Spørg eksperterne

Er hanesporehvidtjørn og glansbladet hvidtjørn modtagelige for tjørnerust?

Vi har 10 stk. rødtjørnetræer, som på 3. år er kraftig angrebet af tjørnerust – nu så meget, at der stort set ikke er blade tilbage på træerne. De bliver nu fældet for udskiftning.

Vi har kig på hanesporehvidtjørn (evt. glansbladet hvidtjørn) som »stedfortrædere«. Mit spørgsmål er: Går tjørnerust også på de to nævnte hvidtjørnearter, eller er det kun på rødtjørn? Hvis det er tilfældet må vi naturligvis opgive den ide.

Helge Petersen nævnte i sin radiohaveudsendelse ovennævnte to sorter, men uden at komme ind på problemet »rust«.

Vi vil gerne igang med nyplantning nu, men er de to nævnte sorter resistente overfor tjørnerusten?

Hvis vi genplanter tjørn efter tjørn går jeg udfra, at vi skal udskifte en del jord i plantehullet?

Med venlig hilsen
Frank Hansen, september 2003

Svar

Lad os tage det sidste først: Der opstår jordtræthed efter tjørn. Det medfører, at det er yderst vanskeligt at etablere nye tjørn, hvor gamle har stået. Der er dog to udveje af problemet. Den ene består i, at man planter den nye tjørn, før den gamle bliver fældet (et par år er nok). Den anden er mere besværlig, for den går ud på at fjerne jorden i to spadestiks dybde og ca. 50 cm radius ud fra det sted, hvor den gamle tjørn stod. Jorden kan f.eks. lægges i køkkenhaven, hvor man så passende kan hente en tilsvarende mængde til at fylde hullet op med.

Det to nævnte arter kan godt blive angrebet af tjørne-enebær-rust, men det er på ingen måde voldsomt og ofte næsten usynligt. Så de er begge en god idé, men husk på, at de er podet på grundstamme af hvidtjørn, så sygdommen vil angribe eventuelle vanris fra rod og rodhals.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Dansk Hjemmeproduktion

Opbindingsmateriale

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Er hanesporehvidtjørn og glansbladet hvidtjørn modtagelige for tjørnerust?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider