Spørg eksperterne

Kan jeg så frø af isop og timian på friland i efteråret?

Jeg vil gerne lave en »hæk« af Isop og med krybende timian ned langs muren, som er foran vores hus. Mit spørgsmål er:

Kan jeg godt gøre jorden klar og så alle frøene nu, her i efteråret?

Der er jo så meget regn og fugt, at jeg tænker det er godt for frøene og jorden. Jeg synes, det er meget lang tid at vente til maj, og der har jeg jo mange andre ting, som også skal gøres.

Så hvad tænker i?

Med venlig hilsen
Jacob, oktober 2014

Svar

Både isop og timian er tørketålende planter, som hører hjemme i Middelhavsområdet, hvor de findes på tørre og meget veldrænede grusjorde. Derfor er det ikke nogen god idé at så frøene her i efteråret. Opbevar dem i stedet tørt og køligt, og så dem ud, når jorden er blevet ca. 5 grader varm (det ses på, at hasselbuskenes rakler er blevet lange og åbne).

I øvrigt er der ikke noget vundet ved at så frøene nu, for selv om de måske nok kunne spire frem før Jul, så vil kimplanterne gå i stå og alligevel først komme i vækst til foråret.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø til gavn for insekter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

The Plant Explorer

Se Danmarks største frø udvalg

Frøsnapperen

Grundige såvejledninger til alle frø

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frø og formering > Kan jeg så frø af isop og timian på friland i efteråret?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider