Spørg eksperterne

Hvorfor mistrives mine kugleahorn?

Kugleahorn

Kugleahornen er 3 meter høj. Foto: Inge Kruse

Jeg har 3 kugleahorn. De er ca. 3 meter høje. De blev plantet i foråret 2009. De står et sted, hvor de ikke er beskyttet for vinden. De står støttet til en ekstra pæl.

Mit spørgsmål går på, at de deres stammer har fået meget mos på.

Deres blade er mørke med sorte pletter og mørke kanter, og de ser »trætte« ud. Er det tegn på mistrivsel?

Kugleahorn plantning

Træet er plantet helt perfekt – ses på det lille svaj på stammen nederst. Foto: Inge Kruse

Kugleahorn stamme

Mos, lav og alger på stammen. Foto: Inge Kruse

Kugleahorn med blade

Kugleahornens blade ser lidt trætte ud. Foto: Inge Kruse

Med venlig hilsen
Inge Kruse, september 2010

Svar

Planten hedder Acer platanoides ‘Globosum’ og burde derfor rettelig kaldes »kugleløn« på dansk, men det betyder jo ikke noget, når blot vi alle forstår, hvad der tales om.

Man ser af billederne, at træet er plantet af en professionel: det står ikke for dybt (man aner lige netop det lille svaj ved rodhalsen), og det er bundet forsvarligt fast til en solid stok. Opbindingen er dog nok for høj, og den bør man korte af med en tredjedel i foråret 2011 og yderligere en tredjedel (dvs. halvdelen af resten!) i foråret 2012.

Derimod har træet været lidt sløjt allerede fra planteskolen. Det tætte lag af lav, alger og mos viser, at det har haft en alt for langsom tilvækst i et par år. Normalt vokser et træ så meget i tykkelsen, at det selv kan rense sig for disse små logerende ved at afskalle små barkpartier. Når væksten går i stå eller svækkes, får mos og lav mulighed for at etablere sig og vokse godt til. Derfor ser træet ud på stammen, som det gør.

Pletter og brune bladrande skyldes derimod den helt forventelige svækkelse, som skyldes omplantningen. I de næste par år vil træet satse alt overskud på at få gendannet et passende stort rodnet, og derfor bliver toppen langsomtvoksende og svag. Så selv om det ser lidt trist og træt ud nu, tyder alt på, at det kommer i fornyet vækst om et par år eller tre.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvorfor mistrives mine kugleahorn?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider