Kan man dyrke æbler i drivhus – evt. minitræer eller som espalier.
Med venlig hilsen
F. Christensen, september 2004
Det kan fint lade sig gøre at dyrke frugttræer i drivhus, men der skal være gode grunde til det, for det er naturligvis ikke uproblematisk.
For både æbler og pærer behøver man to sorter, der kan bestøve hinanden. Også en bestøver er nødvendig. Enten et menneske, som i blomstringssæsonen med en pensel fører støv fra det ene træ til det andet, eller humlebier, hvis de er fremme, eller almindelige bier, som kan flyttes ind i deres stade, hvis drivhuset er rummeligt nok.
Træerne skal være podet på svagtvoksende grundstammer, for ikke at vokse alt for kraftigt. På vestkysten, lige bag klitrækkerne, har jeg set æbletræer i drivhus, og netop der var det umuligt at få frugttræer til at trives udendørs, grundet den stærke blæst, så det var en måde i det hele taget at have egne æbler på.
Selv har jeg med godt resultat i mange år haft to pæretræer i mit store drivhus (+ ferskner og nektariner), og her er grunden kulde (jeg bor i et af de særligt udsatte områder m.h.t. frost). Udendørs blomstrer pærerne næsten altid, mens det stadig fryser, hvorfor frugtanlægget ødelægges og/eller bierne holder sig væk. Resultatet er under alle omstændigheder, at jeg ingen pærer får.
Hvis ikke, du har sådanne gode grunde til at plante i drivhus, så gør det da udendørs. Der kan træerne udvikle sig meget friere, og pasningen er nemmere, foruden at drivhuset er klart til andre, varmekrævende afgrøder.
Med venlig hilsen
Winnie Poulsen
Væver
Søg i forhandlerguiden:
Udlejning af mosteri
Flerårige spiselige planter til haven
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Gamle danske sorter
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Æbler > Kan man dyrke æbler i drivhus?
Kommentarer
Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…