Spørg eksperterne

Hvordan anlægger jeg bedst mit nye drivhus?

Jeg har netop købt et 10,2 m² drivhus og vil gerne have en god start med det.

Min umiddelbare plan er at dyrke i plantesække sat oven på kapillærkasser, da jeg mener det må være den nemmeste dyrkningsmetode, fordi det sikrer den rette vanding. Det er derfor min plan at grave ud til kasserne for at få mest voksehøjde, men er det så nødvendigt at stive siderne i udgravningerne af?

Jeg er dog ikke helt sikker på, om jeg får mest gavn af drivhuset på den måde og vil derfor gerne have en eksperts vejledning, så jeg kan komme bedst fra start.

Jeg har tænkt mig at lægge forsigtigt ud med at dyrke tomater og agurker, men vil også gerne have en vinstok i drivhuset.

Med venlig hilsen
Nils Mathiasen, marts 2002

Svar

Valget står mellem at dyrke i drivhusjorden og plantesække. Hvis det udelukkende er vandingshensyn, så kan et drypvandingsanlæg jo også klare det ved dyrkning i drivhusjorden. Ja selv en vandkande er en udmærket mulighed, da der er så stort et jordvolumen, at man skal glemme at vande i flere dage, før der sker skader. Du skal jo også huske at komme vand i kapillærkasserne – her sker virkelig skader, hvis de løber tør for vand. Minuset ved dyrkning i drivhusjorden er, at den med års mellemrum skal skiftes. Fordelen er, at planterne har adgang til masser af jord, det giver dem en mere naturlig rodvækst og de kan gødes med egen kompost.

Vindruen skal dyrkes direkte i jord.

Jeg vil vurdere, at du er nødt til at foretage en afstivning, hvis kasserne skal stå frit. Jord vil næsten altid skride ned, selv stiv lerjord. Måske skulle du støbe en sokkel til drivhuset at stå på og sænke hele drivhusets gulv. så kasserne kan stå herpå.

Da jeg ikke kender de aktuelle kapillærkassers brudstyrke kan jeg ikke råde dig med hensyn til, om kasserne kan graves helt ned i drivhusjorden, og der kan fyldes jord ind omkring. Spørg leverandøren.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hobbydrivhuse.dk

Skabt til det danske vind og vejr

Bjarne’s frø og planter

Funktionaliteten eminent.

Gartneri Toftegaard

Dyrkningskurser, smagninger m.m

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Hvordan anlægger jeg bedst mit nye drivhus?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider