Spørg eksperterne

Hvordan får jeg mine liljekonvaller til at blomstre?

Hvordan får man liljekonvallerne til at blomstre? Jeg har mange, men det er kun blade.

Med venlig hilsen
Connie Jonassen, maj 2013

Svar

Liljekonvallen er en skovbundsplante og som sådan tilpasset skyggefulde forhold, men den kan ikke undvære lys, og hvis den står for mørkt kan den reagere ved at nøjes med at sætte grønne blade i afventen af bedre forhold.

Der kan dog også være en anden grund, nemlig den, at der er blevet gødet med kvælstofrigt gødning i nærheden af liljekonvallerne. Det sætter plantens reguleringssystem ud af funktion med det resultat, at den satser udelukkende på bladvækst.

Det første kan afhjælpes ved at tynde ud i det, som skygger for liljekonvallerne, men det sidste kræver mere tid og indsats. For det første må man holde helt inde med at gøde i nærheden af liljekonvallerne, og for det andet bør man tilføre deres jord en topdressing, som består af lige rumfang kompost og fyrretræsnåle. Den lægger man ud i et lag på 2–3 cm tykkelse, gerne om efteråret og om nødvendigt flere år i træk.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Hvordan får jeg mine liljekonvaller til at blomstre?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider