Spørg eksperterne

Hvordan stopper man høns, der spiser æg?

Vi har et hønsehold med 4 høner (1 ½ år gamle). I foråret udvidede vi vores hønsehold med 8 nye kyllinger og 1 hanekylling. De nye er så småt begyndt at lægge æg, men der er sket det besynderlige, at vi næsten ikke får nogen store æg (fra vores gamle høns). Vi mistænker nogle af de gamle høner for at være begyndt at spise deres egne æg. Vi har i flere dage set, at der i redekassen ligger knuste og halvspiste æg.

Hvad gør man ved det? Og er der nogen måde, hvorpå man kan finde ud af, hvilke af hønsene det er, der spiser æggene?

Med venlig hilsen
Susanne Christensen, august 2005

Svar

Du kan næppe finde ud af præcist hvilken af hønsene, der er synderen, med mindre du tager den på fersk gerning. Men et par andre bemærkninger i stedet.

Grunden til færre æg fra de gamle høns lige nu kan også være, at de er i fældning p.t. Det er mine egne i øjeblikket, og det giver en mærkbar reduktion i antal æg.

Hvis een eller flere af dem virkelig spiser af æggene (det kunne også være rotter?), kan det være tilfældigt opstået efter et uheld – eller fordi de mangler kalk. Derfor: Har de fri adgang til knuste muslingeskaller? Det skal de altid have.

Det, at en enkelt eller nogle høns æder æg, kan blive en dårlig vane, som oven i købet smitter andre høns i flokken, så det gælder om at fjerne æggene så hurtigt som muligt fra rederne i en periode, når man har mistanke om en »æggespiser«.

Med venlig hilsen
Susanne Mørk-Jensen
Agronom, Susannes have

Kommentarer

Der er 15 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rosenbud

Tilbehør til din høne,

Glade Gaver

Mejsekugleholder-alternativ værtindegave

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Dyr i haven > Hvordan stopper man høns, der spiser æg?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider