Spørg eksperterne

Kan vi frøformere cembra-fyr?

Vores flotte cembra fyr kvitterede med kogler i sommer med fine store frø i. Så vidt jeg ved, har den kun modne frø hvert 3. år. Så nu kunne vi tænke os at så dem og se, hvad vi kan få ud af det. Hvornår og hvordan skal vi så dem?

Med venlig hilsen
Annelise Nielsen, januar 2009

Svar

Cembra er bestemt én af de smukkeste fyrrearter, der findes, så det er meget forståeligt, hvis I vil forsøge jer med en frøformering. Der er dog et par ting, som I bør tage jer i agt for.

  • Det første er, at cembra-fyr sjældent får modne frø i Danmark. I kan selv kontrollere jeres frø ved at hælde dem ud i en spand vand. De frø, som holder sig flydende, er tomme og altså ikke spiredygtige.
  • Det andet er, at frøene skal have brudt deres frøhvile. Det sker ved en kuldepåvirkning, mens frøet er fugtigt. Derfor må I sørge for at få sået dem ud hurtigst muligt, så vinterkulden kan gøre sin virkning (alle temperaturer under +5 grader nytter).
  • Det tredje og sidste er, at frøene er meget næringsrige, og alle slags mus opsøger og æder dem gerne. Så sørg for, at frøene ligger godt beskyttet af et jord- eller sandlag. En lagtykkelse på ca. 1,5 cm er passende.

Når det er sagt, ønsker jeg jer god fornøjelse med forsøget.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Dansk Hjemmeproduktion

Opbindingsmateriale

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan vi frøformere cembra-fyr?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider