Spørg eksperterne

Hvorfor får jeg kun flade spisekastajer uden indhold?

Jeg har en flot spisekastanje på gårdspladsen, som vel er omkring 15–18 år.

Den har masser af piggede frugter hvert år. Der er ca. 3 kastanjenødder i hver, men de er flade og uden frugtkød, så der er ikke noget at spise på dem. Træet står beskyttet på en gårdsplads på landet i Midtjylland og der er ikke andre spisekastanjetræer i nærheden.

Jeg har hørt, at der skal varme til for at udvikle frugter og tænkte, at med denne varme sommer måtte der være spiselige kastanjer på, men nej…

Hvad er grunden til, at der ikke kommer ordentlige frugter på træet?

Skal der være et andet træ i nærheden, for at træet bliver bestøvet, og i så fald, hvor mange meter fra vores gårdspladstræ?

Der er ca. 3 kastanjenødder i hver. Foto: Anne-Grethe

Kastanjerne er flade og uden frugtkød Foto: Anne-Grethe

Med venlig hilsen
Anne-Grethe, september 2013

Svar

I virkeligheden er sådan, at de fleste danske træer giver 3 tomme kapsler i stedet for fyldte.

Der er 3 vigtigt betingelser for et godt resultat:

  1. Træet skal kunne gennemføre bestøvningen ved dansk sommermiddeltemp.
  2. Træet skal kunne nå at fylde frugterne i en normal dansk sommer
  3. Der skal være passende bestøver i nærheden.

Altså, sortsvalg, samt bestøvning. I mange tilfælde kan det løse problemet, at plante yderligere et træ i nærheden. Bestøvningen sker dels med bier og fluer, og dels med vinden.

Så jo tættere, jo bedre, men en afstand på op til 50 meter plejer ikke at være noget problem.

Der findes meget driftsikre træer som podede sorter.

Med venlig hilsen
Lars Holmboe Westergaard
Hortonom, Westergaards Planteskole

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gartneri Toftegaard

Kultsted for drivhusplanter krydderurter

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Assens Planteskole

Diverse prydtræer, prydbuske, frugttræer

Dansk Hjemmeproduktion

Frugttræer, Bærbuske, Naturgødning

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvorfor får jeg kun flade spisekastajer uden indhold?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider