Mit nye figentræ »bornholmerfigen« har her i sept/oktober haft rigtig mange figner ansat, nu har den desværre tabt dem alle. Hvad kan det skyldes? Træet står i mit drivhus.
Med venlig hilsen
Bodil Tranberg, december 2015
Du skal ikke græde over tabet af frugterne. De er ansat i løbet af sommeren og har ikke nået at blive modne, og hvis dit drivhus er et koldhus, som jeg regner med, så ville de alligevel ikke overleve vinteren.
Hvis du kigger godt efter, vil jeg tro, at du kan se nogle meget små figner på størrelse med nipsenålshoveder eller lidt større i bladhjørnerne yderst på grenene. Det er de figner, som bliver store og modne næste år i august. Kun hvis grenene ødelægges af frost og fryser tilbage, går de til, ellers overlever de uden problemer vinteren. Og inde i drivhuset vil din figen antagelig ikke fryse tilbage, så skal vinteren i hvert fald pludselig blive meget kold. Den kuldeperiode, vi har her først i januar skader ikke figentræet.
Jeg går ud fra, at figentræet er plantet i jorden, eller du har slået det ned i jorden for vinteren. Planternes rødder skal lige have den beskyttelse mod frost. Står den i potte ovenpå jorden, så grav den ned snarest, eller vikl noget isolerende rundt om potten som en hurtig foreløbig løsning.
I drivhuset kan du være heldig, at de figner, som dannes i løbet af sommeren, også når at blive modne. 2015 havde en meget kold forsommer, hvor figen fik en sen start.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Udlejning af mosteri
Gamle danske sorter
Flerårige spiselige planter til haven
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvorfor taber mit figentræ frugterne nu?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…