. 15.01

Jacob B
Vi har ca. 400 m til en svinefarm, hvor mange og hvad for svin det er, ved jeg ikke, med tilhørende gyllebeholder, der er svalerne ofte oppe og fange insekter.
Vi prøver at skabe bedre vilkår, ved at plante tiltrækkende insektplanter, men jeg aner ikke, hvor stor gavn, det gør, da vi ikke har plantet større arealer til før. Vi har ikke meget jord, da hestene også skal have et par folde.
Det er også først i år, at vi har så mange reder, men det veksler jo fra år til år..
Desværre er der kun lidt kreaturer rundt omkring, de bliver færre og færre, og nu må de heller ikke gasse sig sådan, og forbrugerne køber mindre kød af den slags.
Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne gennemskue det hele, og finde den bedste løsning for mennesker og dyr. Jeg kommer til kort, og derfor følger jeg dette forum, for at læse, hvad andre gør, og hvad der bekymre dem, og måske lærer jeg lidt.

144 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 14. september 2019 kl. 15.03

Jacob B
Det hedder selvfølgelig, hvilke svin det er.

145 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Judy Kristensen, 14. september 2019 kl. 15.06

H. Christensen.
Tak for oplysningen, jeg troede først de vilde blomsterfrø skulle i jorden til foråret, men de planter vi har i haven smider jo også deres frø om efteråret, så det er jo egentlig nærliggende at efterligne naturen selv.
Jeg bliver helt svedt, ved tanken om dit store gravearbejde, god arbejdslyst, og hatten af for dig.

146 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 14. september 2019 kl. 16.58

Hø Du skal ikke svede for min skyld for det forgår med rå maskinkraft.
Så er græstørven gravet af og så skal der lægges grus ud.
Og samles sten.
Du kan godt så om foråret men så kommer de flerårige først næste år.
Mvh

147 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. september 2019 kl. 11.26

@H. Christensen

Ja, om ikke andet, så fik du da nu bevist overfor Judy Kristensen, at man stadig kan være heldig at se en ko på en dansk mark.

148 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. september 2019 kl. 11.31

@Vibeke Dyrst

Til svar 142
Du har for få svaler, hvis det ikke har noget med svaler at gøre. :-)

Til svar 104
Her er en redebygger metode, som jeg ikke har set før:
Building a Barn Swallow Nest
www.youtube.com/watch?v=qnwcqkHsp_k

Men man skal nok være lidt forsigtig med materialevalget.
Jeg foretrækker typisk at bygge af det naturlige åndbare materiale og armere det med ståltråd eller forstærke det på anden vis.

149 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 15. september 2019 kl. 12.16

Tag en tur til nord siden af Horsens fjord, så skal I få se det sjældne syn af omkring 60 (konventionelle) malkekøer på græsmark, samt ca. 200 malkegeder. :-)

150 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 15. september 2019 kl. 12.22

@Jakob, det ced jeg godt, men trådens overskrift er "Insekt magnetisme" :-p

151 af 151 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. september 2019 kl. 15.30

@F. Christensen

Til svar 141
Kan du tælle vinger i flugten.? :-)
Hvis du ikke har set fluen i svar 140 flyve i virkeligheden, så tror jeg, at du ville blive forbavset.
Måske har vingerne en lidt anderledes frekvens, så dygtige svaler kan høre, at det er en flue, men den flyver roligt med let hængende bagpart, som man ofte kan se en bi gøre det.

@Vibeke Dyrst

Ja, og insekterne er jo især for svalernes skyld. :-)
Overskudsfrugt er faktisk god inspiration.
Jeg bør oplagt plante mange flere frugtbuske og frugttræer.
Men et Figentræ er nok for sart til vind og vejr på halvåben mark.?

Nyt svar til emnet »Insekt magnetisme«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Insekt magnetisme

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider