Spørg eksperterne

Hvordan skal blommetomater og cherrytomater knibes?

Jeg er blevet usikkker på, om blommetomater skal knibes som almindelig tomat? Kan I hjælpe – og anbefaler i knibning af cherrytomater?

Med venlig hilsen
Lone Sigurdsson, maj 2003

Svar

Når man skal afgøre om tomater skal knibes eller ej, er det ikke afgørende, om det er almindelig store tomater, blommetomater (også kaldes pastatomater) eller cherrytomater. Det afgørende er sortens vækstform.

Nogle tomatsorter bliver hele sæsonen ved med at vokse derop af og bliver ved med at sætte blomster lige til frosten ødelægger den. Drivhussorter har normalt den vækstform, og de skal knibes. Denne vækstform kaldes populært snoretomater efter opbindingsformen i drivhuset. En del sorter med denne vækstform er også til friland. Vækstformens engelske betegnelse er determinate.

En anden type tomater er såkaldt determinate sorter, der kun vokser til en vis højde og afslutter væksten med at sætte blomsterstand i toppen først på sommeren. De kaldes populært for busktomater. Her får man de fleste af tomaterne på sideskuddene, så hvis man har nippet sideskuddene af på en sådan sort, så får man ikke ret mange tomater. Dog vil den antagelig forsøge sig med at sætte nye sideskud – planter lader sig normalt ikke afholde fra at danne formeringsorganer – her tomater med frø.

Dette er den normale brug af de to vækstformer. En del drivhussorter, især cherrytomater, har en ret spinkel vækst, og her kan man lade et eller flere sideskud vokse med op, så man får flere tomatklaser. Det kan dog kun anbefales, hvis man dyrker med en minimumafstand på mindst 50 cm og helst 60 cm.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Bjarne’s frø og planter

Funktionaliteten eminent.

Gartneri Toftegaard

Dyrkningskurser, smagninger m.m

Hobbydrivhuse.dk

Skabt til det danske vind og vejr

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Hvordan skal blommetomater og cherrytomater knibes?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider