Spørg eksperterne

Hvorfor er der pigge på æblerne?

Hej,

Vi har et selvsået æbletræ som står langs en cykelrute i Nordjylland. Måske har en turist engang kastet et halvspist æble fra sig?

Nu er der æbler på – men de har alle en slags pigge eller knuder på i varierende antal.

Vi har søgt på forskellige sygdomme men uden at kunne finde dette her.

Ved I hvad det er? Kan man spise æblerne? Og skal man få træet fjernet så det ikke spreder sig?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Jørgen Søndermark, oktober 2021

Svar

Kære Jørgen og Christine,

Æblerne og træet er heldigvis ikke angrebet af nogen smitsom sygdom, og I kan roligt lade det blive stående.

Det er nymfer af blomstertæger, der har været på spil, og hvor de har suget på æblerne, kommer der de små pigge/knuder. Det sker, mens æblerne er på et meget tidligt udviklingsstadie først på sommeren.

Det er ikke noget, der har betydning for, hvordan æblerne smager, så I kan uden problemer spise dem.

Vil I gerne begrænse antallet af knuder næste år, handler det om at lokke blomstertægerne andre steder hen med insektvenlige blomster, så de ikke går på æblerne. De voksne tæger er nyttedyr, som er med til at regulere antallet af mider, bladlus, bladlopper mv. i haven, så vi er ikke ude på at udrydde dem, blot få dem til at holde sig fra æblerne.

Derudover bør det undgås at klippe eventuelt langt græs og blomster under æbletræet først på sommeren. Klipningen kan få tægerne til at søge op i æbletræet og dermed forøge antallet af nymfer. Står æbletræet på offentlig grund kan det selvfølgelig være svært at kontrollere, men så må man glæde sig over, at æblerne som sagt ikke fejler noget udover de kosmetiske knuder.

Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Æbler > Hvorfor er der pigge på æblerne?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider