Spørg eksperterne

Hvorfor blomstrer mine Rosa Helenae ikke?

Jeg plantede for to år siden en del Rosa Helenae på en vestvendt skrænt. Jorden er temmelig sandet, hvorfor jeg har tilført en del rosenjord og gødning.

Roserne spreder sig fint op ad skrænten, men giver ikke blomster! Har I en forklaring og eventuelt løsning på mit problem?

Med venlig hilsen
Esben, marts 2012

Svar

Siden der allerede er tilført jord og gødning, kan det jo ikke være dér, man skal sætte ind. Da jorden er sandet, vil jeg mene, at den afgørende mangel er fosfat. Det er nemlig det stof, som styrer blomsterdannelsen hos roserne (og i øvrigt alle andre blomstrende planter). Derfor bør du sikkert købe nogen fosfatrigt gødning og fordele under roserne, når de er i gang med at sætte de nye skud her til foråret.

Det kan være én af de mange, biologiske gødningstyper, man kan købe hos plantehandlerne. De er skånsomme overfor miljøet, anvender affaldsstoffer som ressource og tilfører jorden organisk stof, som gavner livet dernede.

Hvis du vil over i kunstgødning, så bør du holde dig til superfosfat og give det i meget fine mængder over tre gange – f.eks. i slutningen af april, midt i maj og begyndelsen af juni (med 10 g pr. kvadratmeter hver gang). Derimod skal du holde dig langt væk fra alle gødninger med kvælstofindhold, bl.a. de såkaldte NPK-gødninger og især alle salpetergødninger, som blot fremmer blad- og skudvækst, men ikke er gavnlige for blomsterdannelsen.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ormeposten

Gavnlige mikroorganismer

FAUSOL A/S

HORNUM gødning til hus, have og drivhus

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Hvorfor blomstrer mine Rosa Helenae ikke?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider