Spørg eksperterne

Hvordan beskærer jeg et lille æbletræ?

Jeg har i efteråret plantet et æbletræ, Ingrid Marie. Det ser sundt ud, og står i fuldt lys. Der er to kraftige grene på ca. 120 cm, der stræber mod himmelen, samt 6–8 bløde grene, der fordeler sig jævnt cirkulært til siderne. Jeg ønsker et ikke for højt træ med en bred krone. Hvordan beskærer jeg bedst – og skal jeg beskære?

Med venlig hilsen
Christa Rossen, august 2002

Svar

Du skal sørge for ikke at skære alt for voldsomt, da træet så reagerer med kraftig opadrettet vækst i form af vandris. Træets størrelse afhænger af jordtype og grundstammevalg, hvoraf M 9 er den svageste. Den benyttes til små træer ved terrasser og espalier. M26 er kraftigere, men alligevel relativ svag, og træerne her bliver ikke så voldsomme som grundstammen MM106. Det er for kernefrugt således, at jo mere vandrette og nedadbøjede grenene er, des svagere vækst og større udbytte nås. Du skal til næste forsommer tvinge grenene ned i mere vandret stilling vha. lodder, (klemmer over nye skud) eller snore forankret til pløkker i jorden. Herved kan en pæn krone grundlægges inden grenene bliver alt for tykke og kraftige. Hertil kommer at knækkede grene undgås efterfølgende i år med meget store udbytter. Lad være med at binde ned nu – efterårets kraftige storme kan resultere i knækkede grene.

Du behøver ikke beskære så meget. Men det bedste tidspunkt er i perioden fra 1. august til 15. september, da træets genvækst er meget reduceret på grund af årstidens dalende lysindstråling. Ved beskæring af skud senere tages også hensyn til at nedadrettede grene giver mere og vokser mindre. Dette tidspunkt giver tillige bedre sårheling.

Alternativet er at beskære som spindeltræ. Her formes kronen nærmest i omvendt pyamideform, med god plads i centrum af kronen. Det er en god idé at låne Politikens bog om beskæring.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Æbler > Hvordan beskærer jeg et lille æbletræ?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider