Spørg eksperterne

Trold hassel med mange vildskud – kan den reddes?

Mine forældre er lige flyttet i en villa, hvor der står en troldhassel i haven med mange vildskud. Den har nogle få troldegrene i bunden, som de gerne vil have frem til et troldetræ. Kan det lade sig gøre?

Med venlig hilsen
Line, december 2014

Svar

Troldhaslerne laver vildskud, fordi de er podet på almindelige vilde skovhasler lige i rodhalsen. Det giver desværre livslange problemer med rodskud.

Der er flere ting I kan gøre:

  1. Fjern hvert år alle vildskud ved at rive eller brække dem af, således, at de løsner helt inde ved stammen. Endelig ikke klippe, det giver blot flere problemer næste år. Nu vil energien gå op i troldegrenene, der vil øge deres tilvækst. Det er dog ikke muligt, at forhindre nye vilskud næste år.
  2. Lav‘ en lille nedkrogning af den ægte troldhassel hvis muligt. Når først troldhaslen kommer på ’egen rod’ (1–2 år) kommer der aldrig vildskud mere og du har en smukkere og mindre arbejdskrævende busk fremover.
  3. En helt anden mulighed er at grave busken op og plante en troldhassel der er podet på tyrkisk hassel. Så får du et sødt lille troldetræ, der ikke laver rodskud. Se billedet nedenfor.
Troldehassel podet på tyrkisk hassel

Et flot troldetræ uden rodskud får man ved at plante en troldhassel podet på tyrkisk hassel. Foto: Westergaards Planteskole/Lars Holmboe Westergaard

Med venlig hilsen
Lars Holmboe Westergaard
Hortonom, Westergaards Planteskole

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Gartneri Toftegaard

Kultsted for drivhusplanter krydderurter

Assens Planteskole

Diverse prydtræer, prydbuske, frugttræer

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Dansk Hjemmeproduktion

Frugttræer, Bærbuske, Naturgødning

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Trold hassel med mange vildskud – kan den reddes?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider