Spørg eksperterne

Kan jeg beskærer min magnolia?

Jeg har to træer i forhaven: en magnolia og et æbletræ. De er tæt ved 60 år gamle og nok ikke beskåret i mange år.

Jeg vil meget gerne beskære begge kraftigt, men kan man det?

Magnolia’en ville jeg gerne have ned i 1 ½–2 m højde på sigt, men den har de her lange stammer uden sidegrene. Jeg nænner ikke at fælde den, men den skygger…

Med venlig hilsen
Katja Madsen, april 2016

Svar

Jeg kan godt forstå at du ikke nænner af fælde de to træer som er meget flotte. Du vil så gerne beskære dem kraftigt, og det kan jeg på ingen måde anbefale. Særligt magnolia har det ikke godt med at blive beskåret, da de ofte angribes af svamp efter for kraftig beskæring.

Men hvis valget står mellem at fælde og beskære vil jeg selvfølgelig prøve.

For det først skal du beskære i august, det er der træerne tager mindst skade af en beskæring og der de indkapsler og overvokser sårene bedst.

Jeg synes ikke du skal låse dig fast på at de skal ned i 1,5–2m’s højde, det kan godt være, at det bliver fornuftigt at de måske bliver lidt højere.

Det du skal gøre er, at skære ned til udadrettede sidegrene. Altså skær ikke stammerne over, men skær så der efterlades sidegrene hele vejen rundt om alle stammer.

Du kan beskære æbletræet på samme måde.

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er 6 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Beskæring > Kan jeg beskærer min magnolia?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider