Spørg eksperterne

Er disse træer allergifremkaldende?

Træ med hvide blomster Foto: Annette Christensen

Jeg har sendt to billeder af et træ, som jeg håber I kan oplyse mig, om det er allergivenligt eller ej.

Det står lige uden for mine børns vinduer og stinker af kattetis, når det blomstrer. Hver år når det blomstrer, bliver vores børns allergi forværret. Ejendomskontoret, hvor vi bor, siger det ikke er allergifremkaldende, men det er da underligt, at mine børn så reagerer så slemt hver år, det blomstrer.

Håber I kan hjælpe.

De hvide blomster Foto: Annette Christensen

Med venlig hilsen
Annette Christensen, juni 2015

Svar

De viste fotos er mørke og lidt slørede, og det er noget svært at identificere det ene træ. Træer med de store hvide blade og den lille grønne midte ligner en koreakornel, træet med de mange blomsterklaser kunne ligne noget æble eller der kunne være lidt lighed til variation af selje-røn (men tror det ikke helt)

Det er ikke typisk at kornel frigiver pollen til luften, og så vidt jeg ved, er deres pollen ikke allergifremkaldende, og vil normalvis ikke give anledning til problemer.

De mulige træarter for det andet træ er alle ikke-allergene, og bør således heller ikke give anledning til udløsning af pollenallergi. Fotoet minder mig ikke om nogle af vores typiske pollenallergi-fremkaldende træer.

Der er nogle træer og buske, der under blomstring frigiver store mængder pollen (fx det gule støv man kan se fra birketræer). En høj forekomst af luftbårne partikler, herunder pollen (også selv om de ikke nødvendig vis er pollenallergi-fremkaldende), kan give anledning til krillerhoste, løbende næse og irriterede slimhinder. Så hvis man har vindue eller opholder sig tæt ved et træ, som afgiver mange pollen, er det ikke usandsynligt, at det giver irritation eller måske forstærker en allerede igangværende allergisk reaktion.

Med venlig hilsen
Martin Theill Johansen
Landskabsarkitekt MDL

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Dansk Hjemmeproduktion

Opbindingsmateriale

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Er disse træer allergifremkaldende?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider