Spørg eksperterne

Bodil Neergård helt uden blomster?

For omkring 15 år siden plantede jeg et Bodil Neergaard æbletræ ved vores ødegård i Småland. Efter et par år kom der meget højt snedække, så det gik over min beskyttelse af stammen, og mus på sneen gnavede barken af i en ring hele vejen rundt om stammen. Da et træ jo ikke kan overleve uden bark på en del af stammen, skar jeg det over under den afgnavede ring.

Træet satte så en del nye skud, alle over podepunktet. Jeg fjernede nogle af dem, så det fik en smuk struktur med en forgrening på 4 stammer lavt over jorden. De første år gødede jeg træet en del, så det hurtigt kunne få lidt størrelse igen. Jeg har så løbende udtyndet det, så der nu står et smukt åbent æbletræ på omkring 4m højde.

De første år undrede jeg mig ikke over, at det slet ikke blomstrede, da jeg jo gødede træet; men nu har det i 5 år ikke fået det mindste gødning, og der har stadig ikke været så meget som en enkelt blomst på det!

Kan et æbletræ være helt goldt, og kan man i givet fald gøre noget for at ændre det?

Med venlig hilsen
Henrik Bjørslev Andersen, december 2020

Svar

I teorien kan det ske, men jeg oplever det normalt ikke. Men Bodil Neergaard er ofte en af de sorter, som mine kunder spørger, om det ikke snart begynder at blomstre. Det er også en de sorter, der aldrig blomstrer i planteskolen, så den er lidt sløv.

Hvis du har sat træet nogle år tilbage – ved beskæringen – og så tager højde for at der skal gå mindst 5 år efter du gjorde det, hvor langt er du så?

Så kan du nogle gange lægge et par år til og så skal den blomstring nok gå i gang.

Og som alle andre æbletræer, er det vigtigt at det har nogle vandrette grene, for det er dem, der kan komme blomster på.

Det er værd at vente på, for sorten er en af de rigtigt værdifulde, både på grund af smag og holdbarhed.

Med venlig hilsen
Boi Jensen
Podemester, De gamle sorter

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Bodil Neergård helt uden blomster?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider