Spørg eksperterne

Kan man plante bambus tæt på et hus?

Kan man plante bambus i nærheden af et hus? Vil rødder af bambus komme ind i muren, så huset bliver skadet?

Med venlig hilsen
maxin, september 2004

Svar

Du skal ikke plante bambus helt ind til huset, da den breder sig kraftigt, og rodklumpen bliver meget kompakt under selve busken. Jeg har læst om sokler på udhuse, som er blevet ødelagt, når bambusen er vokset helt ind til – og måske ind under.

Jeg har selv haft en mindre bambus plantet helt tæt ind til vores grundmurede hus i nogle år, uden at der skete skade. Men jeg har fjernet den, inden den for alvor blev stor, da jeg var nervøs for evt. skade på soklen. Den voksede i øvrigt ikke så godt på stedet – så ikke frodig ud, som bambus skal for at være flotte. Det var helt sikkert for tørt, selv om den stod på vestsiden med skygge en del af dagen.

Jeg vil anbefale, at du planter med en meters afstand til muren, og at du sørger for, at den ikke breder sig helt ind til huset. Hak af rødderne i tide – det bliver nok aktuelt om 5–10 år. Hvis du ikke er til dette noget kraftkrævende arbejde, så plant med større afstand.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan man plante bambus tæt på et hus?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider