Spørg eksperterne

Hvordan får jeg pæne Dr. Louise æbler uden skurv?

Jeg har rigtig mange æbletræer, da jeg gerne vil være selvforsynende det meste af året. Mit »dronning Louise« sætter fint med æbler, men de når aldrig at blive mere end valnøddestore, før de bliver helt sat til i skurv og ikke bliver større. Jeg købte træet, fordi det blev anbefalet af Per Kølster i hans æblebog, og fordi jeg gerne vil have sene sorter, da jeg ikke er vild med at købe æbler fra den anden side af jorden! Jeg har mange andre sorter, både Gråsten og Guldborg, som også anses for let at få skurv, men de ser fine ud. Det er kun dronningen, der er helt umulig.

Er der nogle gode råd til hvad jeg kan gøre? Jeg er jo ikke vild med gift og sprøjtemidler, så hvad gør man så?

Med venlig hilsen
Henriette Hall, oktober 2009

Svar

Dr. Louise er ikke et stort æble, men ligefrem valnødder? Dr. Louise har på overfladen et særpræg, som er karakteristisk for mange ældre sorter, det kaldes også for et ‘korknet’ og har intet at gøre med sygdomme eller skader, men er en arvelig egenskab. I min optik er det et positivt tegn på en intens aroma.

Dr. Louise æblet

Dr. Louise æblet har et karakteristisk korknet på overfladen. Trods det måske ikke så indbydende udseende, er det et meget aromatisk og velsmagende æble. Foto: Karna Maj

Sorten er forholdsvis sundt, men er bladene angrebne af skurv, svækker det selvfølgelig frugternes udvikling. Frugtens manglende størrelse kan skyldes en for kraftig bæring, og eventuelt dårlige lys- og næringsstofforhold.

Hvis noget tyder på en hæmmet vækst, så grib ind med kompost, vanding, beskæring og frugtudtynding – og glem alt om kedelig kemi.

Med venlig hilsen
Per Kølster
Agronom, KØLSTER malt og øl

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Æbler > Hvordan får jeg pæne Dr. Louise æbler uden skurv?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider